Ror

Styreåre til højre på en ægyptisk flodbåd illustreret i Mennas grav (c. 1422-1411 f.Kr.)
Styreåre på en romersk båd - 1. århundrede (RG-Museum, Køln).

Et ror er et stykke udstyr, som anvendes til at styre skibe, både, ubåde, luftfartøjer eller andre fartøjer, som skal forcere luft eller vand.

Et ror virker lige som en vinge og genererer en afdrift på det sted, den er monteret, fordi roret ændrer fartøjets retning og/eller hastighed og skyldes Newtons anden lov: F = m a, hvor F er kraft, m er massen af den påvirkede fluidpakke og a er accelerationen; hastighedsændringen af fluidpakken. Rorets påvirkninger af fluidpakkerne tilsammen giver en kraft og som konsekvens vil fartøjsenden blive påvirket af en tilsvarende modsat rettet kraft – afdriften (Newtons tredje lov). Kraft og acceleration skal regnes som vektorer, da deres retning i tre dimensioner er vigtig. Dette er den rigtige årsag til at ror genererer afdrift i en strømmende fluid.[1][2][3][4]

Se også

Referencer

  1. ^ NASA, Glenn Research Center: Lift from Flow Turning Arkiveret 5. juli 2011 hos Wayback Machine; hovedadresse: NASA, Glenn Research Center: What is Lift? Arkiveret 9. marts 2009 hos Wayback Machine
  2. ^ David Anderson and Scott Eberhardt, McGraw-Hill, 2001: A Physical Description of Lift, ISBN 0-07-136377-7
  3. ^ How Airplanes Fly: A Physical Description of Lift. Level 3 Arkiveret 26. januar 2016 hos Wayback Machine; hovedadresse: Aeronautics Learning Laboratory for Science Technology, and Research (ALLSTAR) Network Arkiveret 28. august 2007 hos Wayback Machine
  4. ^ av8n.com: Airfoils and Airflow Citat: "...you can pretty much forget about the individual particles, since the relevant information is well summarized by the macroscopic properties of the fluid. This is called the hydrodynamic approximation..."
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Rudder of a Roman Boat (RG Museum Koeln, Germany).JPG
Stern-mounted steering oar of a Roman Rhine Boat, 1st century AD.