Romervej
Romervejene var en væsentlig del af den romerske stats kolonialisering af verden. Romervejene gjorde romerne i stand til at flytte såvel tropper som varer på kryds og tværs af romerriget samtidig med, at det lettede kommunikationen.
Da der var flest, var der veje med en samlet længde på 400.000 km hvoraf 80.500 km havde en form for vejbelægning (i modsætning til simple grusveje). Romervejene er ofte grundlaget for nutidige hovedveje.
Eksempler på de vigtigste veje fra Rom
- Via Appia (312 f.Kr.), til Brindisi i Apulien opkaldt efter Appius Claudius Caecus
- Via Aurelia (241 f.Kr.), til Frankrig
- Via Cassia til Toscana
- Via Flaminia (220 f.Kr.), til Rimini
- Via Salaria til Adriaterhavet
- Via Amerina til Ameria og Perusia
- Via Ostiensis til Ostia
- Via Julia Augusta til Arles
- Via Praenestina til Praeneste
- Via Tiburtina til Aternum
Eksempler på andre romerveje
- Via Domitia fra Italien til Hispania.
- "Ermine Street" i England fra London (Londinium) til Lincoln (Lindum Colonia) og York (Eboracum).
Se også
 | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Roman Empire 125.png
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Map of the Roman Empire in 125 during the reign of emperor Hadrian, with anachronistic Germanic tribes from the time of Augustus.
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Map of the Roman Empire in 125 during the reign of emperor Hadrian, with anachronistic Germanic tribes from the time of Augustus.
Projection
Lambert azimuthal-equal area. Central latitude: 45° N, central longitude: 20° E. X, Y origin offset - 0
Datum: ETRS89
Sources
The physical map was made using the following public domain sources:
- Topography: NASA Shuttle Radar Topography Mission (SRTM30) data
- Shoreline, lakes and rivers: derived from Natural Earth data
Additional references for the map content:
- Tacitus, Germania (ca. 100)
- Ptolemy, Geographia (ca. 140)
- Atlante storico DeAgostini, Instituto Geografico DeAgostini, 1998. pg. 35-41.
- Historischer Weltatlas, Dr. Walter Leisering, Marix Verlag, 2011. pg. 26-27
- Történelmi világatlasz, Cartographia Kiadó, 2005. pg. 20-21.
- The Penguin Historical Atlas of Ancient Rome by Christopher Scarre, Penguin Historical Atlases, 1995. pg. 81.
Software used
GIS:
- Open JUMP GIS (open source): http://www.openjump.org/
- GRASS GIS (open source): http://grass.osgeo.org/
Graphics editors:
- Inkscape (open source): http://inkscape.org/
- GIMP (open source): http://www.gimp.org/