Romersk akvædukt
De romerske akvædukter findes mange steder i verden. En romersk akvædukt er en bygning til transport af vand; også en bro, der leder vand over fx en dal. Ordet akvædukt kommer af det latinske aquaeductus (aqua = vand, ducere = lede). Romernes akvædukter blev fortrinsvis brugt til at føre ferskvand ind til byer fra kildespring eller søer i omegnen.
Hovedstaden Tunis bruger stadig en gammel romersk akvædukt. Den længste af romernes akvædukter løb de 132 km fra Djebel Zaghouan i Tunesien til Karthago. Kölns vandforsyning blev ført i akvædukt de henved 100 km fra Nettersheim-området i Eifel.[1] Det antikke Köln var sikret en daglig forsyning på ca 20.000 kubikmeter friskt kildevand = 200 l pr. sekund. Det meste er gået til byens badeanlæg og en del til at holde virksomheder og fontæner i gang.[2]
I vore dages Rom bruges kun Aqua Virgo, der leder frem til Trevi-fontænen.[3]
Se også
Referencer
- ^ "Römerkanal". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2011. Hentet 23. februar 2011.
- ^ Peter Ørsted: Romerne – dagligliv i det romerske imperium (s. 107-8), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4
- ^ "|CITS| Tutorial: Problem: Roman Infrastructure 3". Arkiveret fra originalen 27. juli 2009. Hentet 22. februar 2011.
 | Spire Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Fra den engelske wikipedia "Aqueduct" - "Aqua Claudia" aqueduct. From 1911 Encyc Brittanica.
Forfatter/Opretter: seamus mcgill (mcgill), Licens: CC BY-SA 3.0
tourism map museum symbol