Roj Medvedev

Roj Medvedev
Født14. november 1925 (98 år) Rediger på Wikidata
Tbilisi, Georgien Rediger på Wikidata
Politisk partiSovjetunionens Kommunistiske Parti Rediger på Wikidata
SøskendeZhores Medvedev Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedFilosofifakultetet ved Sankt Petersborg statsuniversitet Rediger på Wikidata
Akademisk gradKandidat nauk i pædagogik
Medlem afcentralkomiteen i Sovjetunionens kommunistiske parti
BeskæftigelsePædagog, historiker, sociolog, skribent, forfatter, politiker, biografiforfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFSB's pris Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Roj Aleksandrovitj Medvedev (russisk: Рой Александрович Медведев; født 14. november 1925) er en russisk politiker, dissident og historiker fra Tbilisi, Georgien, og filosofiuddannet fra Leningrad universitet (nuværende: Sankt Petersborgs universitet), som i løbet af 1960’erne og 1970’erne blev en kendt sovjetisk dissident.

Karriere

I 1942 blev han indkaldt til hæren, men deltog ikke i nogle krigsoperationer – i stedet fungerede han ved artilleriet i Tbilisi fra 1943 og frem til 1951. Fra 1951 og tre år frem til 1954 arbejdede han som gymnasielærer ved en skole i omegnen af Sverdlovsk og derefter fra 1954 til 1957 som skoledirektør for en grundskole i Leningrad. Fra 1958 til 1961 var han avisredaktør. Fra 1961 til 1970 fungerede han som seniorforsker ved Pædagogisk forskningsakademi, CCCP. Fra 1989 til 1992 var han folkevalgt i den Sovjetiske folkekongres og blev udnævnt til det permanente kammer af den Øverste Sovjet. Siden opløsningen af Sovjetunionen i 1991 har Medvedev været medformand for det russiske Socialdemokrati og tilhænger af præsident Vladimir Putin.

Dissident

I 1956 havde Medvedev indmeldt sig i det sovjetiske kommunistparti, men blev i 1969 ekskluderet igen på grund af manuskriptet til bogen Lad historien dømme: |stalinismens start og konsekvenser (К суду истории: генезис и последствия сталинизма). Fra starten af 1960’erne havde Medvedev været en prominent dissident og optaget af forskellige anti-kommunistiske og specielt anti-stalinistiske aktiviteter samt skabelse og udbredelse af samisdat publikationer. Senere blev han stærkt forfulgt for sine pro-demokratiske synspunkter, efter han i 1970 i et åbent brev sammen med meddissidenten Andrej Sakharov sendte et åbent pro-demokratisk brev til de sovjetiske ledere. Efter at Mikhail Gorbatjov igangsatte sine perestrojka-programmer i 1989, blev Medvedev taget til nåde og fik sit medlemskab af kommunistpartiet genoptaget med tilbagevirkende kraft.

Roj Medvedevs tvillingebror Sjores (russisk: Жорес Александрович Медведев) var selv dissident.

Publikationer

Roj Medvedev har forfattet mere end 30 bøger.

  • Lad historien dømme: stalinismens start og konsekvenser (1974) (К суду истории: генезис и последствия сталинизма) (Engelsk: ”Let History Judge, ISBN 978-0-231-06351-7, A Revised and Expanded Edition, Columbia University Press. 1989. ISBN 0-231-06350-4)
  • Khrusjtjov. En politisk biografi (Хрущев. Политический биография) (Engelsk: Khrushchev: The Years in Power, ISBN 978-0-393-00879-1)
  • Den ukendte Stalin i samarbejde med Sjores Medvedev (Engelsk: The Unknown Stalin, The Overlook Press. 2004. ISBN 1-58567-502-4)
  • Post-Sovjet Rusland i samarbejde med George Shriver. (Engelsk: Post-Soviet Russia. Columbia University Press. 2002. ISBN 0-231-10607-6)
  • Nikolaj Bukharin: De sidste år (Engelsk: Nikolai Bukharin: The Last Years, W W Norton & Co Inc. 1983. ISBN 0-393-30110-9)

Referencer

  • Let History Judge by Roy Medvedev. Columbia University Press. A Revised and Expanded Edition. 1989. ISBN 0-231-06350-4 (engelsk)
  • The Unknown Stalin by Roy Medvedev, Zhores Medvedev, The Overlook Press. 336 pages. 2004. ISBN 1-58567-502-4 (engelsk)
  • Khrushchev by Roy Medvedev, Zhores Medvedev, 198 pages Columbia University Press. 1976. ISBN 0-231-03939-5 (engelsk)
  • Post-Soviet Russia by Roy Medvedev and George Shriver. 394 pages. Columbia University Press. 2002. ISBN 0-231-10607-6 (engelsk)
  • Nikolai Bukharin: The Last Years by Roy Medvedev. 176 pages. W W Norton & Co Inc. 1983. ISBN 0-393-30110-9 (engelsk)