Roger Bannister

Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Roger Bannister
Roger Bannister i 2009
Personlig information
Født23. marts 1929 Rediger på Wikidata
Harrow Rediger på Wikidata
Død3. marts 2018 (88 år) Rediger på Wikidata
Oxford Rediger på Wikidata
DødsårsagParkinsons sygdom Rediger på Wikidata
NationalitetEngland Engelsk
Højde187 cm Rediger på Wikidata
Vægt70 kg Rediger på Wikidata
FarRalph Bannister Rediger på Wikidata
MorAlice Duckworth Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMoyra Jacobsson (fra 1955) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedImperial College London,
Beechen Cliff School,
Exeter College,
Merton College Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAtletikudøver, mellemdistanceløber, selvbiograf, læge, neurolog Rediger på Wikidata
Deltog iEm i atletik 1950,
EM i atletik 1954,
Sommer-OL 1952 Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversity of Oxford Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør i den britiske imperieorden,
Companion of Honour (2017),
Knight Bachelor Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sir Roger Gilbert Bannister CBE (født 23. marts 1929 i Harrow, London, død 3. marts 2018) var en engelsk atlet. Han var den første der løb en engelsk mil (1.609,344 meter) under fire minutter, også kendt som drømmemilen.

Uddannelse

Bannister var uddannet læge med speciale i neurologi.

Løbekarierre

Bannister startede med at træne i Oxford i 1946, da han var 17 år gammel. Han var mest kendt for at være den første til at løbe en drømmemil.

OL 1952

Bannister blev nummer fire, men satte en britisk rekord på 1.500m i tiden 3.46,30 minutter.

Drømmemilen

Dette historiske løb fandt sted den 6. maj 1954Iffley Road Track i Oxford. Der var cirka 3.000 tilskuere. Det blæste med vindstød op til (40 km/t) før løbet, men vinden lagde sig lige før konkurrencen skulle afvikles. Bannister startede i løbet på trods af han to gange havde sagt, at han ville vente til senere med forsøg på rekordsætning. Hans tid blev 3.59,4 minutter. To løbere Brasher og Chataway, gav Bannister pace (virkede som harer) undervejs i løbet. En tilsyneladende ubrydelig barriere, for at løbe en engelske mil (1.609,344 meter) under fire minutter, var nu brudt. Kun 46 dage senere den 21. juni 1954 i Turku, Finland, blev Bannister's rekord slået af hans rival John Landy fra Australien, med tiden 3.58,0 minutter.

Europamester i Bern

Bannister vandt 1500 meter, ved Europa mesterskaberne i atletik i Bern den 29. august 1954, i ny mesterskabsrekord 3.43,8 minutter. Nummer to blev danske Gunnar Nielsen. Han trak sig derefter tilbage fra atletik, for at koncentrere sig om karrieren som neurolog.

Anekdote

Som medicinstuderende valgte Bannister at bruge sin frokostpause på at løbe ned til atletikbanen. Her trænede han 10 gange 400 meter på omkring 60 sekunder i gennemsnit, med 2 minutters pause mellem hver 400 meter. Derefter løb han tilbage til arbejdet. Det hele tog sammenlagt 46 minutter, hvilket efterlod ham 14 minutter til at spise sin mad.

Andet

Bannister var med til at tage initiativ til at teste for anabole steroider i sport.

Citater

  • Det menneske der kan drive sig selv længere, selv når det bliver smertefuldt, er et menneske der har viljen til at vinde.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side