Rodrigo Duterte

Rodrigo Duterte
Duterte (2019)
Filippinsk præsident
Embedsperiode
30. juni 2016 – 30. juni 2022
VicepræsidentLeni Robredo
ForegåendeBenigno Aquino III
Efterfulgt afBongbong Marcos
Personlige detaljer
Født28. marts 1945 (79 år)
Maasin, Leyte, Filippinerne
NationalitetFilippinsk
Politisk partiPartido Demokratiko Pilipino-Lakas ng Bayan
Ægtefælle(r)Elizabeth Abellana Zimmerman (1973-1998)
PartnerHoneylet Avanceña
Børn4, heriblandt Paolo og Sara
MorSoledad Duterte[1]
FarVicente Duterte
Uddannelses­stedLyceum of the Philippines University
San Beda College
BeskæftigelseAdvokat
ReligionKristendom
Underskrift
Links
Officielle hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Duterte sammen Malaysias premierministre Mahathir Mohamad (15. juli 2018)

Rodrigo "Rody" Roa Duterte (Tagalog: [rodɾigo dʊtɛrtɛ], født 28. marts 1945), også kendt som Digong,[2] er en filippinsk advokat og politiker. Han har været den 16. præsident i Filippinerne og den første person fra Mindanao, den sydligste ø i landet, der er blevet valgt til embedet.[3][4][5][6] Duterte var med sine 71 år også den ældste person, der er blevet valgt som præsident i Filippinerne; den tidligere rekordindehaver var Sergio Osmeña, der blev valgt i en alder af 65 år. [7]

Duterte studerede statskundskab på Lyceum of the Philippines University i Manila og færdiggjorde sin uddannelse i 1968. Efterfølgende blev han i 1972 færdiguddannet som jurist på San Beda College of Law. Han arbejdede som advokat og var anklager i Davao, indtil han gik ind i politik og blev valgt som viceborgmester og senere borgmester i kølvandet på den filippinske revolution i 1986. Duterte var borgmester i Davao i mere end 22 år og er dermed blandt de længstsiddende borgmestre i Filippinerne.

Dutertes popularitet og politiske succes er blevet forstærket af hans udtalte støtte til udenomsretslige drab på stofmisbrugere og andre kriminelle.[8] Menneskerettighedsgrupper har dokumenteret over 1.400 drab udført af dødspatruljer i Davao mellem 1998 og maj 2016; ofrene var primært pushere, narkobaroner og kriminelle.[9] En rapport der blev udarbejdet i 2009 af den filippinske kommission for menneskerettigheder, bekræftede at disse udenomsretslige drab blev udført "systematisk" af dødspatruljerne i Davao. Duterte har skiftevis bekræftet og benægtet sin involvering i disse drab.[10] Ombudsmandens kontor afsluttede en undersøgelse i januar 2016, hvoraf det fremgik at der ikke fandtes nogen beviser for, at dødspatruljerne i Davao eksisterede. Ifølge afgørelsen var der ingen beviser der kunne forbinde politiet eller Duterte med drabene.[11][12] Sagen er siden blevet genåbnet.[11] Duterte har gentagne gange bekræftet, at han personligt dræbte tre personer, der var mistænkt for at have begået en kidnapning, mens han var borgmester Davao i 1988.

Den 9. maj 2016 vandt Duterte det filippinske præsidentvalg med 39,01 % af stemmerne og besejrede dermed fire andre kandidater, nemlig det liberale partis Mar Roxas (23,4 %), senator Grace Poe (21,6 %), tidligere vicepræsident Jejomar Binay fra United Nationalist Alliance (12,9 %) og senator Miriam Defensor Santiago der opstillede for People's Reform Party (3 %).[13] Under sin valgkampagne lovede han at reducere kriminaliteten ved at dræbe titusinder af kriminelle.[14] Hans indenrigspolitik har fokuseret på bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel. Ifølge det filippinske nationalpoliti passerede antallet af døde i den forbindelse 7.000 i januar 2017, hvorefter politiet ophørte med at udsende nye data.[15] Efter kritik fra FN's menneskerettighedseksperter angående stigningen i udenomsretlige drab truede han med at trække Filippinerne ud af FN og danne en ny organisation med Kina og en række afrikanske nationer.[16] Han har også erklæret, at han har til hensigt at forfølge en "uafhængig udenrigspolitik"[17] og har forsøgt at distancere Filippinerne fra USA og europæiske lande, samt at opnå tættere bånd til Kina og Rusland. Dutertes økonomiske politik har været fokuseret på at fortsætte og accelerere den i forvejen høje økonomiske vækst samt at udvikle Filippinernes infrastruktur, der er ringere end mange af nabolandenes. Dutertes såkaldte "build, build, build"-program har som ambition at investere over 955 milliarder danske kroner i ny og moderniseret infrastruktur over en periode på 5 år.[18]

I oktober 2021 meddelte Rodrigo Duterte, at han ikke stillede op til vicepræsidentskab i 2022 og ville trække sig fra det politiske liv.

Noter

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Flores, W.L. (19. juni 2016). "President-elect Rody Duterte as dad & memories of his own father". The Philippine Star. Hentet 15. september 2016.
  3. ^ "Rodrigo Roa Duterte: 16th President, first Mindanawon to lead the country - MindaNews". mindanews.com. Arkiveret fra originalen 9. december 2017. Hentet 16. november 2016.
  4. ^ "Duterte seals presidency in Congress official tally". Inquirer.net. 27. maj 2016. Hentet 27. maj 2016.
  5. ^ "Duterte, Robredo win in final, official tally". Philippine Star. 27. maj 2016. Hentet 27. maj 2016.
  6. ^ "Official count: Duterte is new president, Robredo is vice president". CNN Philippines. 27. maj 2016. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 27. maj 2016.
  7. ^ "Sergio Osmeña | president of Philippines". Encyclopædia Britannica. 3. juni 2011. Arkiveret fra originalen 6. april 2017. Hentet 6. april 2017.
  8. ^ "Philippine death squads very much in business as Duterte set for presidency". Reuters. 26. maj 2016. Hentet 14. september 2016. Duterte's loud approval for hundreds of execution-style killings of drug users and criminals over nearly two decades helped propel him to the highest office of a crime-weary land.
  9. ^ "Philippine death squads very much in business as Duterte set for presidency". Reuters. 26. maj 2016. Hentet 14. september 2016. Human rights groups have documented at least 1,400 killings in Davao that they allege had been carried out by death squads since 1998. Most of those murdered were drug users, petty criminals and street children.
  10. ^ "Philippines senator who branded President Duterte 'serial killer' arrested". The Guardian. 23. februar 2017. Hentet 24. februar 2017.
  11. ^ a b "CHR Probes DDS". abs-cbn.com. 22. december 2017.
  12. ^ Marshall, Andrew R.C.; Mogato, Manuel (26. maj 2016). "Philippine death squads very much in business as Duterte set for presidency". Reuters. Arkiveret fra originalen 26. maj 2016. Hentet 19. december 2016.
  13. ^ "Results of the 2016 Presidential elections". rappler.com. 18. maj 2016. Arkiveret fra originalen 7. april 2018. Hentet 4. april 2018.
  14. ^ "Philippines president Rodrigo Duterte urges people to kill drug addicts". The Guardian. 1. juli 2016. Hentet 3. december 2016.
  15. ^ "Philippine president Rodrigo Duterte's approval rating tumbles". Financial Times. 9. oktober 2017. Hentet 9. oktober 2017.
  16. ^ "Philippines' Duterte threatens to quit U.N. after drugs war censure". Reuters. 21. august 2016. Hentet 21. august 2016.
  17. ^ Nawal, Allan (10. september 2016). "Duterte: Gov't to pursue 'independent foreign policy'". Philippine Daily Inquirer. Hentet 10. september 2016.
  18. ^ Javad Heydarian, Richard (28. februar 2018). "Duterte: Duterte's Ambitious 'Build, Build, Build' Project To Transform The Philippines Could Become His Legacy'". Forbes. Hentet 4. marts 2018.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Rodrigo Duterte signature.svg
Signature of Philippine president Rodrigo Roa Duterte. Vectorized using Inkscape based on media uploaded by WayKurat
Rodrigo Duterte and Mahathir Mohamad (Pacquiao vs Matthysse).jpg
President Rodrigo R. Duterte strikes his signature pose with Malaysia Prime Minister Mahathir Bin Mohamad after boxing icon Senator Emmanuel "Manny" Pacquiao earned a knockout victory to claim the World Boxing Association (WBA) Welterweight title at the Axiata Arena in Kuala Lumpur, Malaysia on July 15, 2018. Pacquiao stopped Lucas Matthysse in the seventh round of their bout.
Mahathir and Duterte (cropped).jpg
President Rodrigo Roa Duterte and Malaysian Prime Minister Mahathir Mohamad pose for posterity prior to the start of the expanded bilateral meeting at the Malacañan Palace on March 7, 2019.