Colorado Rockies

Coors Field, hjemmebanestadion for Colorado Rockies

Colorado Rockies (til tider kaldt the Rocks/Rox) er et professionelt amerikansk baseballhold fra Denver, Colorado. De spiller i National League Western Division i Major League Baseball. Deres stadion hedder Coors Field.

Colorado Rockies er et af de nyligst tilkomne Major League Baseball-hold. Det blev skabt i 1993, da holdet sammen med Florida Marlins kom med i National League som såkaldte expansion teams, der udvidede ligaens størrelse. Klubben har aldrig vundet sin division, men er endt som bedste toer (Wild Card-hold) i 1995 og 2007.

Hjemmebanen for Rockies, Coors Field, er berygtet for at give udprægede fordele til hitters frem for pitchers. Stadionet er placeret i næsten 1,6 kilometers højde over havet,[1] og den tynde luft og mindskede luftfugtighed har i alle banens leveår placeret den blandt de absolut mest favorable steder at score runs og slå home runs.[2] Endvidere mener mange spillere, at curveballs ofte mister deres skarpe dyk i bjergluften, hvilket gør det svært at være pitcher i Coors Field.[3] Som et forsøg på at modvirke disse effekter installerede holdet i 2002 en humidor, som justerer luftfugtigheden omkring boldene, før de bliver brugt i kamp. Dette har ført til et mærkbart fald i de offensive tal i Coors Field.[4][5]

Fra 1998 til 2006 sluttede Rockies på intet tidspunkt over fjerdepladsen i divisionen, men i 2007 iværksatte holdet et utroligt comeback i sæsonens afgørende måned, da de vandt 14 af deres sidste 15 kampe. Dermed endte holdet på en delt andenplads med San Diego Padres, hvilket nødvendiggjorde en tiebreakkamp om Wild Card-titlen, som Rockies vandt i 13. inning. Holdet gik ubsejret igennem de to første runder af slutspillet, men i World Series måtte de strække våben over for Boston Red Sox, der besejrede Colorado i blot fire kampe.

Blandt Colorados profiler i 2021 kan nævnes outfielder Charlie Blackmon (en) , som fire gange er blevet valgt til All-Star-kampen, og infielder Trevor Story (en). Den toneangivende baseballanalytiker Bill James udpegede i 2007 Colorado Rockies som det major league-hold, der har flest unge talenter.[6]

Kildehenvisninger

  1. ^ "The Ballplayers - Coors Field". Baseball Library. Arkiveret fra originalen 12. oktober 2007. Hentet 2007-10-13.
  2. ^ "MLB Park Factors". ESPN. Hentet 2007-10-13.
  3. ^ Jazayerli, Rany, og Woolner, Keith (2000-07-26). "Doctoring the Numbers - Coors Field". Baseball Prospectus. Hentet 2007-10-13.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  4. ^ Gardner, Steve (2006-08-22). "Pitchers no longer need to fear Coors Field". USA Today. Hentet 2007-10-13.
  5. ^ Moore, C.J. (2007-10-13). "Rox humidor could be trendsetter". MLB.com. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2007. Hentet 2007-10-13.
  6. ^ Lederer, Rich (2007-11-05). "The Bill James Handbook 2008 - Part One". Arkiveret fra originalen 7. november 2007. Hentet 2007-11-06.

Eksterne henvisninger

BaseballSpire
Denne artikel om baseball er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Baseball Template.svg
Picture to be used on Baseball templates
Coors field 1.JPG
Forfatter/Opretter: Matt Kozlowski, Licens: CC BY-SA 3.0
Coors Field - the home of Major League Baseball's Colorado Rockies.
Baseball pictogram.svg
Pictograms of Olympic sports - Baseball. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.