Robin Douglas-Home

Robin Douglas-Home
Født8. maj 1932 Rediger på Wikidata
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død15. oktober 1968 (36 år) Rediger på Wikidata
West Chiltington, Storbritannien Rediger på Wikidata
FarHenry Douglas-Home Rediger på Wikidata
MorLady Margaret Douglas-Home Rediger på Wikidata
ÆgtefælleSandra Howard (fra 1959) Rediger på Wikidata
BarnAlexander Sholto Douglas-Home Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJazzmusiker, journalist, forfatter, pianist, biografiforfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Cecil Robin Douglas-Home (8. maj 1932 – 15. oktober 1968) var en britisk jazz-pianist og forfatter, der stammede fra den skotske adel.

Forfatter

I 1962 udgav Robin Douglas-Home en autoriseret biografi om Frank Sinatra. I 1964 vandt han Authors' Club First Novel Award for sin debutroman Hot for Certainties. Senere udgav han tre andre romaner. Han skrev også en række artikler til magasiner og ugeblade.

Ægteskab

Robin Douglas-Home blev gift med Sandra Clare Paul (født 1940). De fik sønnen Alexander Sholto Douglas-Home i 1962.

Sandra Paul var fotomodel, og hun er forfatter. Hun har giftet sig fire gange. Hendes seneste ægteskab er med den tidligere konservative partileder Michael Howard (født 1941).

Familie

Robin Douglas-Home var den ældste søn af den ærede Henry Montagu Douglas-Home (1907-1980) og Lady (Alexandra) Margaret Elizabeth Spencer (1906–1996).

Faderen Henry Douglas-Home var søn af Charles Douglas-Home, 13. jarl af Home (1873–1951) og bror til sir Alec Douglas-Home (1903–1995), der var britisk premierminister i 1963–1964. Han var også udenrigsminister i flere omgange. Alec Douglas-Home var medlem af Underhuset i 1931-1951 og igen 1963-1974. Han var medlem af Overhuset i to omgange, først som den 14. jarl af Home (1951-1963) og senere som Baron Home of the Hirsel (1974–1995).

Moderen lady Margaret Spencer var datter af Charles Spencer, 6. jarl af Spencer (1857–1922). Charles Spencer blev oldefar til Diana Spencer, prinsesse af Wales (1961–1997).

Robin Douglas-Home var storebror til Charles Cospatrick Douglas-Home (1937–1985), der var chefredaktør for The Times i 1982-1985.

Romancer

Som ung var Robin Douglas-Home kortvarigt forlovet med dengang 22-årige prinsesse Margaretha af Sverige (født 1934). Hun er den ældste søster til kong Carl 16. Gustav af Sverige (født 1946). Prinsesse Margarethas mor prinsesse Sibylla af Sverige (1908–1972) modsatte sig forbindelsen, og romancen ebbede efterhånden ud [1].

I 1967 havde Robin Douglas-Home en månedlang romance med Prinsesse Margaret, grevinde af Snowdon (1930-2002) [2] [3], søster til dronning Elizabeth 2. af Storbritannien (født 1926).

Sidste tid

Robin Douglas-Home led af klinisk depression. Han begik selvmord [4], som 36-årig.

Fodnoter

  1. ^ "GREAT BRITAIN: The Princess & the Pianist - TIME". Arkiveret fra originalen 11. august 2013. Hentet 26. juni 2013.
  2. ^ Heald, p.170
  3. ^ Warwick, pp. 245–246
  4. ^ name="telegraph1"