RobinHus
RobinHus A/S | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Ejendomsmægler |
Grundlagt | 1999 |
Grundlægger | Frederik Bruhn-Petersen og Torben Andersen |
Hovedsæde | København, Danmark |
Organisation | |
Antal ansatte | 38 lokale ejendomsmæglere (primo 2019) |
Eksterne henvisninger | |
http://www.robinhus.dk | |
CVR-nummer | 26984866 |
OpenCorporates | dk/26984866 |
RobinHus er en dansk ejendomsmæglervirksomhed, der blev stiftet i 1999 af Frederik Bruhn-Petersen og Torben Andersen. RobinHus startede som en internetvirksomhed med fokus på selv-salg, men har siden udviklet sig til en ejendomsmæglerkæde med selvstændige ejendomsmæglere.
Historie
RobinHus blev stiftet i 1999 af cand.merc. Torben Andersen og cand.jur. Frederik Bruhn-Petersen, på baggrund af Andersens salg af en lejlighed, hvor et stort mæglersalær ansporede til starte en virksomhed som udnyttede den fremvoksende internettets muligheder.[kilde mangler] Virksomhedens oprindelige fokus gik på at hjælpe boligejere med at sælge deres bolig helt selv. Gradvist øgedes udbuddet af services dog, og begyndte at etablere en franchise-kæde af ejendomsmæglere, der kunne håndtere de praktiske, juridiske og økonomiske aspekter af handlen.
I 2005 vandt RobinHus E-handelsprisen i kategorien "Dommernes Darling" med begrundelsen: "Fordi de bliver ved at bryde normerne i en konservativ branche. Kræver mod af sig selv og sine kunder. Dommerne tror, netløsninger af denne banebrydende art har nøglen til nethandel- og service i fremtiden."[kilde mangler]
I november 2007 kom RobinHus i medierne i forbindelse med, at 14 af kædens mæglere opsagde deres kontrakter. De var utilfredse med, at de skulle betale 40 procent af overskuddet fra hvert salg til RobinHus.[1] Gruppen af ejendomsmæglere påstod senere, at RobinHus nægtede dem adgang til data og e-mails samt misbrugte deres salgsopstillinger. Derfor politianmeldte ejendomsmæglerne efter eget udsagn RobinHus.[2]
I dag består stadig af selvstændige franchise-mæglere (betegnet RobinHus-mæglere), i hele landet, men med hovedvægten i Hovedstadsregionen og på Sjælland. Kædekontoret er ligger på Frederiksberg.
RobinHus indgik i januar 2008 en alliance med ejendomsmæglerkæden EDC. I 2019 købte EDC den sidste tilbageværende stifter ud af RobinHus, således at kæden i dag ejes 100 pct. af EDC.
Koncept
Ejendomsmæglerkæden adskiller sig fra andre ejendomsmæglere ved deres koncepter, der består af med-salg, hvorved sælgeren medvirker i salget ved at vise boligen frem. RobinHus mægleren står for resten og leverer bortset fra fremvisningen, en ydelse som traditionelle mæglere/kæder. Der anvendes primært elektronisk annoncering, og med lavere salær er kædens service er derfor typisk lavere end hos de traditionelle ejendomsmæglerkæder.[kilde mangler]
Ejendomme, der sælges via en RobinHus Mægler, vises på Dansk Ejendomsmæglerforenings hjemmeside Boligsiden.dk.[3]
Referencer
- ^ finans.tv2.dk (Webside ikke længere tilgængelig) 1. november 2007 – "RobinHus-folk overvejer Realmæglerne"
- ^ epn.dk Arkiveret 10. februar 2008 hos Wayback Machine 6. januar 2008 – "Ejendomsmægler-kæde politianmeldt
- ^ www.robinhus.dk Arkiveret 16. februar 2008 hos Wayback Machine – FAQ Spørgsmål 3: "Kommer alle RobinHus Boligannoncer på www.boligsiden.dk?"