Roberto Firmino

Roberto Firmino
20180610 FIFA Friendly Match Austria vs. Brazil Roberto Firmino 850 1557
Firmino med Brasiliens landshold i 2018.
Personlig information
Fulde navnRoberto Firmino Barbosa de Oliveira
Født2. oktober 1991 (32 år)
Maceió, Brasilien
StatsborgerBrasilien Rediger på Wikidata
Højde181 cm
PositionOffensiv midtbane
Forward
Kantspiller
Klubinformation
Nuværende
Al-Ahli
Nummer10
Ungdom
2004-2008CRB
2008-2009Figueirense
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2009-2010Figueirense38(8)
2011-20151899 Hoffenheim140(38)
2015-2023Liverpool256(82)
2023-Al-Ahli17(3)
Landshold
2014-Brasilien55(17)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 29. juli 2023.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 29. juli 2023

Roberto Firmino Barbosa de Oliveira (født 2. oktober 1991) er en brasiliansk fodboldspiller, der spiller som angriber offensiv midtbanespiller hos Saudi Professional League-klubben Al-Ahli og det brasilianske landshold.

Efter at have startet sin karriere med Figueirense i 2009, tilbragte han fire og et halvt år hos Hoffenheim. Hans 16 mål i 33 kampe i Bundesliga-sæsonen 2013-14 gav ham prisen som ligaens gennembrudsspiller. I juli 2015 skiftede han til Liverpool, hvor han blev rost for sin kreativitet, målscoring og arbejdsindsats, og manager Jürgen Klopp har kaldt Firmino "motoren", der driver klubbens kontra-pressing system.[1] I sæsonen 2018-19 vandt han UEFA Champions League, og den følgende sæson vandt han UEFA Super Cup og FIFA Club World Cup efter at have scoret vinder-målet i finalen, og Liverpool vandt også Premier League-titlen i 2019-20, klubbens første ligatitel i 30 år.

Firmino debuterede for Brasiliens landshold i november 2014. Han repræsenterede nationen ved Copa América i 2015, 2019 og 2021 samt ved FIFA World Cup i 2018, men han blev kontroversielt udeladt fra Brasiliens trup til FIFA World Cup i 2022.[2][3][4]

Klubkarriere

Hoffenheim

Firmino skrev i december 2010 under på en kontrakt TSG 1899 Hoffenheim med Figueirense, og skiftede til Hoffenheim i januar 2011. Han fik debut for klubben en måned senere i Bundesligaen i et nederlag mod Mainz 05, hvor han blev skiftet ind efter 75 minutter. Han scorede sit første mål for klubben d. 16. april.

I Bundesliga-sæsonen 2012-13 scorede Firmino 7 mål i 36 kampe. I den efterfølgende Bundesliga-sæson 13/14 scorede Firmino 16 mål, hvilket gjorde ham til den 4. mest scorende i ligaen.

Liverpool

Firmino skrev under med Liverpool F.C. d. 23. juni 2015, der købte ham i Hoffenheim for £29 mio.

Firmino fik sin officielle debut for klubben som indskifter i en 1-0 sejr over Stoke d. 9. august 2015. Hans første mål for klubben var i en 4-1 sejr ude mod Manchester City.

Firminos første sæson i Liverpool blev dog aldrig det helt store. I sæsonen 2016-17 udviklede Firmino sig dog for alvor, hvor han under den nye manager Jürgen Klopp scorede 11 mål og assisterede 10, og dermed blev Liverpools ligatopscorer.

Forud for sæsonen 2017-18 skiftede Firmino sit trøjenummer 11 ud med nr. 9, da Mohamed Salah ønskede at få nr. 11 på trøjen. Firmino scorede og assisterede i åbningskampen mod Watford, der endte 3-3. D. 17. oktober 2017 scorede Firmino to mål i Champions League-kampen mod NK Maribor, der endte hele 7-0, og dermed en tangering af den største udesejr i turneringens historie. I gruppespillet scorede Firmino hele 6 mål og assisterede 3 mål.

Internationalt

Firmino fik sin landsholdsdebut for Brasiliens A-landshold d. 12 november som indskifter i en 4-0 sejr over Tyrkiet. Hans første mål kom seks dage senere i en 2-1 sejr ude mod Østrig.

I maj 2015 var Firmino en del af Brasiliens 23-mands trup til Copa América, og d. 21. juni scorede Firmino i en 2-1 sejr mod Venezuela, som sikrede Brasilien førstepladsen i deres gruppe.

Privat liv

Firmino blev gift med Larissa Pereira i sin hjemby i juni 2017, og de har tre døtre.[5] I november 2022 meddelte parret, at de ventede deres fjerde barn.[6] Liverpool-fans og -spillere har givet Firmino kælenavnet "Bobby", som er en forkortelse af hans fornavn "Roberto".[7]

I december 2016 blev Firmino anholdt for spritkørsel. Han blev idømt en bøde på £20.000 og havde sit kørekort inddraget i et år, da han blev dømt i Liverpool Magistrates' Court i februar 2017.[8]

Udover sit modersmål portugisisk taler Firmino også engelsk og tysk.[9] Han er kristen og blev døbt i 2020 i Liverpool-holdkammeraten Alisson Beckers swimmingpool.[10]

Referencer

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

20180610 FIFA Friendly Match Austria vs. Brazil Roberto Firmino 850 1557.jpg
Forfatter/Opretter: Granada, Licens: CC BY-SA 4.0
FIFA Friendly Match Austria vs. Brazil 2018/06/10 in Vienna/Ernst-Happel-Stadium. Picture shows Roberto Firmino (BRA),