Robert Morey
Robert Morey | |
---|---|
Født | 23. august 1936 Cleveland, Ohio, USA |
Død | 18. januar 2019 (82 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Phillips Exeter Academy, Yale University |
Beskæftigelse | Roer, officer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1956 - mændenes otter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
FRobert Willis "Jack" Morey Jr. (født 23. august 1936 i Cleveland, Ohio, død 18. januar 2019) var en amerikansk roer og olympisk guldvinder.
Rokarriere
Morey roede i tre år for sin skole, Phillips Exeter Academy, og fortsatte med denne sport, da han kom på Yale University. I de fire år, han var en del af universitetets otter, tabte Yale ikke i den prestigefyldte match mod Harvard University.[1] Han var også med i Yale-otteren, der repræsenterede USA ved OL 1956 i Melbourne, hvor amerikanerne var favoritter, da amerikanske ottere havde vundet guld ved alle de olympiske lege, de havde stillet op i. I indledende runde blev de dog kun nummer tre og måtte i opsamlingsheat, som de så vandt sikkert, og i semifinalen vandt de også, inden de i finalen først gik i spidsen lidt efter midtvejspunktet i løbet. Ulig finalerne i tidligere lege lykkedes det ikke amerikanerne at trække afgørende fra mod slutningen, og selv om de vandt, var canadierne blot et par sekunder efter på andenpladsen, mens australierne fik bronze, yderligere et par sekunder bagud. Besætningen i den amerikanske båd bestod ud over Morey af David Wight, John Cooke, Don Beer, Charles Grimes, Rusty Wailes, Tom Charlton, Caldwell Esselstyn og styrmand William Becklean. Der deltog i alt 10 både i konkurrencen.[2]
Videre karriere
Efter collegetiden på Yale kom Morey ind i US Navy, hvor han var navigatør på isbryderen USS Atka. Han forlod marinen i 1968 med en grad af lieutenant junior, og han tog derpå en MBA fra Harvard og gik efterfølgende ind i finansverdenen, i første omgang hos Brown Brothers.[1]
Han stiftede derpå sit eget forsikringsselskab, R.W. Morey, Inc. Sammen med sin hustru slog han sig ned i Californien, hvor parret drev en stor gård, der først avlede kvæg. I 2004 etablerede de en vinproduktion.[1]
Derudover havde Morey en stribe bestyrelsesposter i primært hospitaler, uddannelsesinstitutioner samt i San Francisco Opera.[1]
OL-medaljer
- 1956: Guld i otter
Referencer
Eksterne henvisninger
- Robert Moreys profil på Olympics.com (engelsk)
- Robert Moreys profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Robert Moreys profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Robert Moreys profil på Olympedia (engelsk)
- Robert Moreys profil på FISA (engelsk)
Medier brugt på denne side
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf