Robert Henriksen
Robert Henriksen | |
---|---|
Født | 14. december 1890 |
Død | 17. maj 1958 (67 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Danmarks Tekniske Universitet |
Beskæftigelse | Ingeniør |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Robert Henriksen (14. december 1890 i Vålse – 17. maj 1958) var en dansk civilingeniør og professor.
Karriere
Henriksen var søn af lærer Ferdinand Henriksen (død 1926) og hustru Hanne født Rasmussen (død 1940). Han blev cand.polyt. (elektroingeniør) 1916, var ingeniør ved Københavns Sporveje 1918-19 og på studierejse i USA 1920-21 og virkede som ingeniør i S.A. Fabers rådgivende ingeniørforretning 1922-35. Henriksen var ansat ved Elektricitetsrådet 1935-38, kommitteret 1947-51, var professor ved Danmarks Tekniske Højskole 1938-50 og efterfulgte A.R. Angelo som direktør i Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs-Aktieselskab og Elektricitetsselskabet Isefjordværket, hvilket han var fra 1950 til sin død.
Tillidshverv
Han var medlem af bestyrelsen for Dansk Ingeniørforenings elektrotekniske faggruppe 1933-36; formand 1940-43; medlem af Dansk Elektroteknisk Komité fra 1939, af elektricitetsudvalget af 1940, af Akademiet for de tekniske Videnskaber fra 1941, præsident 1953-56, af elektricitetskommissionen af 1941's tekniske underudvalg og af bestyrelsen for A/S Accumulatorfabriken fra 1943; administrator for Siemens Elektricitets A/S, København fra 1945; medlem af Studieselskabet for norsk Krafteksport 1945-49, af det af Akademiet for de tekniske Videnskaber nedsatte traktionsudvalg af 1951 og af ministeriets samfærdselskommission af 1950; medlem af Den Danske Nationalkomité for World Power Conference fra 1946, vicepræsident fra 1952; medlem af bestyrelsen for Conference Internationale des Grand Réseaux Electriques à Haute Tension; medlem af Elektricitetsrådet fra 1951, af bestyrelsen for Danske Elværkers Forening fra 1951 (formand fra 1955), for Elektricitetsselskabet Isefjordværket og for I/S Kraftimport fra 1954; medlem af Atomenergikommissionen fra 1955 (næstformand fra 1956) og af dennes forretningsudvalg fra 1956. Han var Kommandør af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand.
Kilder
- Kraks Blå Bog 1957.