Robert Golob
Robert Golob | |
---|---|
Slovenien premierminister | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. juni 2022 | |
Præsident | Borut Pahor |
Foregående | Janez Janša |
Personlige detaljer | |
Født | 23. januar 1967 (56 år) Šempeter pri Gorici, Slovenien |
Politisk parti | Frihedsbevægelsen, Sloveniens liberaldemokratiske parti, Alenke Bratušeks Parti, Positive Slovenien |
Partner | Tina Gaber[1] |
Uddannelsessted | Ljubljanas universitet Nova Gorica Grammar School[2] |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Robert Golob (født 23. januar 1967)[3] er en slovensk forretningsmand og politiker. Han er den nuværende premierminister i Slovenien og har været leder af partiet Frihedsbevægelsen siden 2022.[4]
Uddannelse
Golob fik en ph.d. i elektroteknik ved universitetet i Ljubljana i 1994. Efter sine studier var han Fulbright-stipendiat i USA ved Georgia Institute of Technology i Atlanta.[5][6]
Forretningskarriere
I 2004 var Golob med til at stifte energihandelsselskabet GEN-I,[7][8] som er statskontrolleret,[9][10] og hvor han var bestyrelsesformand indtil 2021.[11]
Politisk karriere
Fra maj 1999 til juni 2000 var Golob statssekretær i økonomiministeriet i regeringen ledet af premierminister Janez Drnovšek fra Det Liberaldemokratiske Parti (Liberalna demokracija Slovenije). I 2002 blev han valgt til byrådet i Nova Gorica.[12] I 2011 sluttede Golob sig til partiet Positiv Slovenien (Pozitivna Slovenija), grundlagt af borgmesteren i Ljubljana Zoran Janković.[13] I 2013-2014 med stigende spændinger i partiet mellem dets grundlægger og formand Zoran Janković og premierminister Alenka Bratušek, spillede Golob en mæglerrolle mellem de to fraktioner.[14] Ved den sidste splittelse i partiet i april 2014 sluttede han sig til udbryderpartiet Alenke Bratušeks parti (SAB, Stranka Alenke Bratušek) og blev en af dets næstformænd.[15] Efter SAB's dårlige valgresultat i det efterfølgende valg i 2014, hvor det kun fik fire mandater, forlod han landspolitik og forblev kun aktiv som lokalpolitiker i Nova Gorica; han var formand for bydelsrådet i Kromberk - Loke mellem 2010 og 2014 og forblev byrådsmedlem indtil 2022.[16]
Da hans mandat som formand for GEN-I sluttede i 2021, og det ikke blev fornyet, besluttede Golob at tage en aktiv rolle i landspolitik igen. I januar 2022 overtog han det lille Grønne Aktionsparti som var stiftet året før og omdøbte det til Frihedsbevægelsen.[17] Ved det slovenske parlamentsvalg 24. april 2022 vandt Frihedsbevægelsen 41 af de 90 pladser i Nationalforsamlingen.[18]
25. maj 2022 blev Robert Golob valgt af parlamentet til premierminister for Republikken Slovenien.[19]
Referencer
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Maribor, IZUM-Institut informacijskih znanosti. "CONOR.SI – normativna datoteka osebnih in korporativnih imen :: COBISS+". plus.cobiss.net (slovensk). Hentet 2022-05-26.
- ^ "STA: Robert Golob elected prime minister". english.sta.si. Hentet 2022-05-29.
- ^ "Assoc. Prof. Robert Golob, PhD. President of Management Board, GEN-I d.o.o." University of Ljubljana Faculty of Engineering. Hentet 27. april 2022.
- ^ "Preskočil razred, skočil na čelo države". Primorske novice. 25. april 2022. Hentet 27. april 2022.
- ^ "prof. dr. Robert Golob". Laboratorij za energetske strategije.
- ^ "Dr Robert Golob - Chairman GEN-I". Business Investor Guide. Arkiveret fra originalen 19. april 2021. Hentet 5. juni 2022.
- ^ "Kandidata za zamenjavo Goloba zavrnjena". www.delo.si (slovensk). Hentet 2022-04-26.
- ^ "Dogajanje v Gen-I blizu vrelišču: lastniki v nov poskus imenovanja uprave". N1 (slovensk). 2021-11-16. Hentet 2022-04-26.
- ^ "Vsak dan prvi - 24ur.com". www.24ur.com.
- ^ "Ekipa". listarobertagoloba.si. Hentet 31. maj 2022. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Janković za N1: Robertu Golobu sem pripravljen odstopiti Pozitivno Slovenijo". 9. december 2021.
- ^ "Pozitivna Slovenija: Začasno premirje". 4. oktober 2013.
- ^ "Poslovno poročilo – stranka Zavezništvo Alenke Bratušek za leto 2014" (PDF) (slovensk). april 2022. Arkiveret fra originalen (PDF) 13. maj 2021. Hentet 5. juni 2022.
- ^ "Kromberk - Loke - Krajevne skupnosti - O mestni občini". Arkiveret fra originalen 18. april 2021. Hentet 5. juni 2022.
- ^ "Robert Golob elected new head of renamed green party". The Slovenia Times. 26. januar 2022. Arkiveret fra originalen 26. januar 2022. Hentet 5. juni 2022.
- ^ "Po 99 odstotkih preštetih glasov zmaga Gibanja Svoboda, v DZ-ju le pet strank". RTVSLO.si (slovensk). Hentet 24. april 2022.
- ^ "Robert Golob elected prime minister". sta.si. The Slovenian Press Agency (STA). 25. maj 2022.
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Vlada Republike Slovenije, Licens: PDM-owner
Prime Minister of Slovenia Robert Golob on the 1st Anniversary of the Government of Slovenia, 31st May 2023.