Ris

Disambig bordered fade.svgFor andre betydninger, se Ris (flertydig)
Ris
Ris (Oryza sativa)
Ris (Oryza sativa)
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseLiliopsida (Enkimbladede)
OrdenPoales (Græs-ordenen)
FamiliePoaceae (Græs-familien)
SlægtOryza (Ris-slægten)
ArtOryza sativa
Hjælp til læsning af taksobokse

Ris (Oryza sativa) er en kornsort, der tilhører græs-familien.

Historie

Ris er verdens ældste afgrøde. Arkæologiske fund viser, at ris har været dyrket og spist gennem næsten 7.000 år. De første skriftlige optegnelser om ris kan dateres tilbage til et risplantningsdekret udstedt af en kinesisk kejser omkring år 2800 f.Kr.

Ris synes at stamme fra regioner i det sydlige Kina og Thailand, men som spise spredte risen sig hurtigt og blev snart en del af kosten i Centralasien, Indonesien, Japan, Indien, Persien, middelhavsområdet og Sydamerika. I dag dyrkes ris på samtlige kontinenter på nær Antarktis.

Risen nåede Amerika ved et uheld. Et skib fra Madagaskar kom ud af kurs og søgte ly i Charleston, en havneby i South Carolina. Kaptajnen forærede en lille portion ris til en lokal planteavler, og det skulle hurtigt vise sig, at South Carolinas flade, rige jord var ideel for risdyrkning. I 1726 udgik 4.500 tons ris fra Charlestons havn til eksport. 50 år senere var det en af det amerikanske landbrugs helt store succeser. Der findes omkring 12.000 forskellige typer ris.

Økonomisk betydning

For over halvdelen af Jordens befolkning er ris en hovedernæringskilde. I nogle asiatiske lande udgør ris 80 % af den samlede fødeindtagelse. Den dyrkes i stort set alle tropiske og subtropiske egne.

91 % af produktionen går til menneskeføde, 4 % bruges som dyrefoder, 3 % til industrielle formål og 2 % gemmes til udsæd.

Markedsprisen på ris er steget voldsomt siden 2006, alene fra juni 2007 til april 2008 med 75 %. Årsagerne hertil er mangfoldige: Misvækst som følge af tørke eller oversvømmelser, stigende forbrug, toldbeskyttelse og vækst i anvendelsen af landbrugsarealer til afgrøder til bioenergi.

Risproducerende lande

De største risproducerende lande (2005)[1]
  Land Mængde 
(i 1000 tons)
 Rang Land Mængde 
(i 1000 tons)
   1Kina   181.900   11USA   10.126
   2Indien   130.513   12Pakistan   7.351
   3Indonesien   53.985   13Korea   6.435
   4Bangladesh   40.054   14Egypten   6.200
   5Vietnam   36.341   15Cambodia   4.200
   6Thailand   27.000   16Nepal   4.100
   7Myanmar   24.500   17Nigeria   3.542
   8Filippinerne   14.615   18Iran   3.500
   9Brasilien   13.141   19Sri Lanka   3.126
   10Japan   11.342   Verden618.440

Varianter

Der findes næsten 80.000 risvarianter på verdensplan.

I Danmark kender vi relativt få varianter, som er kort beskrevet nedenfor:

Brune kontra hvide ris

Ved afskalning/polering af rårisen, den brune ris, fremkommer den hvide ris. Som det blev konstateret af Casimir Funk, grundlæggeren af begrebet vitaminer, i 1912, reduceres risens tiamin-indhold (B1-vitamin) herved drastisk med beriberi som følgesygdom hos folk, hvor hvide ris udgør en substantiel del af basiskosten. Brune ris er desuden rigere på kostfibre end hvide ris.

Korte kontra lange

Langkornede ris som basmati og jasmin er mere end tre gange længere end de brede ristyper. Når de koges, forbliver risene lette og luftige. Mediumkornede ris som arborio og javonica er 2-3 gange længere end brede. Når de koges, bliver de mere bløde end langkornede og med en lettere tendens til at klistre. Kortkornede ris (som røde ris) er mindre end 2 gange så lange som brede og bliver bløde og grødede, når de koges.

Langkornede ris anbefales til opskrifter, hvor man ønsker lette og løse ris. Medium og korte anbefales til ris-kroketter, risotto og lignende retter.

Aromatiske ris

Basmati, thai jasmin (hom mali), texmati, vild pecan med flere er, som navnene antyder, aromatiske rissorter med en fin duft.

Sorte ris

Ris med et tyndt lag sort klid frem for det mere almindelige lysebrune lag. Under kliddet er en hvid kerne. Varianterne inkluderer balinesiske ris, kinesisk- og thai black rice.

Minutris

Ris, der er forkogt og dehydreret for at nedsætte den endelige forberedelsestid.

Italienske ris

Varianter som arborio, carnaroli, vialone og nano. Disse ris er medium- eller kortkornede og bruges til eksempelvis risotto.

Parboiled ris

Ris, der er dampbehandlet under tryk, så kliddets næring opløses og optages i kernen. Dermed nedsættes kogetiden, og parboiled ris har et højere indhold af næringsstoffer end hvide ris. Konsistensen er forholdsvis fast, og parboiled ris kan ikke optage sovs lige så godt som fx basmatiris.

Røde ris

Bhunanesiske, himalaya og thai ris med rødt klidlag frem for det normale lysebrune.

Råris

Gryn, der endnu er i celluloseskallen. Før risene kan koges, må skallen fjernes, da skallen ikke kan fordøjes af mennesker. Råris er næringsrige og indeholder meget kalium.

Spanske ris

Mest kendte spanske ris er valencia-ris, der bruges til paella og andre spanske retter. I mangel på valencia kan man bruge højkornet ris.

Vilde ris

Selvom det ligner ris, er det kornet fra en slags vandgræs, videnskabeligt navn Zizania aquatica.

Gyldne ris

En gensplejset variant med forstadiet til vitamin A er blevet udviklet.[2]

Se også

Referencer

  1. ^ FAO, Faostat Statistik fra FAO 2006
  2. ^ Gyldne ris. Biotech Academy (Webside ikke længere tilgængelig)



Wikipedia-logo-v2.svgSøsterprojekter med yderligere information:

Kilder/henvisninger

Medier brugt på denne side

Reis-Rispe.jpg
Reis-Rispe