Ringkøbing-Skjern Kommune

	Ringkøbing-Skjern Kommune
	Kommune
	Kommunevåben
	Kommunevåben
Land	Danmark
Region	Region Midtjylland
Kommunesæde	Ringkøbing
Areal	1.494,56 km² (2011)
Indbyggertal	56.348 (2023)
- tæthed	37,7 indb./km²
Borgmester	Hans Østergaard, V (fra 2018)
Kommunekode	760
	Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune
	Hjemmeside: www.rksk.dk

Ringkøbing-Skjern Kommune er arealmæssigt Danmarks største kommune med et areal på 1.474,56 kvadratkilometer. Kommunen hører under Region Midtjylland sammen med 18 andre kommuner. De største byer i kommunen er Ringkøbing med 9.894 indbyggere og Skjern med 7.862 indbyggere.

Kommunen er en landdistriktskommune, hvilket betyder, at den gennemsnitlige borger i kommunen har mere end 30 minutters kørsel i bil til en by med 45.000 indbyggere eller mere. Begrebet erstatter det tidligere yderkommune.

Historie

Ringkøbing-Skjern kommune opstod som følge af Kommunalreformen i 2007. Kommunen er en sammenlægning af de fem tidligere kommuner:

Størrelse og sammenlægning

Tabellen herunder viser indbyggertallet og størrelsen af de sammenlagte kommuner samt tætheden i den enkelte kommune.

Tabeloversigt over de tidligere kommuner
Kommune	Indbyggere	Areal	Tæthed
Ringkøbing-Skjern kommune	56.203 (2022)	1.474,56 km²	37,6 indb./km²

Egvad kommune	9.509 (2004)	376,74 km²	25,24 indb./km²
Holmsland kommune	5.193 (2004)	94,61 km²	54,89 indb./km²
Ringkøbing kommune	17.890 (2004)	400,88 km²	44,63 indb./km²
Skjern kommune	13.107 (2005)	372,51 km²	35,19 indb./km²
Videbæk kommune	12.140 (2005)	289,19 km²	41,98 indb./km²
Kilde: Ringkøbing-Skjern kommune - https://www.rksk.dk/om-kommunen/fakta-om-kommunen

Sammenlægningen gjorde, at Ringkøbing-Skjern kommune blev den arealmæssigt største kommune i Danmark. Kommunen har en størrelse på 1.474 km² efterfulgt af Viborg- og Herning kommuner, der har arealer på henholdsvis 1.409 og 1.321 km².

Indbyggermæssigt lå kommunen efter sammenlægningen i midterfeltet på en 27. plads ud af landets 98 kommuner med 57.774 borgere. I 2022 ligger kommunen på en 32. plads med 56.203 borgere. Et fald på fem pladser. Faldet skyldes, at kommunens befolkningstal i perioden er faldet med 1.571 borgere eller omtrent 2,8 procent. I samme periode er landets befolkningstal steget med omtrent 456.860 eller 8,34 procent^[3].

Sammenholder man størrelse og indbyggertal, finder man, at kommunen har en tæthed på 37,6 indbyggere pr. kvadratkilometer. Dette rækker til en 94. plads ud af de 98 kommuner, og dermed blandt de laveste i landet, der som gennemsnit har 138 indbyggere pr. kvadratkilometer^[4]. Frederiksberg kommune har landets højeste tæthed med 12.030 indbyggere pr. kvadratkilometer.

Af de tidligere kommuner ses, at Ringkøbing kommune var den største og mest folkerige kommune med 17.890 borgere i 2004.

Første borgmester

Ved kommunalvalget 15. november 2005 fik kommunalbestyrelsen Venstre-flertal og Torben Nørregaard blev valgt til formand for sammenlægningsudvalget og som kommende borgmester.

Modstand mod sammenlægning

Holmsland Kommune ønskede at forblive selvstændig, men blev alligevel lagt sammen med nabokommunerne, da den var for lille til at kunne fortsætte som selvstændig kommune.

Kommunevåben

Kommunevåbnet er udviklet i et samarbejde med kommunens borgere.

Våbnet afbilleder gennem farverne grøn, hvid og blå de tre elementer land, vand og himmel. Elementerne skal symbolisere, at man i Ringkøbing-Skjern Kommune finder "flade, åbne landskaber med store grønne områder, højt til himlen og ikke mindst masser af vand i form af hav, fjord og å."

Mest markant eller måske mest genkendeligt på våbenskjoldet ser man en springende laks, som er en karakteristisk fisk for kommunen. Her kan det blandt andet nævnes, at den største laks, der nogensinde er fanget i Danmark, er fanget i Skjern Å. Laksen, der vejede ikke mindre end 26,5 kilo, blev fanget af D.C. Dinesen i 1954^[5].

Bølgetoppen er en markering af vandet. Ringkøbing-Skjern kommune indeholder 650 kilometer offentlige vandløb, 244 kilometer kystlinje, Danmarks største slusefjord og landets mest vandrige vandløb, Skjern Å.

Våbenet er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 27. november 2007.

Demografi

Befolkningstal og befolkningssammensætning

Ringkøbing-Skjern kommune har pr. 1. januar 2023 56.348 borgere. Befolkningstallet er det seneste år (2022) vokset med 145 borgere. Set over en 10-årig periode er befolkningstallet faldet med 1.181 borgere eller et fald på 2,05 procent.

Ringkøbing-Skjern Kommune - befolkningstallets udvikling i perioden 2010 - 2023
År	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020	2021	2022	2023
Befolkningstal	58.439	58.068	57.892	57.529	57.093	57.042	57.139	57.022	57.005	56.930	56.594	56.182	56.203	56.348
Indeks	100,0	99,4	99,1	98,4	97,7	97,6	97,8	97,6	97,6	97,4	96,8	96,1	96,2	96,4
Kilde: Danmarks Statistik: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand, 760-Ringkøbing-Skjern^[6]

Befolkningen i kommunen var pr. 1. januar 2023 fordelt på 50,6 procent mænd (28.558 personer) og 49,4 procent kvinder (27.790 personer). Dette giver kommunen et overskud af mænd på 768, hvilket står i kontrast til befolkningssammensætningen på landsplan, hvor der er et overskud af kvinder på 34.656.

Kigger man på den aldersmæssige fordeling af indbyggerne i 2023, var det jævnt spredt ud over aldersgrupperne. Grupperingen 0-19 år bestod af 13.043 personer (23,15 procent); 20-39 år bestod af 11.217 personer (19,91 procent); 40-59 år bestod af 14.716 personer (26,12 procent), og grupperingen 60+ år bestod af 17.372 personer (30,83 procent).

Den gennemsnitlige alder i Ringkøbing-Skjern kommune var i 2023 omtrent 43,65 år. Dette var lidt højere end landet som helhed, hvor gennemsnitsalderen i 2023 lå på 42,2 år^[7]. 10 borgere i Ringkøbing-Skjern kommune kunne i 2023 bryste sig af at være over 100 år gammel. Den ældste indbyggere var pr. 1. januar 2023 103 år gammel.

Befolkningsfremskrivning

Befolkningsfremskrivningerne, som kommunen har udarbejdet i samarbejde med den danske virksomhed COWI, viser, at kommunen forventer at miste i underkanten af 1.000 borgere frem mod 2034^[8].

Klima

Ringkøbing-Skjern kommune har et tempereret oceanisk klima (Köppen-klassifikation). Vestjylland er generelt betegnet af en højere nedbørsmængde og færre solskinstimer end de resterende landsdele grundet dets placering først for, når vinden blæser fra vest og bringer luften ind fra Nordsøen. I tabellen herunder ses klimanormalen for Ringkøbing-Skjern kommune i perioden 2011-2023. Tallene er hentet fra DMI's vejrarkiv.

Klimanormal for Ringkøbing-Skjern kommune (2011-2023)
Middeltemperatur	Laveste (abs.)	Laveste	Højeste	Højeste (abs.)	Nedbørsmængde	Solskinsum	Middel vind
°C					mm	timer	m/s
8,9	-18,1	-11,4	29,98	35,6	875,18	1650	4,89
Kilde: DMI - Danmarks Metrologiske Institut: https://www.dmi.dk/vejrarkiv/

Den laveste målte temperatur var i perioden 2011-2023 på -18,1 grader celsius med en gennemsnitlig laveste temperatur på -11,4 grader celsius. For landet som helhed lå dette på henholdsvis -23,1 grader celsius og 14,38 grader celsius. Ringkøbing-Skjern kommune bliver ikke lige så kold som resten af landet.

Ser man på den anden ende af skalaen, var den højeste temperatur i perioden var på 35,6 grader celsius med en gennemsnitlig højeste temperatur på 29,98 grader celsius. For landet som helhed lå dette på 35,9 grader celsius og 29,62 grader celsius. Generelt ligger den højeste temperatur hermed lidt lavere i Ringkøbing-Skjern kommune end i resten af landet.

Nedbørsmæssigt ligger Ringkøbing-Skjern kommune i den høje ende med et gennemsnit på 876,18 millimeter nedbør i perioden 2011-2023. Her har landet som helhed fået et gennemsnit på 711,88 millimeter nedbør. En forskel på 163,3 millimeter.

Byer og sogne

Det kommer nok ikke, som den store overraskelse, at Ringkøbing-Skjern kommune, der som tidligere beskrevet er landets største kommune, også er kommunen med flest landsbyer i hele landet. På trods af dette bor mere end halvdelen af kommunens indbyggere i de fem største byer i kommunen: Ringkøbing, Skjern, Hvide Sande, Tarm og Videbæk.

Udover de fem største byer, findes der tre andre byer i kommunen, der har mere end 1.000 indbyggere: Spjald, Lem og Vorgod-Barde. Samlet set bor 71,6 procent af befolkningen i byer, mens resten bor i landdistrikter, der er karakteriseret ved at have mindre end 200 indbyggere.

Kommunalopdeling og kommunestrategi

Ringkøbing-Skjern kommune har valgt, at inddele byerne i kommunen i kategorierne hovedbyer, lokalcenterbyer og landsbyer.

Hovedcenterby

Kommunes strategi er at koncentrere væksten omkring hovedbyerne, Ringkøbing, Skjern-Tarm, Videbæk og Hvide sande. Strategien er dannet på baggrund af, at kommunen som tidligere beskrevet, har en af de laveste befolkningstætheder med en tæthed på 37,6 indbyggere pr. kvadratkilometer. Kommunen argumenterer for, at dette nødvendiggør en centraliseringsstrategi, da man ikke har råd til at opretholde samme niveau af service i alle bysamfund.

Lokalcenterby

Kommunen vil dog gerne understøtte udvikling af boligformål, erhvervsformål og offentlige formål i mindre omfang i lokalcenterbyerne. Af lokal centerbyer i kommunen findes Spjald, Lem, Tim, Kloster, Vorgod-Barde og Troldhede, Fjelstervang og Søndervig. Borris er udpeget til i fremtiden at overgå til status af lokalcenterby.

Landsby

De resterende bysamfund i kommunen er kategoriseret som landsbyer.

Oversigt over sogne og byer i kommunen

Tabellen herunder viser befolkningen i Ringkøbing-Skjern kommune fordelt på sogne og byer.

Sogne, byer efter indbyggertal og type i Ringkøbing-Skjern kommune
Sogn	Indbyggere	Byer	Indbyggere	Type
Brejning Sogn	2071	Spjald	1351	Lokal centerby
Bølling Sogn	343	Bølling⁠	< 200	Landdistrikt
Dejbjerg Sogn	430	Dejbjerg	< 200	Landdistrikt
Egvad Sogn	283
Faster Sogn	870	Astrup	273	Landsby
Finderup Sogn	338	Finderup		Landsby
Fjelstervang Sogn	679	Fjelstervang	435	Lokal centerby
Gammel Sogn	168
Hanning Sogn	512	Rækker Mølle	352	Landsby
Haurvig Sogn	222
Hee Sogn	865	Hee	495	Landsby
Hemmet Sogn	587	Hemmet	334	Landsby
Herborg Sogn	1139	Herborg	274	Landsby
Hoven Sogn	552	Hoven	219	Landsby
Hover Sogn	415	Hover	< 200	Landdistrikt
Husby Sogn	258
Hvide Sande Sogn⁠	1134	Hvide Sande	2874	Centerby
Lem Sogn	1362	Lem	1296	Lokal centerby
Lyne Sogn	549	Lyne	250	Landsby
Lyngvig Sogn	1919
Lønborg Sogn	784	Lønborg	249	Landsby
No Sogn	614	No	251	Landsby
Ny Sogn	1109	Kloster	606	Lokal centerby
Nørre Bork Sogn	406	Nørre Bork⁠	< 200	Landdistrikt
Nørre Omme Sogn	617	Grønbjerg	358	Landsby
Nørre Vium Sogn	649
Rindum Sogn	4432	(Ringkøbing)
Ringkøbing Sogn	4954	Ringkøbing	9894	Centerby
Skjern Sogn	8179	Skjern	7862	Centerby
Stadil Sogn	425	Stadil	< 200	Landdistrikt
Stauning Sogn	745	Stauning	364	Landsby
Sædding Sogn	535
Sønder Bork Sogn	365	Sønder Bork	< 200	Landdistrikt
Sønder Borris Sogn	1375	Borris	860	Landsby
Sønder Lem Sogn	779	Højmark	274	Landsby
Sønder Vium Sogn	431	Sønder Vium⁠	< 200	Landdistrikt
Tarm Sogn	4057	Tarm	4010	Centerby
Tim Sogn	1216	Tim	857	Lokal centerby
Torsted Sogn	365	Torsted	< 200	Landdistrikt
Troldhede Sogn	758	Troldhede	647	Lokal centerby
Vedersø Sogn	358	Vedersø	< 200	Landdistrikt
Velling Sogn	1335	Velling	259	Landsby
Videbæk Sogn	3878	Videbæk	4242	Centerby
Vorgod Sogn	1784	Vorgod-Barde	1011	Lokal centerby
Væggerskilde Sogn	331	Opsund	< 200	Landdistrikt
Ølstrup Sogn	496	Ølstrup	301	Landsby
Ådum Sogn	717	Ådum	235	Landsby
Kilde: Danmarks Statistik (2023): Folketal 1. januar efter sogn, køn og alder. (www.statistikbanken.dk^[9]).

Oprindeligt var der 34 sogne i det område, der omfatter i dag er Ringkøbing-Skjern kommune. Gennem nedlæggelser og udskillelser består kommunen nu af 46 sogne. Det mest folkerige sogn i kommunen er Skjern sogn med 8.179 indbyggere, og det største sogn er Vorgod sogn med 84,5 km². Kommunens mindste sogn er Ringkøbing sogn med en størrelse på 3,4 km²^[10].

Købstæder

I Ringkøbing-Skjern kommunen forefindes to købstæder, Ringkøbing og Skjern.

Ringkøbing

Ringkøbing er et af landets bedst bevarede købstæder med en historie som købstad, der strækker sig tilbage til det 13. århundrede. Ringkøbing var udskibningshavn for store dele af Vestjylland indtil havet brød igennem ved Agger Tange i 3. februar 1825, der gav adgang til havet fra Limfjorden. Herefter mindskes vigtigheden af byens havn, og i dag er Esbjerg havn den største havn på Vestkysten.

Skjern

Skjern er landets yngste købstad. Byen fik sine privilegier i 1958, som den sidste by i landet. Købstæderne blev afskaffet i 1970.

Politik

Vælgerne i Ringkøbing-Skjern kommune er kendt som udpræget Venstre-land, og partiet har haft borgmesterposten siden sammenlægningen af kommunerne i 2007. Tilslutningen til partiet har dog været dalende i kommunen siden 2005.

Valgår

A

C

D

F

J

Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse

TOT

%

Kønsfordeling (M/K)

2005

5

2

1

3

1

17

5

2

3

17

29

74.3

24

5

2009

5

2

1

3

1

17

5

2

3

17

29

70.3

19

10

2013

6

3

1

3

2

14

6

3

2

14

29

76.0

21

8

2017

6

3

1

6

2

11

6

3

6

2

11

29

74.8

22

7

2021

4

3

1

3

6

1

11

4

3

6

11

29

70.11

22

7

Nu

4

3

1

3

6

11

1

4

3

6

11

29

22

7

Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Ved seneste kommunevalg blev partiet Venstre det største parti med 11 mandater, efterfulgt af Kristendemokraterne, der blev det andet størst parti med 6 mandater. Det tredje største parti blev Socialdemokratiet. Alt i alt har byrådet plads til 29 medlemmer, hvor af venstre sidder på små 40 procent af pladserne. Ved seneste kommunevalg i 2021 lå valgdeltagelsen i Ringkøbing-Skjern kommune på 70,11 procent, hvilket er en anelse højere end landet set som helhed, der havde en valgdeltagelse på 67,2 procent.

Kristendemokraterne

Kristendemokraterne har traditionelt set klaret sig bedre i Ringkøbing-Skjern kommune end i resten af landet, og ved kommunevalget i 2012 blev Kristian Andersen fra Kristendemokraterne den største stemmesluger med 3494 stemmer - omkring hver niende stemme i kommunen. Partiet anser Ringkøbing-Skjern kommune for deres kerneland. Med de seks mandater ligger over halvdelen af partiets 11 kommunale mandater dog også i kommunen.

Ud over Ringkøbing-Skjern har Kristendemokraterne to mandater i Hedensted Kommune samt et i Herning, Varde og på Bornholm.

Liste over borgmestre

Den nuværende borgmester i Ringkøbing-Skjern kommune hedder Hans Østergaard, Venstre. Venstre har haft borgmesterposten i kommunen siden kommunen opstod som følge af kommunalreformen i 2007.

#	Periode	Navn	Parti
1	1. januar 2007 - 31. december 2009	Torben Nørregaard	Venstre
2	1. januar 2010 - 31. december 2017	Iver Enevoldsen
3	1. januar 2018 -	Hans Østergaard

Kommunens første borgmester var Torben Nørregaard, der bestred posten i 3 år fra 2007 til 2010. Han blev efterfulgt af Iver Enevoldsen, der sad på posten i 8 år fra 2010 til 2018.

Ved de seneste to kommunalvalg har Kristendemokraterne været ved at vinde borgmesterposten til deres borgmesterkandidat, Kristian Andersen. Det skete dog ikke, da Socialdemokratiet i stedet har bakket op om venstre-kandiaten, Hans Østergaard. Kristian Andersen var den største stemmesluger ved kommunalvalgene i 2017 og igen i 2021.

Nuværende byråd

Valgte ved kommunalvalget 2021^[11]
Navn	Parti
Hans Østergaard Kristensen (Borgmester)	Venstre - 11 mandater
Henrik Hammelsvang
Jakob Agerbo
Erik Viborg
Ole Nyholm Knudsen
Marie Kamp From
Lise Juhl Hansen
Jens Jacob Østergaard Kristensen
Jens Salejärvi Højland
Rita Smedsgaard Byskov
Hans Christian von Q Blichfeldt
Kristian Andersen	Kristendemokraterne - 6 mandater
Jens Erik Thomey Damgaard
Carsten Bjerg
Hans Bech Pedersen
Henrik Andersen
Jesper Lærke Guldbæk
Søren Elbæk	Socialdemokratiet - 4 mandater
Irene Lund Pedersen
Jens Jensen
Linda Agerbo Nielsen
Lennart Hildebrand Qvist	Det Konservative Folkeparti - 3 mandater
Susanne Wivi Høj Henriksen
Irvin Emmervadt Christensen
Niels Skovbjerg Rasmussen	Socialistisk Folkeparti - 3 mandater
Pia Tang Vestergaard Mortensen
Niels Kristian L Rahbek Larsen
Dan Kjærbye Jørgensen	Nye Borgerlige - 1 mandat
Jørgen Byskov Pedersen	Dansk Folkeparti - 1 mandat

Skiftet parti i perioden
Navn	Skiftet fra	Skiftet til	Dato
Jørgen Byskov Pedersen^[12]	Dansk Folkeparti	Løsgænger	22. juni 2022
Jørgen Byskov Pedersen^[13]	Løsgænger	Danmarksdemokraterne	3. marts 2023

Erhverv og Økonomi

Kommunens erhvervsliv er hovedsageligt koncentreret omkring fødevare, turisme og industri. Større danske virksomheder med betydelig tilstedeværelse i kommunen tæller blandt andet Arla, Vestas, Velux, Ringkøbing Landbobank og Vestjysk Bank.

I år 2021 var der mere end 41.000 arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern kommune, hvor mere end 2.000 var beskæftigede inden for vindmøllebranchen. Kommunens største arbejdsgiver er Vestas, der har fabrikker i Lem, Ringkøbing, Tim og Videbæk. Kommunen havde en nettopendling på 1.684 personer i 2021^[14].

I år 2022 lå Ringkøbing-Skjern kommune på en samlet 13. plads ud af de 98 kommuner i erhvervsvenlighed og helt oppe på en anden plads i forhold til små- og mellemstore virksomheder.

Erhvervsstruktur

Ringkøbing-Skjern kommune har en kompleks erhvervsstruktur. På landsplan optager de primærerhverv 2 procent af arbejdsstyrken og de sekundærer 21 procent. I Ringkøbing-Skjern kommunen er tre gange så mange, 7 procent, ansat i de primære erhverv og 27 procent inden for de sekundære erhverv. Den høje andel af industrielle arbejdsplader gør, at kommunen, sammen Ikast-Brande kommune og Billund kommune, er en del af Produktionsdanmark, der er de kommuner, hvor industrien står for størstedelen af arbejdspladserne.

Primære erhverv

Danmarks landbrugskommune

Ringkøbing-Skjern kommune er med sine omtrent 1.474 kvadratkilometer landets største kommune, og landbruget sætter sig på omkring 61 procent af arealet. Landbrugsarealet er dermed det største målt kommunerne i mellem. Kommunen havde i 2020 det næststørste antal bedrifter i landet efter Varde kommune med 914 bedrifter og det næsthøjeste dyrket areal efter Tønder kommune med omtrent 90.000 hektar dyrket jord.

Ringkøbing-Skjern kommune har den største svineproduktion i seneste opgørelse fra 2020. Her talte man 13.162.627 svin fordelt på hele landet, og af disse kunne 685.139 findes i kommunen svarende til lidt over 12 svin pr. indbygger. Skive kommune havde næstflest med 52.772 svin^[15]. Kommunen er derudover den største producent af korn, og med i toppen, når man ser på kvæg, græs og kartofler.

Fiskeri

I Ringkøbing-Skjern findes 4 kommunale havne samt et utal af mindre private havne. De kommunale havne er Ringkøbing Havn, Stauning Havn, Bork Havn og Hvide Sande Havn, hvor kun sidstnævnte har direkte adgang til Vesterhavet.

Hvide Sande Havn

Hvide Sande Havn er den største havn i kommunen og den femte største havn i Danmark. Driftsaktiviteterne på havnen omfatter blandt andet værfter, fiskeri, turisme og serviceleverandører til vindmølle- og offshorebranchen. Alt i at findes mere 40 forskellige virksomheder på havnen. I 2022 blev der landet 30 tons fisk til en værdi af 147 millioner kr. på havnen^[16].

Råstofudvinding og skovbrug

Set over perioden 2015-2021 har der i Ringkøbing-Skjern kommune foregået råstofudvinding af i alt 3.673 kubikmeter materiale. Dette bringer kommunen ind på en 21. plads over antal kubikmeter indvundet. I Ringkøbing-Skjern kommune bliver der udelukkende udvundet sand, sten og grus^[17].

Indvindingen er primært foregået i grusgrave i Ølstrup, Spjald og No.

Sekundær erhverv

Under udarbejdelse.

Tertiære erhverv