Ringdue

Ringdue
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenColumbiformes (Duefugle)
FamilieColumbidae (Egentlige duer)
SlægtColumba
ArtC. palumbus
Videnskabeligt artsnavn
Columba palumbus
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
Ringdue-æg

Ringduen også kaldet skovduen (latin: Columba palumbus) er en duefugl i familien egentlige duer. Arten er den største og mest almindelige danske due.

Kendetegn

Ringduen er karakteristisk ved sin grønne og hvide nakke-halsplet og sit hvide bånd på overvingen, som ses i flugt. Den kan forveksles med hulduen, som dog har to sorte streger på hver vinge og mangler hvidt hals- og nakkebånd.

Levevis

Ringduen er en meget almindelig byfugl i villa- og sommerhushaver. Dens rede består af en bunke småpinde og placeres i træer i haver, levende hegn og skove. Yngleperioden starter i april og slutter først om efteråret. Ringduen er monogam (danner par) og lægger kun to æg, men får til gengæld tre kuld.

Den optræder overalt i Danmark. Cirka halvdelen af de danske ringduer overvintrer i Sydvesteuropa. Samtidig kommer mange nordiske ringduer også til Danmark om efteråret, hvor de gerne bliver, hvis der er rigeligt med føde. Ringduen kan dermed optræde som både træk- og standfugl.

Ringduen lever af frø og korn.

Jagt

Ringduen er en af de mest yndede jagtdyr. Årligt skydes 2-300.000 ringduer. På grund af den store bestand og disses skader på landbrugsafgrøder, gives der mange dispensationer fra Naturstyrelsen til regulering af ringduer. Dette foregår ofte som trækjagt med brug af lokkefugle og kunstigt skjul (camouflage af jægeren) i forbindelse med regulering om efteråret (september-oktober) i bestemte egne af landet.

Kilde/Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Wood pigeon side 9l07.JPG
(c) I, Snowmanradio, CC BY-SA 3.0
Photo of a Wood Pigeon in Kenilworth, England
Pigeon ramier MHNT.jpg
Forfatter/Opretter: Didier Descouens, Licens: CC BY-SA 4.0
Egg of Common Wood Pigeon. Collection Jacques Perrin de Brichambaut
Locality : Lumigny-Nesles-Ormeaux, Seine-et-Marne, France