Rikke Frank Jørgensen

Rikke Frank Jørgensen (født 1966) er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder[1], hvor hendes særlige fokus er forholdet mellem teknologi og menneskerettigheder. Hun har bl.a. udgivet bøgerne Human Rights in the Age of Platforms (MIT Press 2019)[2], Eksponeret (Gads Forlag 2018)[3], Framing the Net – the Internet and Human Rights (Edward Elgar 2013)[4] og Human Rights in the Global Information Society (MIT Press 2006)[5]. Hun er medstifter af Digital Rights, og European Digital Rights (en).

Rikke Frank Jørgensen har tidligere været ansat i IT- og Forskningsministeriet, hvor hun var med til at udarbejde regeringens første IT-politiske redegørelser og handlingsplaner i perioden 1995-1999. Hun deltog i FNs Verdenstopmøde om Informationssamfundet (en) (WSIS) i 2003-2005, hvor hun sammen med Meryem Marzouki (Frankrig) koordinerede det internationale civilsamfunds Caucus om menneskerettigheder[6]. Hun har været ekspertmedlem af Europarådets komite om internetbrugeres rettigheder[7], og har siddet i advisory boards for bl.a. Privacy International (en), Ranking Digital Rights og DataEthics.EU [8]

Hendes særlige forskningsmæssige ekspertise indenfor teknologi og menneskerettigheder, samt erfaring med at arbejde med teknologiens indvirkning på rettigheder i teori og praksis gennem mere end 20 år, gør hende til en ofte anvendt ekspert i Danmark og internationalt. Hun er bl.a. medlem af Dataetisk Råd[9] samt regeringens ekspertgruppe om tech-giganter [10] og tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor.

Rikke er uddannet cand.mag. i Informationsvidenskab fra Århus Universitet, og har en Europæisk Master i Menneskerettigheder og Demokratisering fra Padua Universitet og en Ph.d. i Internet og Menneskerettigheder fra RUC.[11]

Uddannelse

Hun blev cand.mag. fra Århus Universitet i 1994, E.MA. fra Padua i 2001, og Ph.d fra RUC i 2012.

Udgivelser

Rikke Frank Jørgensen har redigeret og skrevet en lang række udgivelser, der alle kan findes på hendes profil på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside[12].

Referencer

  1. ^ Rikke på menneskeret.dk: https://menneskeret.dk/medarbejdere/rikke-frank-joergensen, side besøgt 9. juni 2022
  2. ^ Human Rights in the Age of Platforms"
  3. ^ "Eksponeret" (Gads Forlag 2018),
  4. ^ "Framing the Net – the Internet and Human Rights" (Edward Elgar 2013)
  5. ^ Human Rights in the Global Information Society (MIT Press 2006)
  6. ^ Se ”Human Rights in the Global Information Society”, Mit Press 2006.
  7. ^ Se ”Guide to Human Rights for Internet Users”, Council of Europe, 16. April 2014.
  8. ^ DataEthics.EU.
  9. ^ Dataetisk Råd | Justitsministeriet
  10. ^ [https://em.dk/nyhedsarkiv/2022/juni/ny-ekspertgruppe-skal-stoette-regeringens-haandtering-af-tech-giganter/ Ny ekspertgruppe skal støtte regeringens håndtering af tech-giganter ] Arkiveret 10. august 2022 hos Wayback Machine. 29. juni 2022, henet 11. august 2022
  11. ^ Se ”Framing the Net: The Internet and Human Rights”, Edward Elgar 2013.
  12. ^ Rikke Frank Jørgensen profil på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside, hentet 20. januar 2023