Rigsfællesskabet

Merge-arrow.svgSammenskrivningsforslag
Artiklen Rigsfællesskabet er foreslået føjet ind i Kongeriget Danmark. (Siden september 2021)  Diskutér forslaget
Kort begrundelse:  For at undgå at dette emne bliver spredt over for mange opslag
Rigsfællesskabet

Ríkisfelagsskapurin (færøsk)
Naalagaaffeqatigiinneq (grønlandsk)
Kongeriget Danmarks det store rigsvåben
Det store rigsvåben
Rigsfællesskabet på kloden (mørkegrøn)
Rigsfællesskabet på kloden (mørkegrøn)
Med uret fra nederst til højre (størrelser ikke at skalere): Kort over Danmark (Nordeuropa), Grønland (Nordatlanten og Arktis) og Færøerne (Nordatlanten).
Med uret fra nederst til højre (størrelser ikke at skalere):
Kort over Danmark (Nordeuropa), Grønland (Nordatlanten og Arktis) og Færøerne (Nordatlanten).
HovedstadKøbenhavn
Tórshavn
Nuuk
Officielle sprogDansk
Færøsk
Grønlandsk
DemonymDansk eller dansker/danskere
Færøsk eller færing/færinge
Grønlandsk eller grønlænder/grønlændere
RegeringsformUnitær parlamentarisk konstitutionelt monarki
• Monark
Dronning Margrethe II
Mette Frederiksen
Bárður á Steig Nielsen
Múte Bourup Egede
Lovgivende forsamlingFolketinget
Løgtingið
Inatsisartut
Etableret 
17. juni 1397
1536
14. januar 1814
• Kongeriget Danmark
30. oktober 1864
1. april 1948
1. maj 1979
21. juni 2009
Areal
• Total
2.210.583,31 km2  (nr. 12
Befolkning
• Anslået 31. december 2019
5.935.420 (nr. 111)
BNP (KKP)Anslået 2013
• Total
211,3 mia. USD[1] (nr. 55)
• Pr. indbygger
37.800 USD[1] (nr. 32)
BNP (nominelt)Anslået 2014
• Total
1.943 mia. kroner[2]
• Pr. indbygger
340.000 kroner
HDI (2013)0,90[3] (meget høj) (nr. 10)
ValutaDansk krone
Færøsk krone (DKK)
TidszoneUTC+1 til −4 (CET WET WGT)
UTC+2 til −3
Kører ihøjre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
DK FO GL1
Luftfartøjs-
registreringskode
OY
Helikoptere OY-H
Internetdomæne.dk .fo .gl
Telefonkode+45 +298 +299
1 Dette kendingsmærke bruges ikke i Grønland

Rigsfællesskabet eller Det Danske Rigsfællesskab (eller rigsenheden) beskriver den administrative opdeling af Det Danske Rige, omfattende rigsdelene Danmark, Færøerne og Grønland. Rigsfællesskabet udgør Kongeriget Danmark, hvor alle tre rigsdele indgår i et konstitutionelt monarki under det danske kongehus, for øjeblikket personificeret ved Margrethe 2.[kilde mangler]

Udvikling

Historisk set er rigsfællesskabet en rest fra tvillingrigerne Danmark-Norge. Tvillingrigerne blev i 1814 efter tabet af Norge til helstaten, der indtil 1864 bestod af Kongeriget Danmark, to hertugdømmer, to bilande og fire kolonier. De to hertugdømmer Slesvig og Holsten blev da forvaltet af det Slesvig-Holstenske Kancelli i København, som imidlertid ikke var underlagt det Danske Kancelli og derfor ikke var et hjemmestyre, men ligeværdigt. En væsentlig forskel er at helstaten bestod af formelt selvstændige dele (i hvert fald Holsten var et selvstændigt hertugdømme), som var bragt sammen i en union. Der var ingen slesvigske eller holstenske medlemmer af det daværende danske folketing, i modsætning til dagens ordning, hvor to folketingsmedlemmer vælges på hver Grønland og Færøerne. Rigsfællesskabet består derimod af formelt integrerede dele af kongeriget, som er bevilget selvstyre.[kilde mangler]

Statsretlig stilling

Danmarks rigsfællesskab er et uofficielt begreb der ikke nævnes i nogen lov. Det er ikke et samarbejde mellem flere ligestillede enheder sådan som det britiske Commonwealth eller den gamle union mellem kongerigerne Danmark og Norge. Det er heller ikke en forbundsstat. Færøerne og Grønland er ifølge Grundloven dele af det danske rige og underlagt dansk myndighed, men Folketinget har uddelegeret ansvarsområder til selvstyret i de to områder. Der er altså tale om én stat, hvor de særlige færøske og grønlandske myndigheder har meget store beføjelser, mens regionale myndigheder i det egentlige Danmark har ret begrænset magt. Denne konstruktion er blevet kritiseret af nogle grønlandske og færøske politikere der ønsker fuld selvstændighed eller − som udgangspunkt − en forhandling mellem suveræne nationer om den fremtidige status.

Befolkning og areal

RigsdelIndbyggertalAreal (km²) kystlinie Befolkningstæthed (mennesker pr. km²)
Danmark Danmark5.827.463643.0947.310126
Færøerne Færøerne55.3571.3991.10034
Grønland Grønland57.6002.175.600 (410.000 er isfrit)44.0000,026 (0,14)
Total5.935.4202.220.09351.410

Skabelsen af hjemmestyret

Færøerne opnåede hjemmestyre i 1948 og Grønland fik ligeledes hjemmestyre i 1979. Der er blevet overdraget flere samfundsopgaver fra den danske stat til de respektive myndigheder i de to lande, siden selvstyrernes oprettelse. Udenrigsforholdet og forsvaret af landene bliver stadigvæk varetaget af staten. Endvidere er der et årligt økonomisk bloktilskud til henholdsvis Færøernes og Grønlands selvstyre. De to lande er sikret deltagelse i rigsfællesskabet ved, at fire folketingsmedlemmer er valgt af befolkningerne fra Færøerne og Grønland. Fordelingen af folketingsmedlemmer er ligeligt fordelt.

Selvstyrernes opgaver

Rigsfællesskabet betyder også at folkeskolerne i landene skal undervise i dansk. Dansk lovgivning skal forelægges myndighederne i landene, inden lovene kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland. Landsstyret driver blandt andet vej-, telefon- og postvæsenet og skolerne.

Rigsombudsmand

Staten Danmarks øverste repræsentanter på Færøerne og Grønland er Rigsombudsmanden, som er bindeleddet mellem henholdsvis Færøernes hjemmestyre og Grønlands selvstyre og rigsmyndighederne. Rigsombudsmanden har sæde i Færøernes og Grønlands parlamenter og har adgang til at deltage i forhandlinger om alle fællesanliggender, dog uden stemmeret. Rigsombuddet er en institution, som er underlagt det danske statsministerium. Rigsombudsmanden administrerer som overøvrighed familieretlige anliggender på Færøerne og i Grønland.

Internationalt

I verdenssamfundet er Grønland og Færøerne i stigende grad uafhængige spillere og de har medindflydelse på udenrigspolitiske emner, der har en speciel interesse for landene. Men stadigvæk administrerer det danske udenrigsministerium landenes forhold til omverden. Ved internationale forhandlinger, der vedrører Færøerne eller Grønland, sidder repræsentanter for selvstyret ofte med ved bordet. Både Færøerne og Grønland er medlemmer af Nordisk Råd. De har hver to pladser, som tildeles ud af Danmarks 20 pladser. De er ikke selvstændige medlemmer af FN, OECD og WTO, men er også omfattet af disse organisationer i kraft af Danmarks medlemskab og Danmark lægger ofte en politisk strategi ud fra Rigsfællesskabets interesser end nationale interesser i udenrigspolitiske områder såsom hvalfangst, fiskeri og geopolitiske emner.

Færøerne

Færøerne er ikke medlem af EU, men har en samhandelsaftale med EU.

Grønland

På grund af Grønlands status som et dansk amt i 1973, blev Grønland automatisk medlem af EF, selvom øen havde stemt nej, modsat Danmark, til folkeafstemningen om Danmark indtrædelse i Det Europiske Fællesskab. Men med hjemmestyrets oprettelse i 1979, arbejdede Grønland på at træde ud af EF, hvilket Grønland gjorde i 1985.

Se også

Litteratur

Kilder/eksterne henvisninger

Oversigt og data

Regering

Kort

Nyheder og Medier

Handel

Rejse

Andet


Noter

  1. ^ a b "The World Factbook". CIA. april 2015. Arkiveret fra originalen 18. september 2015. Hentet 10. april 2015. {{cite web}}: Teksten "CIA's World Factbook om Danmark" ignoreret (hjælp)
  2. ^ "NAN1: Forsyningsbalance, Bruttonationalprodukt (BNP), beskæftigelse mv. efter transaktion og prisenhed". Danmarks Statistik. februar 2016. Hentet 13. maj 2016.
  3. ^ United Nations Development Programme. Human Development Reports. Data hentet 17. juli 2015.
  4. ^ "Rigsombudsmanden på Færøerne". Rigsombudsmanden på Færøerne. Hentet 14. oktober 2017.

6. Danmarks Statistik, Q4 2019: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal

DanskSpire
Denne artikel om dansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker
GrønlandskSpire
Denne artikel om grønlandsk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker

Medier brugt på denne side