Rigsdagen (Weimarrepublikken)

Rigsdagen
Reichstag
Type
TypeTokammersystem
HuseReichstag
Reichsrat
Historie
Grundlagt1919
Opløst1933
Forudgået afRigsdagen (Det tyske kejserrige)
Efterfulgt afEfter nazisternes magtovertagelsen mistede Rigsdagen sin politiske betydning
Valg
Sidste valgValget i Tyskland 1933
Mødested
Bundesarchiv Bild 102-13744, Berlin, Reichstag, Verfassungsfeier.jpg
(c) Bundesarchiv, Bild 102-13744 / CC-BY-SA 3.0
Rigsdagsbygningen i Berlin, august 1932
(c) Bundesarchiv, Bild 102-01154 / CC-BY-SA 3.0
Rigsdagen i 1925
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Rigsdagen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Rigsdagen)

Rigsdagen var navnet på Weimarrepublikkens (1919 – 1933) parlament. Den holdt sine møder i Rigsdagsbygningen i Berlin.

Ifølge forfatningen vedtaget i Weimar den 31. juli 1919 skulle rigsdagen vælges hvert fjerde år efter almindelige, lige, hemmelige og direkte valg efter forholdstal. Der var ikke en formel spærregrænse, hvilket i praksis betød, at ca. 60.000 stemmer var tilstrækkeligt til at opnå én repræsentant i Rigsdagen. Rigsdagen vedtog love for riget og var ansvarlig for budgetlove, afgørelser vedrørende krig og fred såvel som ratifikation af enkelte mellemstatlige aftaler. Rigspræsidenten kunne opløse rigsdagen. Rigskansleren og/eller rigsministeren måtte træde tilbage, når rigsdagen erklærede mistillid.

Efter rigsdagsvalget den 31. juli 1932 var en sammenhængende politisk styring i rigsdagen ikke længere mulig, da de gensidigt fjendtlige fløjpartier NSDAP og KPD tilsammen havde 318 af 608 medlemmer af rigsdagen.

Dagen efter rigsdagsbranden den 27. februar 1933 udstedte Rigspræsident Hindenburg Rigsdagsbrandforordningen, der satte dele af Weimarrepublikkens forfatning ud af kraft, hvilket blandt andet muliggjorde arrestationer og fængslinger af nazipartiets modstandere. Efter rigsdagsvalget den 5. marts 1933 vedtog Rigsdagen den såkaldte bemyndigelseslov, der gav Hitlers rigsregering adgang til at udstede love. Rigsdagsbrandforordningen og bemyndigelsesloven anses som værende det formelle grundlag, hvorpå Adolf Hitler og nazipartiet kunne basere det nationalsocialistiske diktatur. Forinden vedtagelsen af bemyndigelsesloven var KPD blevet forbudt og dets rigsdagsrepræsentanter arresteret eller flygtet, ligesom en række medlemmer af SPD ligeledes var blevet arresteret og/eller var flygtet. Ved vedtagelsen stemte alene de tilbageværende SPD-medlemmer imod loven.

Med vedtagelsen af bemyndigelsesloven, der gav rigsregeringen adgang til selv at udstede love uden Rigsdagens indblanding, og med rigsregeringen og rigskansler Adolf Hitlers i realiteten ubegrænsede adgang til at forbyde og forfølge enhver politisk modstand, havde Rigsdagen udspillet sin politiske rolle og Tyskland blev en etpartistat. Det sidste møde i Rigsdagen fandt sted den 26. april 1942.

Se også

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Bundesarchiv Bild 102-13744, Berlin, Reichstag, Verfassungsfeier.jpg
(c) Bundesarchiv, Bild 102-13744 / CC-BY-SA 3.0
For documentary purposes the German Federal Archive often retained the original image captions, which may be erroneous, biased, obsolete or politically extreme.
Die grosse Verfassungsfeier der Reichsregierung am 11. August 1932 in Berlin ! Blick von der Siegessäule auf den flaggengeschmückten Platz vor dem Reichstag während der Verfassungsfeier.
Bundesarchiv Bild 102-01154, Reichstag, Amtseinführung Walter Simons.jpg
(c) Bundesarchiv, Bild 102-01154 / CC-BY-SA 3.0
For documentary purposes the German Federal Archive often retained the original image captions, which may be erroneous, biased, obsolete or politically extreme.
Die Amtseinführung des neuen stellv. Reichspräsidenten Dr. Walter Simons wurde am 12. März 1925 durch den Reichstagspräsidenten Löbe im Reichstag vorgenommen. Der stellv. Reichspräsident Simons x bei der Eidesleistung auf die Verfassung im Reichstag. Neben ihm Reichstagspräsident Löbe.
Wappen Deutsches Reich (Weimarer Republik).svg
Forfatter/Opretter: David Liuzzo, Licens: CC BY-SA 3.0
Arms of Germany at the beginning of the Weimar Republic. In 1928, they were replaced by the new official coat of arms