Rigas byvåben

Riga
Republikken Letland
Coa Riga.svg
Blasonering

På sølv grund en bymur af røde sten med to tårne og åben port hvori ses et gyldent løvehoved. Øverst i skjoldet mellem de to tårne ses en gylden krone over et gyldent kors og herunder to korslagte sorte nøgler. Skjoldholdere: stående på en grå piedestal, to gyldne løver med røde tunger og hovederne bortvendt fra skjoldet. Undersiden af piedestalen dekoreret med stiliseret bladværk.1


Grunddata
Indførelse:1925/88
Retsgrundlag:1656: Ret til at bruge den svenske krone i våbenet
1788: Bekræftelse af zarina Katharin den Store
Belege:

31. oktober 1925
Bekræftelse gennem Statspræsidenten

15. februar 1967
Våbenbekræftelse under sovjetherredømmet

Ændringer:…, 1925, 1967, 1988²
Kilder

1 Oversættelse fra www.riga.lv Arkiveret 11. januar 2008 hos Wayback Machine
² Oplysning fra: www.riga.de Arkiveret 11. januar 2008 hos Wayback Machine. www.ngw.nl omtales her mest fra 1990

Rigas våbenskjold er våbenskjoldet for Letlands hovedstad Riga. Der findes både et lille og et stort. Det har haft sin nutidige form siden 1988. Det nuværende skjold er en genindførelse af skjoldet fra 1925.[1]

Historie

De ældste skildringer af Rigas våbenskjold findes på seglet i perioden 1225-26 og 1330-40. Allerede der findes de vigtigste heraldiske elementer, som det nuværende skjold indeholder. Heriblandt den åbne byport, som symboliserer byens i middelalderen erklærede åbenhed og selvstændighed. Rigas bystyre blev i 1201 anerkendt af Biskop Albert (korsstaven står sandsynligvis for biskoppens magt over byen). De krydsede nøgler står for byens skytshelgen, St. Pētera. Tillige handler det om nøglen til himmelen, som beskrevet i bibelen: "Jeg vil give dig himmerigets nøgle".[2] I den øverste del af seglet befandt sig yderligere et biskopscepter fra den Tyske Ordens kors, idet byen var underlagt denne. Tilføjet blev desuden hurtigt løven i døren, der står for rigaboernes forsvarsberedthed.

I 1554 blev løverne tilføjet som nye heraldiske elementer og blev påført skjoldet som bærere. At disse skulle symbolisere afhængigheden af Sverige er usandt, da byen først i 1621 blev erobret af dette kongerige.[3] I 1656 erhvervede byen desuden retten til at afbilde den svenske konges krone. Dette var en belønning for den heroiske indsats, byen havde ydet under den russiske belejring af Riga.

I begyndelsen af det 18. århundrede overtog russerne trods modstand magten, og byen var fra 1710 underlagt zar Peter den Store. Russerne ændrede derpå tegnene i våbnet – skjoldbæreren blev den delte tvehovedede ørn som på det russiske våben. Sådan forblev det indtil det 20. århundrede. I 1918 blev Letland uafhængig, og i 1923 blev ørnen igen erstattet af løverne.

I 1925 blev det ændrede våben officielt anerkendt, men allerede i 1940 blev det gjort uvirksomt, idet byen nu var under sovjetisk styre, der generelt ikke tillagde et byvåben nogen betydning. Først i 1967 fik Riga igen et våben, som dog sammenlignet med den tidligere version var forandret. Således blev frem for alt den Tyske Ordens kors erstattet af Sovjetunionens røde stjerne i udformningsforslagene. I stedet for løven i porten blev årstallet for byens grundlæggelse (1201) indskrevet. Derudover svarede farverne til farverne i det lettiske flag under sovjetstyret.[4] Våbnet på denne tid stemte i denne udformning absolut ikke overens med de strenge heraldiske regler.

I 1988, altså umiddelbart før den endegyldige uafhængighed i august 1991, blev våbnet fra 1925[5] genindført.[6]

Fodnoter

  1. ^ International Civic Heraldry: www.ngw.nl
  2. ^ Siehe: Matthäus 16, Vers 19 (tysk)
  3. ^ Også i dag er løven et svensk nationalsymbol og befinder sig også under det svenske våbenskjold som bærer. Se: Svenske våben fra 1600
  4. ^ Se: Det lettiske flag under USSR
  5. ^ Die Blasoneringen fra 1925 beskriver våbenet som følger: Sudraba laukā sarkans ķieģeļu mūris ar diviem torņiem un paceltiem vārtiem, kuros zelta lauvas galva, vairoga augšdaļā starp torņiem zem zelta kroņa zelta ķetnu krusts un divas sakrustotas melnas atslēgas. Vairoga turētāji ir uz stilizētas akanta lapu balstītas pelēkas dzegas stāvoši divi zelta lauvas ar sarkanām mēlēm un atpakaļ grieztu galvu. (Oversættelse: På sølv grund en bymur af røde sten med to tårne og åben port hvori ses et gyldent løvehoved. Øverst i skjoldet mellem de to tårne ses en gylden krone over et gyldent kors og korslagte sorte nøgler. Skjoldholdere: stående på en grå piedestal, to gyldne løver med røde tunger og hovederne bortvendt fra skjoldet. Undersiden af piedestalen dekoreret med stiliseret bladværk.)
  6. ^ Modsat den officielle tid indikerer www.ngw.nl, at Riga først i 1990 fik indført det nye våben og også at byen under den russiske okkupation ikke havde et selvstændigt våben.


Eksterne henvisninger

List-Icon.svgInfoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

Medier brugt på denne side

Siegel riga 1368.png
Altes Siegel der Stadt Riga
Großes wappen riga 1.png
Altes Wappen der Stadt Riga
Coat of Arms of Riga (1987-1988).svg
The coat of arms of Riga from 1967-1968, and from 1987-1988.
Wappen riga 1788.png
Altes Wappen der Stadt Riga
Siegel riga 1349.png
Altes Siegel der Stadt Riga
Wappen riga 1723.png
Altes Wappen der Stadt Riga
Münze riga 1586.png
Münze von 1586 mit dem Wappen der Stadt Riga
Coa Riga.svg
this coa is slightly changed to off. version
Wappen riga 1904.png
Altes Wappen der Stadt Riga
Coat of Arms of Riga small.svg
Small Coat of arms of Riga city, Latvia.
Siegel riga 1225.png
Altes Siegel der Stadt Riga
List-Icon.svg
Forfatter/Opretter: Tango Project], Gnome, og VisualEditor team, Licens: GPL
Icon used to indicate a list