Ridesport under sommer-OL 2016

Ridesport under sommer-OL 2016 blev afholdt i perioden 7. – 19. august omkring Centro Olímpico de Hipismo i Deodoro. Hestesporten havde tre discipliner ved legene, hvor der i alle tre discipliner blev konkurreret både individuelt og for hold.

Konkurrencer

Centro Olímpico de Hipismo

Der blev konkurreret i følgende discipliner:

  • Dressur (individuelt)
  • Dressur (hold)
  • Spring (individuelt)
  • Spring (hold)
  • Military (individuelt)
  • Military (hold)

Turneringsformat

Dressur

Holdkonkurrencen bestod af fire ryttere, der samtidig også konkurrerede i den individuelle disciplin. Alle ryttere konkurrerede i Grand Prix, der samtidig var den første runde af både den individuelle og holdkonkurrencen. De bedste seks hold gik herefter videre til Grand Prix Special. Der blev herefter udregnet en kombineret score for både Grand Prix og Grand Prix Special, hvorefter medaljerne i holdkonkurrencen kunne fordeles.

I den individuelle konkurrence gik alle holdryttere videre til Grand Prix Special, hvis deres hold var blendt de seks bedste. Herudover var de otte bedste ryttere (uden et kvalificeret hold) i Grand Prix også videre til Grand Prix Special. Efter holdkonkurrencens afslutning skulle de individuelle medaljer afgøres i den afsluttende Grand Prix Freestyle, hvor de 18 bedste individuelle ryttere deltog.

Spring

De individuelle medaljer blev fordelt gennem i alt fem runder af springning. Efter første runde gik de 60 bedste videre, herefter var det de 45 bedste og så de 35 bedste. De 35 bedste til fjerde runde kunne højest bestå af tre ryttere fra hver nation. Hvis en fjerde rytter var placeret blandt de 35 bedste måtte denne rytter vige pladsen til en anden nation. I de tre første runder blev nedrivningerne lagt sammen og det var således de akkumulerede fejl, der afgjorde de bedste 35 pladser. I fjerde runde startede alle ryttere igen uden nogen nedrivninger og alle 35 havde derfor den samme chance i konkurrencen. Fra den fjerde runde gik de 20 bedste videre og rytterne tog antal nedrivninger med til den femte og afgørende runde, hvor medaljerne blev fordelt.

Holdkonkurrencen blev gennemført sideløbende med den individuelle konkurrence. Den første runde for holdkonkurrencen var runde to for den individuelle konkurrence. De bedste otte hold fra den første hold-runde gik videre til det andet hold-runde. Herefter kunne medaljerne i holdkonkurrencen fordeles.

Military

Konkurrencerne om hold og individuelle medaljer blev afviklet samtidigt. Alle ryttere gennemførte indledningsvis en runde af dressur, cross country samt spring. Herefter var medaljerne i holdkonkurrencen fordelt, da nationernes bedste tre rytteres score blev lagt sammen. Herefter fortsatte de 25 bedste ryttere i den individuelle konkurrence, hvor medaljerne blev fordelt efter endnu en afsluttende springkonkurrence.

Medaljefordeling

Medaljetagere
PlaceringNationGuldSølvBronzeTotal
1Tyskland Tyskland2226
2Storbritannien Storbritannien2103
Frankrig Frankrig2103
4USA USA0123
5Sverige Sverige0101
6Australien Australien0011
Canada Canada0011
Total66618

Medaljevindere

KonkurrencerGuldSølvBronze
Dressur - individuelt
Storbritannien Charlotte Dujardin
Valegro
Tyskland Isabell Werth
Weihegold Old
Tyskland Kristina Bröring-Sprehe
Desperados FRH
Dressur - hold
Tyskland Tyskland
Sönke RothenbergerCosmo
Dorothee SchneiderShowtime FRH
Kristina Bröring-SpreheDesperados FRH
Isabell WerthWeihegold Old
Storbritannien Storbritannien
Spencer WiltonSuper Nova II
Fiona BigwoodOrthilia
Carl HesterNip Tuck
Charlotte DujardinValegro
USA USA
Allison BrockRosevelt
Kasey Perry-GlassDublet
Steffen PetersLegolas 92
Laura GravesVerdades
Military - individuelt
Tyskland Michael JungSam FBWFrankrig Astier NicolasPiaf de B'NevilleUSA Phillip DuttonMighty Nice
Military - hold
Frankrig Frankrig
Karim LaghouagEntebbe
Thibaut ValletteQing du Briot
Mathieu LemoineBart L
Astier NicolasPiaf de B'Neville
Tyskland Tyskland
Julia KrajewskiSamourai du Thot
Sandra AuffarthOpgun Louvo
Ingrid KlimkeHale-Bob Old
Michael JungSam FBW
Australien Australien
Shane RoseCP Qualified
Stuart TinneyPluto Mio
Sam GriffithsPaulank Brockagh
Chris BurtonSantano II
Spring - individuelt
Storbritannien Nick SkeltonBig StarSverige Peder FredricsonAll inCanada Eric LamazeFine Lady 5
Spring - hold
Frankrig Frankrig
Philippe RozierRahotep de Toscane
Kevin StautRêveur de Hurtebise
Roger-Yves BostSydney une Prince
Pénélope LeprevostFlora de Mariposa
USA USA
Kent FarringtonVoyeur
Lucy DavisBarron
McLain WardAzur
Elizabeth MaddenCortes'C'
Tyskland Tyskland
Christian AhlmannTaloubet Z
Meredith Michaels-BeerbaumFibonacci
Daniel DeusserFirst Class
Ludger BeerbaumCasello

Referencer

Kilder

Medier brugt på denne side

Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Olympic rings.svg
Olympic Rings without "rims" (gaps between the rings), As used, eg. in the logos of the 2008 and 2016 Olympics. The colour scheme applied here pertains to the 2016 Olympics in Rio de Janeiro.
Olympic rings without rims.svg
Olympic Rings without "rims" (gaps between the rings), As used, eg. in the logos of the 2008 and 2016 Olympics. The colour scheme applied here pertains to the 2016 Olympics in Rio de Janeiro.
Deodoro Military Club - Dressage Rio 2007.jpg
Forfatter/Opretter: Wilson Dias/ABr, Licens: CC BY 3.0 br
Equestrian dressage competition - Rio 2007 Pan American Games