Richard, 4. Fyrste af Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Richard | |
---|---|
Fyrste af Sayn-Wittgenstein-Berleburg | |
Ægtefælle | Madeleine af Löwenstein-Wertheim-Freudenberg |
Børn | Gustav Albrecht, Prins af Sayn-Wittgenstein-Berleburg Ludwig Ferdinand |
Hus | Sayn-Wittgenstein |
Far | Albrecht, 3. Fyrste af Sayn-Wittgenstein-Berleburg |
Mor | Baronesse Marie von Gemmingen-Hornberg |
Født | 27. maj 1882 Berleburg |
Død | 25. april 1925 (42 år) Hanau |
Richard, 4. Fyrste til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (27. maj 1882 – 25. april 1925) var den fjerde og sidste fyrste af det mediatiserede tyske fyrstendømme Sayn-Wittgenstein-Berleburg fra 1904 til 1918, hvorefter han var familieoverhoved for fyrstehuset Sayn-Wittgenstein-Berleburg frem til sin død i 1925.
Biografi
Prins Richard blev født den 27. maj 1882 i Bad Berleburg i Tyskland som søn af Albrecht, 3. Fyrste af Sayn-Wittgenstein-Berleburg i hans ægteskab med baronesse Marie von Gemmingen-Hornberg.
Ved faderens død i 1902 blev han fyrste. Han mistede dog sin titel, da monarkiet blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918. Uofficielt fortsatte brugen af fyrstetitlen dog, også efter 1918.
Fyrst Richard døde som 42-årig ved en trafikulykke i Hanau den 25. april 1925. Han blev efterfulgt som familieoverhoved af sin ældste søn, Gustav Albrecht.
Ægteskab og børn
Arevprins Richard giftede sig den 21. november 1902 på Langenzell med prinsesse Madeleine af Löwenstein-Wertheim-Freudenberg. De fik tre børn:
- Gustav Albrecht af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (28. februar 1907 - 1944) (erklæret død i 1969)
- Christian Heinrich af Sayn-Wittgenstein-Hohenstein (20. september 1908 - 17. august 1983)
- Ludwig Ferdinand af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (4. april 1910 - 22. november 1943)
Se også
Litteratur
- Burkardt, Johannes og Ulf Lückel (2005). Das Fürstliche Haus zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg (tysk). Werl. ISBN 3-9810-3150-4.
Eksterne henvisninger
- Det Wittgenstein-Berleburg'sche Rentkammer's hjemmeside Arkiveret 13. marts 2014 hos Wayback Machine
|
Medier brugt på denne side
Wappen zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Porträt von Fürst Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, unbekannter Maler, ca. 1910
Forfatter/Opretter: Stefan Didam - Schmallenberg, Licens: CC BY-SA 3.0
Schloss Berleburg in Bad Berleburg (Germany)