Reykjavik Domkirke
Domkirken i Reykjavík (islandsk: Dómkirkjan í Reykjavík) er en katedral i Islands hovedstad Reykjavík, der er sæde for den lutherske biskop på Island og sognekirke for den indre by. Kirken ligger ved Austurvöllur i gamlebyen i centrum af Reykjavik. Ved siden af kirken ligger Alþingishúsið (parlamentsbygningen). Siden Islands parlament Altinget (Alþingi) blev genoprettet i 1845, er hver parlamentssamling indledt med en gudstjeneste i domkirken, hvorfra domprovsten fører altingsmedlemmerne til Alþingishúsið.
Bygningens historie
Domkirken blev bygget i 1787, indviet i 1796 og genrejst i 1847. Bygningen indeholder bl.a. en døbefont skabt og doneret af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen som en gave til hans islandske fars land. Kirken er genindviet i 1879 efter et omfattende restaureringsarbejde.
Præster
Biskop Agnes M. Sigurðardóttir, domprovst Hjálmar Jónsson og sognepræst Anna Sigríður Pálsdóttir.
Kilder
- Hjörleifur Stefánsson, Guðný Gerður Gunnarsdóttir og Hjörleifur Stefánsson. Kvosin – Byggingarsaga miðbæjar Reykjavíkur. Torfusamtökin. Reykjavík 1987.
Eksterne henvisninger
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
- Netsted for Reykjavík Domkirke (på islandsk)
- Beskrivelse af kirkens kor fra kirkjukort.net Arkiveret 1. maj 2012 hos Wayback Machine (på islandsk)
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Reykjavik Domkirke
Koordinater: 64°08′26″N 21°56′09″V / 64.1406°N 21.9358°V
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: JuTa, Licens: CC BY-SA 3.0
Reykjavík Cathedral in Reykjavík/ Iceland Architect: L.A. Winstrup (1815-1889)