Revolutionerne i Østeuropa 1989

Revolutionerne i Østeuropa 1989 var en serie begivenheder hvor mange af de kommunistiske regimer som havde styret de fleste østeuropæiske lande siden sidste halvdel af 1940'erne i anden halvdel af 1989 blev tvunget fra magten, efter en serie folkelige protester.

Protesterne begyndte tidligere på året i Polen^[1] og bredte sig til Ungarn, hvor man den 2. maj samme år begyndte rive det elektrificerede pigtrådshegn langs statgrænsen til Østrig og fortsatte siden til Østtyskland hvor man den 9. november samme år åbnede, og begyndte nedrivningen af Berlinmuren, nåede Tjekkoslovakiet, i slutningen af november med den såkaldte Fløjlsrevolutionen, udbredtes ind i Bulgarien og sluttedes i Rumænien kort før jul. Efter en serie protester blev landets daværende præsident Nicolae Ceaușescu og hans hustru Elena henrettet juledag. Revolutionerne blev en vigtig del af afslutningen af den kolde krig. ^[2]

Se også

• Massakren i Tbilisi
• Den rumænske revolution i 1989
• Fløjlsrevolutionen
• Solidaritet (fagforening)
• Berlinmuren

Kilder

1. ^ Sorin Antohi och Vladimir Tismăneanu, "Independence Reborn and the Demons of the Velvet Revolution" in Between Past and Future: The Revolutions of 1989 and Their Aftermath, Central European University Press. ISBN 963-9116-71-8. p.85.
2. ^ Petersen, Nikolaj. "den kolde krig". denstoredanske.lex.dk. Den Store Danske. Hentet 25. januar 2023.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Revolutionerne i Østeuropa 1989