Retten i Lyngby

Retten i Lyngby.

Retten i Lyngby er en byret i Kongens Lyngby.

Retskredsen for retten dækker kommunerne Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal, og har dermed en befolkningstal på 216.000.[1] Retspræsident er Elisabet Michelsen. Derudover er 10 dommere tilknyttet.[2]

Retten har til huse i en kontorbygningLyngby Hovedgade nummer 96 tæt ved Lyngby Station. Den flyttede til denne lokalitet i begyndelsen af november 2008.[3] Før flytningen havde retten lokaler i Sorgenfri tæt ved politistationen ved Sorgenfri Station og efter retskredsreformen også i Hellerup, da Gentofte retskreds blev lagt sammen med Lyngby retskreds, hvorfor Gentofte Rets retsbygning blev overtaget af Retten i Lyngby.

Efter retskredsreformen flyttede retten sammen i de nuværende lokaler på Lyngby Hovedgade, hvor Retten nu råder over ca. 5.500 kvadratmeter, der muliggør gennemførelse af nævningesager, som kræver ekstra plads.[4]

Retten i Lyngby skiller sig ud fra resten af landets byretter ved at have en forholdsvis stor andel af sager med betydelig økonomisk værdi. Det gælder civile sager, fogedsager, dødsboskiftesager og i nogen grad straffesager.[5] Blandt sådanne sager med større mediedække har været sagerne mod Stein Bagger (2008–2009), Erik Skov Pedersen (2011) og Steen Gude (2012).[6][7][8] Af sager, der ikke har handlet om økonomisk kriminalitet, kan nævnes sagen mod Søren Kam i 2004, og sagen om udleveringen af og erstatning til Camilla Broe.[9] I slutningen af 2017 var retten ramme for en usædvanlig sag hvor anklagen lød på bestilling af lejemord via "det mørke internet" og betaling med Bitcoin.[10]

Som andre retter har Retten i Lyngby oplevet at skulle have beskyttelse af politi med skudsikre veste og maskinpistoler. Ved en banderetssag i 2009 anholdt politiet fire mænd ved retten efter fund af våben og narko i deres bil.[11]

I 2012 blev Retten i Lyngbys lokaler anvendt af Skattesagskommissionen.[12]

Retten i Lyngby udleverede ved en fejl retsdokumenter til en avis i forbindelse med sagen om svindel med udbytteskat.[13][14] I 2016 udgav en falsk hjemmeside sig for at være Retten i Lyngby ved misbrug af rettens navn og logo. Sagen førte til en politianmeldelse.[15]

Tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg har været dommer ved retten.[16]

Eksterne henvisninger

Henvisninger

  1. ^ "Om Retten i Lyngby". Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 16. maj 2012.
  2. ^ "Dommere".
  3. ^ "Retten flytter pr. 4. november 2008". Arkiveret fra originalen 4. november 2010. Hentet 16. maj 2012.
  4. ^ "Byretten flytter sammen i Lyngby". Det grønne område. 17. juli 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ "Årsberetning for Retten i Lyngby 2011". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 16. maj 2012.
  6. ^ Jonas Sloth Bach (9. maj 2012). "Erik Skov undgår million-stor straf". avisen.dk.
  7. ^ Signe Fuglsang Midtgaard (16. december 2008). "Stein Bagger erklærer sig skyldig". DR.
  8. ^ Ritzau (28. december 2012). "Finansmand anker dom på seks års fængsel". DR.
  9. ^ Rikke Faurfelt (26. august 2014). "Forstå Camilla Broe-sagen på to minutter". DR.
  10. ^ Emma Toft (8. december 2017). "Italiensk kæreste skulle dræbes: Offer tror ikke på lejemordsteori". DR.
  11. ^ "Fire anholdt ved Retten i Lyngby". Villabyerne. 12. august 2009. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 16. maj 2012.
  12. ^ Mette Mayli Albæk (5. september 2012). "Skattesagskommission sætter dato på afhøringer af eks-ministre". DR.
  13. ^ Johan Christensen og Tor Johannesson (26. november 2015). "Byretsbrøler truer efterforskning i milliardsag". Børsen.
  14. ^ Ritzau (26. november 2015). "Byret begår brøler i sag om milliardsvindel med skattepenge". Politiken.
  15. ^ Ronja Melander (16. april 2016). "It-svindlere forfalsker domstolens hjemmeside". Jyllands-Posten.
  16. ^ Malin Schmidt (17. marts 2012). "De tager dit liv". Information.

Koordinater: 55°45′55.9″N 12°30′30.9″Ø / 55.765528°N 12.508583°Ø / 55.765528; 12.508583

MyndighedSpire
Denne artikel om en offentlig myndighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side