Retshistorie

Denne babylonske lovtekst er skrevet på en stentavle.

Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken;[1] primært romerretten, over naturret og kanonisk ret, til i dag.[2] Fokus er selvfølgelig på ret, der ikke længere er gældende.[3] Dog er overgangen mellem retshistoriske forløb og tendenser og til gældende ret flydende.[4]

Fra lovhistorie til retshistorie

I Danmark har disciplinen sit første egentlige hovedværk i Peder Kofod Anchers En Dansk Lov-Historie fra 1769 - 1776.[5][6] Dermed kan man sige, at retshistorien i Danmark er grundlagt i den tidlige fase af dansk historievidenskab.[7]

Faget retshistorie er i dag en obligatorisk del af jurastudiet;[8] siden 1821 er jurastuderende blevet eksamineret i retshistorie.[9]

Historiske retskilder

Moderne retshistorie beskæftiger sig med alle typer retskilder:[10]

Love

Love kunne tidligere have en anden betegnelse, bl.a.

  • "Forordninger", især under enevælden,[11] fx Trolddomsforordningen (dateret d. 12. oktober 1617)[12]
  • Af andre historiske betegnelser som er synonyme med ordet lov kan nævnes "reces", fx Den Store Reces (som er dateret d. 27.2.1643)[13]
  • og "ordinans",[14][15][16] fx Ægteskabsordinansen (dateret d. 19. juni 1582)[17]

Retspraksis

Retspraksis vil sige domme med præjudikatværdi, som populært kaldes præcedens), men kan være afsagt af andre instanser, end de nuværende domstole, bl.a.

Øvrige historiske retskilder

Danmarks tidlige retshistorie

Som i andre lande var også Danmarks oprindelige ret baseret på sædvaneret, men i middelalderen begyndte et langt historisk forløb med kodificering af det danske retsgrundlag. Dette sker først og fremmest med de såkaldte landskabslove fra 1200-tallet.[28] De ældste af dem er Skånske Lov og Sjællandske Lov.[29] Disse er formentlig ikke egentlige givne love, men nedskrevne retsbøger; denne opfattelse er dog draget i tvivl af den nyeste forskning.[30] Jyske Lov fra 1241 er den første egentlige kongegivne lov, der dækker over et større juridisk område.[31] Jyske Lov var den første i en række af rigslove, som indtil år 1660 gav en retsenhed.[32] Reformationen betød et opgør med den katolske kirkes kanoniske ret.[33]

Se også

Litteratur

  • Ditlev Tamm (1998): Europæisk retshistorie, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. ISBN 87-574-1832-2 (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
  • Ditlev Tamm (2022): Rettens rødder – hvordan lov og ret har skabt Danmark. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4118-5
  • Michael Wolffhechel (2004): Kompendium i Almene Fag – retssociologi, Retslære/Retsfilosofi, Retshistorie. 4. udgave. Forlaget SB. ISBN 87-91433-14-2
  • Michael Wolffhechel (2006): Kompendium i retssociologi og retshistorie. 5. udgave. Forlaget SB. ISBN 978-87-9143-344-3
  • Knudsen, Pernille Ulla: "Retshistorie og hermeneutik: Retshistoriske metoder i juridisk forskning" (siderne 213-236) i: Mikkel Jarle Christensen (red.) (2021): De juridiske metoder – ti bud. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7509-3
  • Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. ISBN 978-87-12-07163-1 (1. udgave, 2020, har ISBN 9788742000311)
  • Morten Kjær (2023): "Om retshistorie og retsdogmatik" (kapitel 3; siderne 63-85) i: Louise Victoria Johansen & Cecilie Brito Cederstrøm: Ret på tværs – mellem retsdogmatik og andre metoder. Djøf Forlag. ISBN ISBN 978-87-574-4118-5

Videre læsning

  • Ditlev Tamm (1992): Retsvidenskaben i Danmark – en historisk oversigt, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. ISBN 87-574-5073-0
  • Ditlev Tamm (2005): Retshistorie – Danmark, Europa, globale perspektiver. 2. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-1264-2; første udgave (2002) er tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog
  • Ditlev Tamm (2016): Juraens 100 bedste historier – rettens kulturhistorie fra middelalderen til i dag. Gyldendal. ISBN 978-87-02-20095-9
  • Morten Kjær (2021): ”Træet, vejen og afgrunden – retshistoriens formål og faldgruber” (siderne 325-335) i Ulla Kallenbach & Sofie Kluge & Rasmus Vangshardt (red.): Det historiske blik. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 978 87 7219 052 5
  • Alf Petter Høgberg & Jørn Øyrehagen Sunde (red.) (2019): Juridisk metode og tenkemåte. Oslo, Universitetsforlaget. ISBN 978-82-15-02835-4

Referencer

  1. ^ side 16 i Ditlev Tamm (1998): Europæisk retshistorie. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-1832-2
  2. ^ kapitel 2 (siderne 109-124) i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  3. ^ Retshistorie – hvad er det? på danmarkshistorien.dk
  4. ^ side 68 i Morten Kjær (2023): "Om retshistorie og retsdogmatik" (kapitel 3; siderne 63-85) i: Louise Victoria Johansen & Cecilie Brito Cederstrøm: Ret på tværs – mellem retsdogmatik og andre metoder. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4118-5
  5. ^ "retshistorie". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  6. ^ side 26 i Poul Johs. Jørgensen (1940): Dansk Retshistorie - Retskildernes og forfatningsrettens Historie indtil sidste Havldel af det 17. Aarhundrede. Gads Forlag (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
  7. ^ side 16 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. ISBN 978-87-12-07163-1
  8. ^ Uddannelses- og forskningsministerens svar (dateret d. 27. marts 2023) på ft.dk
  9. ^ Retshistorie – hvad er det? på danmarkshistorien.dk
  10. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi – Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 2000) 16. bind, side 147, 3. spalte. Opslagsordet retskilder. ISBN 87-7789-034-5
  11. ^ a b Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck på da.wikisource.org
  12. ^ Trolddomsforordningen, 12. oktober 1617 på danmarkshistorien.dk
  13. ^ "Den Store Reces". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  14. ^ side 8 i pdf-dokumentet POUL JOHS. JØRGENSEN (1940): DANSK RETSHISTORIE RETSKILDERNES OG FORFATNINGSRETTENS HISTORIE INDTIL SIDSTE HALVDEL AF DET 17. AARHUNDREDE. Gads Forlag (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
  15. ^ "ordinans". Den Store Danske (lex.dk online udgave). &"reces". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  16. ^ side 107 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. ISBN 978-87-12-07163-1 (1. udgave, 2020, har ISBN 9788742000311)
  17. ^ Ægteskabsordinansen, 19. juni 1582 på danmarkshistorien.dk
  18. ^ Kongens Retterting – rigets øverste domstol fra middelalderen til 1661 på danmarkshistorien.dk
  19. ^ "Kongens Retterting". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  20. ^ "Højesteret". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  21. ^ "birkeret" i Den Danske Ordbog &"birk_(retskreds)". Den Store Danske (lex.dk online udgave). & side 66, 2. spalte i Tønnes Bekker-Nielsen m.fl. (2003): Gads historieleksikon. 2. udgave. ISBN 87-12-04114-9 & side 80 i Ditlev Tamm (2022): Rettens rødder – hvordan lov og ret har skabt Danmark. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-5103-0 & Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi, bind 3, siderne 43-44
  22. ^ Det verdslige juridiske system før 1660 på danmarkshistorien.dk
  23. ^ "rådstueret". Den Store Danske (lex.dk online udgave). &"underret". Den Store Danske (lex.dk online udgave). &"landsoverret". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  24. ^ Det gejstlige juridiske system før 1536 på danmarkshistorien.dk
  25. ^ Tamperretterne - domstolene til behandling af ægteskabssager, 1542-1797 på danmarkshistorien.dk &"tamperret". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  26. ^ side 222 i Knudsen, Pernille Ulla: "Retshistorie og hermeneutik: Retshistoriske metoder i juridisk forskning" (siderne 213-236) i: Mikkel Jarle Christensen (red.) (2021): De juridiske metoder – ti bud. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7509-3
  27. ^ Jens Peter Christensen (2017): Hvad kan man egentlig bruge juridisk litteratur til i praksis. Tidsskriftet Ugeskrift for Retsvæsen
  28. ^ siderne 146 - 147 i Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi – Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. 16. bind (år 2000). opslagsordet retshistorie. ISBN 87-7789-033-7
  29. ^ Landskabslovene de nedskrevne love fra 1200-tallet på danmarkshistorien.dk
  30. ^ 'Danske Lov' 1241 derfor var Jyske Lov landsdækkende (dateret d. 15. juni 2013) på videnskab.dk
  31. ^ "Jyske Lov". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  32. ^ side side 91 i Michael Wolffhechel (2006): Kompendium i retssociologi og retshistorie. 5. udgave. Forlaget SB. ISBN 978-87-9143-344-3
  33. ^ side 134 i Michael Wolffhechel (2004): Kompendium i Almene Fag - retssociologi, Retslære/Retsfilosofi, Retshistorie . 4. udgave. Forlaget SB. ISBN 87-91433-14-2
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Code of Hammurabi 14.jpg
Forfatter/Opretter: Emily Louise, Licens: CC BY-SA 2.0
Code of Hammurabi