Republik nu
Republik nu | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Frivillig forening |
Hjemsted | Danmark |
Grundlagt | 21. juni 2009 |
Formand | Mads Rundstrøm |
Stifter og tidl. formand | Zenia Stampe |
Medlemmer | 450 (2014) |
Tidligere navn | Den Republikanske Grundlovsbevægelse |
Eksterne henvisninger | |
Foreningens hjemmeside | |
CVR-nummer | 32244378 |
Republik NU (tidligere Den Republikanske Grundlovsbevægelse) er en dansk tværpolitisk forening, der formelt blev grundlagt på en stiftende generalforsamling 21. juni 2009 på Amager i København.[1]
I slutningen af 2016 skiftede foreningen navn som del af en kampagne, hvor bl.a. reklamer rundt omkring på københavnske busser indgik.
Foreningen har til formål at fremme debatten om afskaffelsen af det danske kongehus samt at arbejde for en fremtidig revision af Grundloven, der skal omdanne Danmark til en republik. Foreningen er partipolitisk uafhængig.
Initiativtageren til foreningen var Zenia Stampe, der også blev dens første formand. Hun er tidligere landsformand for Radikal Ungdom og nuværende folketingsmedlem for Det Radikale Venstre.
Baggrunden for etableringen var folkeafstemningen om tronfølgeloven, hvor 13 procent af de stemmeberettigede stemte enten imod eller blankt.
I perioden fra 2017 til 2019 havde foreningen ligeledes en ungdomsforening som gik under navnet Unge Republikanere (oprindeligt Ung Republik)
Foreningen har ca. 400 medlemmer.[kilde mangler]
Internationalt samarbejde
Republik NU var i Stockholm i sommeren 2010 med til at stifte, og deltager fortsat i den paneuropæiske Alliance of European Republican Movements (AERM). Udover Republik NU består alliancen af Foreningen Norge Som Republikk, Republikanska föreningen (Sverige), Republikeins Genootschap (Nederlandene), Red Inter Civico Republicana (Spanien) og Republic (Storbritannien).[2]
Referencer
- ^ "Den republikanske grundlovsbevægelse stiftes i morgen". 180grader.dk. 20. juni 2009. Arkiveret fra originalen 26. maj 2012. Hentet 21. juni 2009.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. januar 2020. Hentet 25. januar 2020.
Eksterne henvisninger
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel om Republik nu kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) logo, våbenskjold eller lignende. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |