Renzo Sambo
Renzo Sambo | |
---|---|
Renzo Sambo (tv.) sammen med Bruno Cipolla og Primo Baran (1968) | |
Personlig information | |
Født | 17. januar 1942 Treviso |
Død | 10. august 2009 (67 år) Cesiomaggiore |
Højde | 190 cm |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1968 - mændenes toer med styrmand, roning ved Sommer-OL 1972 - Herrenes fire uden styrmand |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Renzo Sambo (født 17. januar 1942 i Treviso, død 10. august 2009 i Cesiomaggiore) var en italiensk roer og olympisk guldvinder.
Sambo roede sammen med Primo Baran og skiftende styrmænd toer med styrmand med succes i slutningen af 1960'erne. I 1965 vandt de sølv ved EM med Giorgio Conte som styrmand, og året efter vandt de bronze ved VM med Enrico Pietropolli som styrmand. I 1967 vandt de EM-guld, nu med Bruno Cipolla som styrmand.[1]
Ved OL 1968 i Mexico City var Cipolla igen med, og italienerne blev nummer to i indledende heat, inden de vandt deres semifinale. I finalen førte hollænderne i begyndelsen, men italienerne roede stabilt og indhentede hollænderne og endte med at vinde guld med et forspring på næsten to sekunder til hollænderne, der fik sølv, mens Danmark akkurat tog bronzemedaljerne foran den østtyske båd.[2]
Ved OL 1972 i München roede Sambo firer med styrmand, og italienerne blev nummer to i det indledende heat, men blev derpå sidst i deres semifinale. Efter en femteplads i B-finalen blev det samlet nummer elleve.[3]
Sambo vandt i alt femten italienske mesterskaber gennem sin aktive karriere, og efter afslutningen af denne blev han rotræner. Hans klub, Circolo Ospedalieri Treviso, har siden hans død afholdt en årlig minderegatta i hans navn.[1]
OL-medaljer
- 1968: Guld i toer med styrmand
Referencer
- ^ a b Renzo Sambo, olympedia.org, hentet 3. september 2021.
- ^ Coxed Pairs, Men, olympedia.org, hentet 3. september 2021.
- ^ Coxed Fours, Men, olympedia.org, hentet 3. september 2021.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Renzo Sambo
- Renzo Sambos profil hos den Internationale Olympiske Komité (engelsk)
- Renzo Sambos profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Renzo Sambos profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Renzo Sambos profil på OlympicChannel.com (engelsk)
- Renzo Sambos profil på FISA (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
The Italian rowers Renzo Sambo (on the left) and Primo Baran (on the right) with the coxwain Bruno Cipolla (in the centre) are the winner of the Olympic coxed pairs final race. They are saluting the crowd with the gold medal around their necks and an olive branch in their hands on the coasts of lake Xochimilco. Mexico City (Mexico), October 19, 1968.