Renato Bosatta

Renato Bosatta
Franco de Pedrina, Giuseppe Galante, Emilio Trivini, Renato Bosatta, Giovanni Spinola 1964.jpg
Bosatta (nr. to fra højre) (1964)
Personlig information
Født11. februar 1938 (84 år) Rediger på Wikidata
Pianello del Lario, Italien Rediger på Wikidata
Højde180 cm Rediger på Wikidata
Vægt79 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseRoer Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 1960 – mændenes firer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 1968 - mændenes firer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 1964 - mændenes firer med styrmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Renato Bosatta (født 11. februar 1938 i Pianello del Lario, Italien) er en italiensk tidligere roer og tredobbelt olympisk medaljevinder.

Bosatta var første gang med ved OL i 1960 i Rom, hvor han stillede op i firer uden styrmand sammen med Tullio Baraglia, Giancarlo Crosta og Giuseppe Galante. De blev nummer to i indledende heat efter Sovjetunionen, men vandt sikkert deres opsamlingsheat og var dermed i finalen. Her var USA hurtigst og vandt guld, mens Italien kom ind på andenpladsen foran Sovjetunionen, der vandt bronze.[1]

Fire år senere, ved OL 1964 i Tokyo, var han sammen med Galante skiftet til firer med styrmand; de øvrige i båden var Emilio Trivini, Franco De Pedrina og styrmand Giovanni Spinola. De vandt deres indledende heat, men i finalen kunne de ikke følge med favoritterne fra Tyskland, der vandt guld, men sikrede sig sølv et pænt stykke foran Holland på bronzepladsen.[2]

Ved OL 1968 i Mexico City var han vendt tilbage til fireren uden styrmand, hvor den øvrige besætning bestod af Tullio Baraglia, Pier Angelo Conti Manzini og Abramo Albini. De blev nummer to i det indledende heat og vandt derpå opsamlingsheatet. I finalen var Østtyskland hurtigst og sikrede sig guld foran Ungarn, mens italienerne blev nummer tre.[3]

Bosatta vandt desuden en EM-guldmedalje i firer uden styrmand ved EM 1961 i Prag[4] og en bronzemedalje i firer med styrmand ved EM 1964 i Amsterdam.[5]

OL-medaljer

  • 1960: Sølv Sølv i firer uden styrmand
  • 1964: Sølv Sølv i firer med styrmand
  • 1968: Bronze Bronze i firer uden styrmand

Referencer

  1. ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 1. oktober 2021
  2. ^ Coxed Fours, Men, olympedia.org, hentet 1. oktober 2021
  3. ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 1. oktober 2021
  4. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Vierer o.Stm.) (tysk), sport-komplett.de, hentet 1. oktober 2021
  5. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Vierer m.Stm.) (tysk), sport-komplett.de, hentet 1. oktober 2021

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Franco de Pedrina, Giuseppe Galante, Emilio Trivini, Renato Bosatta, Giovanni Spinola 1964.jpg
Forfatter/Opretter: Eric Koch for Anefo, Licens: CC BY-SA 3.0 nl
Europese roeikampioenschappen op de Bosbaan, training Italie 4 met stuurman
Med 2.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0 fr
Med 3.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0 fr