René Leroy
René Leroy | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 4. marts 1898 Maisons-Laffitte |
Død | 3. januar 1985 (86 år) Paris |
Nationalitet | Fransk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Conservatoire de Paris |
Beskæftigelse | Musikolog, musikpædagog, universitetslærer, musiker |
Arbejdsgiver | Conservatoire de Paris |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
René Leroy (4. marts 1898 i Maisons-Laffitte – 3. januar 1985 ved Paris; også René LeRoy eller René Le Roy) var en fransk fløjtenist og musikpædagog.
Leroy studerede hos Adolphe Hennebains, Léopold Lafleurance og Philippe Gaubert ved Conservatoire de Paris, hvor han i 1918 fik førsteprisen i fløjte. Fra 1952 til 1968 var han solofløjtenist i orkestret ved New York City Opera. Han tjente fra 1971 som professor i kammermusik ved Conservatoire de Paris. I 1966 offentliggjorde han en Traité de la flûte. Blandt hans elever er Christine Alicot, Juho Alvas, Thomas Brown, Susan Morris DeJong, Geoffrey Gilbert og Bassam Saba.
Spire Denne biografi om en fløjtenist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
(c) Claude Truong-Ngoc / Wikimedia Commons - cc-by-sa-4.0
Le flûtiste français René Le Roy au cours d’une masterclass à Puget-Théniers en août 1981.