Religion i Israel

Israel  Staten Israel 
Geografi

Israels land   Distrikter   Byer
Middelhavet   Rødehavet
Genesaret sø   Jerusalem   Tel Aviv   Haifa

Historie

Jødernes historie   Zionisme   Aliyah
Herzl   Balfour   Palæstinamandatet
FN's delingsplan 1947   Uafhængighed

Mellemøsten-konflikten

1948-krigen   Jødiske flygtninge
Suez-krigen   Seksdageskrigen
Udmattelseskrigen   Yom Kippur-krigen
Libanon-krigen (1982)   Libanon-krisen (2006)
Fredsaftaler   Traktater med Ægypten, Jordan

Israel-Palæstina-konflikten

Nakba   Intifada: første, anden
Oslo-aftalen   Barrierer

Økonomi   Bankvæsen

Turisme   Vin   Diamanter
Våbenindustri   Luftfartsindustri   Transport

Demografi   Kultur

Religion   Israelske arabere   Kibbutz
Musik   Arkæologi   Universiteter
Hebraisk   Litteratur   Sport   Israelere

Love   Politik

Tilbagevendingsloven   Jerusalemloven
Partier   Valg   Premierminister   Præsident
Knesset   Højesteret   Domstol

Israels udenrigsrelationer

USA og Israel

Sikkerhed

Israels forsvar   Sikkerhedsråd
Politi   Grænsevagt   Fængsel

Kategorier

Israel er det eneste land i verden hvor jødedommen er størsteparten af indbyggernes religion. Israel blev etableret som et hjemland for det jødiske folk og er ofte refereret til som den jødiske stat. Landets tilbagevendingslov giver alle jøder og de af jødisk slægt retten til at få israelsk statsborgerskab.[1] Ifølge Israels statistiske centralbureau, viste folketallet i 2005 76,1 % jøder, 16,2 % muslimer, 2,1 % kristne, og 1,6 % drusere, med de resterende 3,9 % ikke klassificeret efter en religion[2] Omtrent 68 % af de israelske jøder er født i Israel, 22 % er immigranter fra Europa og Amerika og ti procent er immigranter fra Asien og Afrika (inkluderet Den arabiske verden).[3]

Grædemuren og Klippehelligdommen, Jerusalem
Harutiun Vehabedian, den armenske patriark i Jerusalem 1889-1910

Den religiøse tilknytning mellem israelske jøder varierer kraftigt. I 2006 definerede 10 % af israelske jøder sig selv som harediske; en lige stor gruppe definerede sig som "religiøse"; 14 % som "religiøse-traditionalister"; 22 % som "ikke-religiøse-traditionalister" (ikke bogstavtro tolkning af jødisk lov eller halakha); og 44 % som "sekulære"[4]. "Af alle israelske jøder tror 65 % på Gud og 85 % deltager i et Sedermåltid[5]. Andre kilder indikerer at mellem 15 % og 37 % af israelerne identificerer sig selv som enten agnostikere eller ateister.[6] 20 % anser sig selv som "sekulære jøder". Majoriteten af israelske jøder, 55 %, siger de er "traditionelle". De genværende 17 procenter definerer sig selv som ortodokse jøder.[7]

Muslimer udgør 16,2 % af befolkningen, og er dermed Israels største religiøse minoritet. Israelske arabere, som udgør 19,8 % af befolkningen, bidrager betydeligt til denne andel siden over fire femtedele (82,6 %) af dem er muslimer. Af de genværende israelske arabere er 8,8 % kristne og 8,4 % drusere.[8]

Den armenske kirke har haft et patriarkat i Jerusalem siden 1400-tallet. Patriarkatet har spillet en betydelig politisk, kulturel og kirkelig rolle i den armenske kirke.[9]

Medlemmer af andre religiøse grupper, som buddhister og hinduister, er også repræsenteret i Israel, dog i små grupper.[10]

Byen Jerusalem har en speciel plads i hjerterne til jøder, muslimer og kristne, og har mange vigtige religiøse steder såsom Grædemuren, Tempelbjerget, Al-Aqsa-moskéen og Den hellige gravs kirke. Der ligger flere vigtige religiøse landemærker på Vestbredden, blandt dem Jesu fødested og Rakels hvilested i Betlehem, og patriarkernes hule i Hebron. Det administrative centrum for Bahai og Bábs gravmæle er lokaliseret i Bahá'ís verdenscenter i Haifa, og troslederen er begravet i Akko. Hvis man ser væk fra vedligeholdspersonalet er der ikke noget Bahai-samfund i Israel, selv om det er en destination for pilgrimmer.[11][12]

Referencer

  1. ^ "Loven om tilbagevending" (engelsk). Knesset. Hentet 14. august 2007.
  2. ^ "Table 2.1 — Population, by Religion and Population Group". Statistical Abstract of Israel 2006 (No. 57). Israel Central Bureau of Statistics. 2006. Arkiveret fra originalen (PDF) 14. september 2012. Hentet 25. april 2008.
  3. ^ Israels statistiske centralbureau, Israels regering. "Jøder og andre, af oprindelse, fødselskontinent og tid for immigration" (PDF) (engelsk). Arkiveret fra originalen (PDF) 25. marts 2006. Hentet 8. april 2006.
  4. ^ Social Survey 2006 (hebraisk)
  5. ^ "A Portrait of Israeli Jewry: Beliefs, Observances, and Values among Israeli Jews 2000" (PDF). The Israel Democracy Institute and The AVI CHAI Foundation. 2002. Arkiveret fra originalen (PDF) 30. juni 2007. Hentet 2008-01-28.
  6. ^ The Largest Atheist / Agnostic Populations Arkiveret 22. august 2009 hos Wayback Machine on Adherents.com, 27. marts 2005.
  7. ^ Elazar, Daniel J. "Religion i Israel: En konsenus for jødisk tradition" (engelsk). Jerusalem Center for Public Affairs. Hentet 6. september 2007.
  8. ^ Israels statistiske centralbureau, Israels regering. "Befolkning ved religion og befolkningsgrupper" (PDF) (engelsk). Arkiveret fra originalen (PDF) 10. april 2006. Hentet 6. august 2007.
  9. ^ Lehmann, Henning: artiklen "den armenske kirke" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 12. december 2023.
  10. ^ "Nationale befolkningsestimater" (PDF) (engelsk). Israels statistiske centralbureau. s. 27. Hentet 2007-08-06.
  11. ^ "The Bahá'í World Centre: Focal Point for a Global Community" (engelsk). The Bahá'í International Community. Hentet 2007-07-02.
  12. ^ "Lærer troen i Israel" (engelsk). Bahá'í Library Online. 23. juni 1995. Arkiveret fra originalen 26. september 2011. Hentet 2007-08-06.

Medier brugt på denne side

Armenian Patriarch of Jerusalem 1900.jpg
Armenian Patriarch of Jerusalem Harootiun Vehabedian, seated, facing front, wearing hooded vestment, adorned with crosses and other medals on his chest, holding a strand of beads.
Temple Mount Western Wall on Shabbat by David Shankbone.jpg
Forfatter/Opretter: David Shankbone , Licens: CC BY-SA 3.0
Temple Mount and Western Wall during Shabbat