Regnbuesvingel

Regnbuesvingel
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Liliopsida (Énkimbladede)
Orden	Poales (Græs-ordenen)
Familie	Poaceae (Græs-familien)
Slægt	Festuca (Svingel)
Art	F. amethystina
	Hjælp til læsning af taksobokse

Regnbuesvingel (Festuca amethystina), også skrevet Regnbue-Svingel, er en vintergrøn staude med en tueformet vækst. Bladene er trådformede med fuldstændigt indrullede bladrande. Farven er mest blågrøn, men der findes både kobberrøde og violette varianter (heraf navnet).

Beskrivelse

Bladene er oprette til svagt overhængende, hvilket kan gøre tuen lidt åben i midten. Blomsterskuddene er betydeligt højere end bladtuen, og de bærer nikkende, blåviolette toppe af græs-”blomster”. Efter modningen af frøene gulner stråene. Frøene spirer villigt.

Rodnettet består af et tæt filt af trævlerødder, hvorfra der dannes vandrette udløbere, som senere danner nye tuer.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,50 m (50 x 50 cm/år), men blomsterstænglerne er betydeligt højere.

Hjemsted

**Indikatorværdier**
Regnbuesvingel
L = 6	T = 5	K = 4	F = 3	R = 8	N = 2

Regnbuesvingel er udbredt i Lilleasien, Kaukasus, Syd-, Central- og Østeuropa, hvor den vokser i lyse fyrreskove og på solåbne og tørre bjergskråninger og stepper med kalkrig bund.

På Doutnáč-højderne i Karlštejn naturreservatet i Tjekkiet vokser arten på karst sammen med bl.a. svalerod, bjergkrognål, bleg kongelys, blågrøn snerre, bredbladet timian, cypresvortemælk, grenet edderkopurt, Helianthemum grandiflorum (en Soløje-art), hvid diktam, jordstar, markbynke, opret galtetand, Potentilla arenaria (en potentil-art), spinkel kambunke, vellugtende skabiose og ædelkortlæbe^[1]

Anvendelse

Regnbuesvingel er en populær haveplante, der kan bruges på steder i fuld sol, hvor jorden er tilstrækkeligt veldrænet, porøs og kalkholdig (f.eks. i et Steppebed eller et Stenbed).