Registreret alternativ behandler
Registreret alternativ behandler (RAB) er en titel for alternative behandlere som opfylder bestemte krav. Den blev indført den 1. juni 2004. RAB-ordningen er en branche-administreret registreringsordning, som skal styrke danskernes sikkerhed ved brug af alternativ behandling. RAB-ordningen er ikke en godkendelse af alternative behandlingsformer, men alene en registrering af de alternative behandlere.[1]
På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kan man søge efter autoriserede behandlere samt alternative behandlerorganisationer, der er blevet godkendt som registreringsansvarlige brancheorganisationer.[2]
Ikke en godkendelse eller blåstempling
Styrelsen for Patientsikkerhed tager ikke stilling til den eller de behandlingsformer, som foreningernes ansøgninger omfatter, eller de behandlere, som foreningerne registrerer. Der er altså ikke tale om en godkendelse af behandlingsformer eller behandlere.[1] Der er således ikke tale om en blåstempling fra styrelsens side af hverken behandlingsformer eller behandlere.
En person, der uden autorisation udøver virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede personer, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.[3] Det er således fortsat strafbart at optræde som læge og behandler uden at have autorisation.
Eksterne henvisninger
- Sundhedsstyrelsen Arkiveret 27. september 2006 hos Wayback Machine
- Kræftens Bekæmpelse Arkiveret 3. december 2005 hos Wayback Machine
Referencer
- ^ a b Registreringsordning for alternative behandlere (RAB). Styrelsen for Patientsikkerhed. Hentet 23. juli 2022.
- ^ Søgevejledning til autorisationsregisteret. Styrelsen for Patientsikkerhed. Hentet 23. juli 2022.
- ^ LBK nr 731 af 08/07/2019 Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Retsinformation, 8. juli 2019. Hentet 23. juli 2022.
Spire Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |