Regeringen Mette Frederiksen II

For alternative betydninger, se Regeringen Mette Frederiksen. (Se også artikler, som begynder med Regeringen Mette Frederiksen)

Regeringen Mette Frederiksen II
Danmarks 79. regering
2022 – i dag
Nuværende regering
Regeringen Mette Frederiksen II præsenteres for første gang samlet for offentligheden på Amalienborg Slotsplads
Statsminister Mette Frederiksen siden 27. juni 2019
Dannet	15. december 2022 (1 år og 116 dage siden)
Forkortelse	SVM-regeringen
regeringen.dk
Ministre og partier
Regent	Margrethe 2. Frederik 10.
Vicestatsminister	Jakob Ellemann-Jensen (2022-2023) Troels Lund Poulsen (2023-)
Antal ministre	23
Regerings­partier	Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne
Parlamentarisk situation	Mindretals- og flerpartiregering[fn 1]
Mandater	86 / 179   (48 %)
Historie
Valg	Folketingsvalget 2022
Valgperiode	2022-
Regerings­grundlag	Ansvar for Danmark
Forrige Frederiksen I 2022 – i dag

Regeringen Mette Frederiksen II har været Danmarks regering siden 15. december 2022. Den består af ministre fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, hvorfor den ofte benævnes SVM-regeringen. De har tilsammen 86 mandater bag sig i Folketinget, og er dermed en mindretalsregering.^[2]

Da regeringen tiltrådte havde den 89 mandater, og selvom dette ikke var et flertal af Folketingets mandater, var det en de facto flertalsregering, da tre af de fire nordatlantiske folketingsmedlemer i Folketinget repræsenterede søsterpartier til Venstre og Socialdemokratiet og disse medlemmer traditionelt blander sig uden om dansk indenrigspolitik.^[3]

Regeringen ledes af statsminister Mette Frederiksen, som hidtil ledede en regering bestående af Socialdemokratiet alene. Ved dronningerunden efter folketingsvalget 1. november 2022 ønskede et flertal imidlertid, at hun skulle undersøge mulighederne for at danne en flertalsregering. Til at begynde med talte hun med alle partier, men gennem de historisk lange seks ugers regeringsforhandlinger faldt stadig flere partier fra. Forhandlingerne endte 13. december 2022, hvor Mette Frederiksen meddelte dronning Margrethe 2., at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ville danne en regering.^[2] Samme aften bekræftede Kongehuset regeringsdannelsen.^[4] Radikale Venstre meddelte tidligere på dagen, at de hverken ville være støtteparti eller opposition til den nye regering.^[5]

Partiformændene Mette Frederiksen (A), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) fremlagde deres politik og et regeringsgrundlag^[6] på et pressemøde 14. december. Regeringen blev dannet dagen efter, hvor Dronning Margrethe modtog den på Amalienborg og den egentlige præsentation af regeringen og dens ministre fandt sted.^[2][7]

Organisering

Regeringen blev dannet som følge af en kongelig resolution,^[8] hvori det fastsattes, hvem der udnævnes til minister og hvilke ressortområder disse skal forvalte.^[9] Regeringen ledes af statsminister Mette Frederiksen, vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der alle tre sidder i det nyoprettede Udvalget for Regeringsledelse.^[10] Regeringen består af i alt 23 ministre, hvoraf 11 er socialdemokratiske, 7 er fra Venstre og 5 er fra Moderaterne.^[11]

Sammenlignet med forgængeren Regeringen Mette Frederiksen I oprettes der to nye ministerier, Økonomiministeriet og Ministeriet for Digitalisering og Ligestilling, der forvaltes af henholdsvis Troels Lund Poulsen og Mette Bjerre begge fra Venstre. Indenrigs- og Boligministeriet deles op, således at Sophie Løhde bliver indenrigs- og sundhedsminister, og Pernille Rosenkrantz-Theil bliver social- og boligminister.^[12][13] Ni socialdemokratiske ministre fra Regeringen Mette Frederiksen I blev ikke genudnævnt som ministre, da regeringenskonstellationen gik fra at være en et-partiregering til en flerpartiregering bestående af tre partier.^[14]

Det var ifølge flere medier opsigtsvækkende, at Jakob Engel-Schmidt blev udnævnt til kulturminister, fordi man forventede, at partifællen og tidligere teaterdirektør Jon Stephensen skulle indtage posten.^[15] Som kulturminister er det også usædvanligt at sidde i de to centrale regeringsudvalg Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget.^[16] To af de 23 ministre, begge fra Moderaterne, var ikke medlemmer af Folketinget ved udnævnelsen. Lars Aagaard kom fra en stilling som direktør i Dansk Energi og blev klima-, energi- og forsyningsminister. Tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance og erhvervskvinde Christina Egelund blev uddannelses- og forskningsminister.^[17]

Der er en overvægt af mænd blandt ministrene, da 35% af dem er kvinder.^[18] Otte ud af de 23 har ikke tidligere ministererfaring.^[19] Gennemsnitsalderen er 43 år.^[11]

SVM-regeringen mister sit indenrigspolitiske flertal

Den 19. marts 2024 mistede SVM-regeringen sit indenrigspolitiske flertal da venstreprofilen Mads Fuglede skiftede parti til Danmarksdemokraterne.^[21] Foruden Fugledes partiskifte havde Jon Stephensen og Mike Fonseca i tiden forinden forladt Moderaterne.

Den nye parlamentariske situation var imidlertid ikke farlig for regeringen, men gjorde det blot vanskeligere for denne at få sin politik let og elegant igennem. Ifølge Danmarks Radios politiske kommentator Christine Cordsen betød partiskiftet at regeringen stod mere svækket og sårbar end på noget andet tidspunkt i dens levetid.^[22]

Statsminister Mette Frederiksen manede samtidig rygterne omkring den nye parlamentatiske situation ned ved at understrege at det ikke var regeringens hensigt at udskrive folketingsvalg, og pointerede samtidig at regeringen ikke havde brugt sit flertal til at trumfe nogen bestemt politik igennem.^[23]

Ministerrokader

6. februar 2023

Grundet Jakob Ellemann-Jensens sygeorlov blev Troels Lund Poulsen udnævnt som fungerende forsvarsminister.^[24]

9. marts 2023

Stephanie Lose indtrådte i regeringen som "minister uden portefølje med henblik på ledelsen af de under Økonomiministeriet hørende forretninger" til aflastning af økonominister Troels Lund Poulsen, mens han også var fungerende forsvarsminister.^[25]

1. august 2023

Som følge af Jakob Ellemann-Jensens raskmelding ophørte Troels Lund Poulsen med at være fungerende forsvarsminister, og Stephanie Lose udtrådte af regeringen igen.^[26]

22. august 2023

Blot 3 uger efter Jakob Ellemann-Jensen vendte retur fra sin sygemelding foretages på hans foranledning en ændring af ministrenes resortområder ved en kongelig resolution. Troels Lund Poulsen overtog som forsvarsminister, mens Jakob Ellemann-Jensen overtog som økonomiminister. Jakob Ellemann-Jensen fortsatte som vicestatsminister.^[27]

23. oktober 2023

Den 23. oktober 2023 annoncerede Jakob Ellemann-Jensen, at han forlader dansk politik, og i den forbindelse overtog Troels Lund Poulsen igen økonomiministeriet. Han blev samtidig udnævnt som vicestatsminister, og forsætter yderligere som forsvarsminister.^[28]

23. november 2023

Efter Troels Lund Poulsen var tiltrådt som ny formand for Venstre 18. november 2023, fulgte der en udskiftning af flere af Venstres ministre i regeringen 23. november:^[29]

• Stephanie Lose, næstformand i Venstre og regionsrådsformand for Region Syddanmark, blev ny økonomiminister efter Troels Lund Poulsen. Lund Poulsen fortsatte som forsvarsminister og vicestatsminister.
• Mia Wagner, kendt i offentligheden fra tv-programmet Løvens Hule, afløste Marie Bjerre som digitaliserings- og ligestillingsminister. Wagner havde ikke tidligere været kendt som politiker, og da hun blev minister, havde hun kun været medlem af Venstre "i en uges tid."
• Morten Dahlin, som netop var gået på barselsorlov fra Folketinget 20. november efter at have været politisk ordfører for Venstre, blev ny minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde i stedet for Louise Schack Elholm.

7. december 2023

Mia Wagner forlader regeringen af helbredsmæssige årsager. Marie Bjerre genintræder i regeringen som digitaliserings- og ligestillingsminister. ^[30]

Fodnoter

Referencer

v d r  Danmarks regeringer 19. århundrede Moltke I Moltke II Moltke III Moltke IV Bluhme I Ørsted Bang Andræ Hall I Rotwitt Hall II Monrad Bluhme II Frijs Holstein-Holsteinborg Fonnesbech Estrup Reedtz-Thott Hørring 20. århundrede Sehested Deuntzer Christensen l Christensen ll Neergaard I Holstein-Ledreborg Zahle I Berntsen Zahle II Liebe Friis Neergaard II Neergaard III Stauning I Madsen-Mygdal Stauning II Stauning III Stauning IV Stauning V Stauning VI Buhl I Scavenius Buhl II Kristensen Hedtoft I Hedtoft II Eriksen Hedtoft III Hansen I Hansen II Kampmann I Kampmann II Krag I Krag II Baunsgaard Krag III Jørgensen I Hartling Jørgensen II Jørgensen III Jørgensen IV Jørgensen V Schlüter I Schlüter II Schlüter III Schlüter IV P.N. Rasmussen I P.N. Rasmussen II P.N. Rasmussen III P.N. Rasmussen IV 21. århundrede A.F. Rasmussen I A.F. Rasmussen II A.F. Rasmussen III L.L. Rasmussen I Thorning-Schmidt I Thorning-Schmidt II L.L. Rasmussen II L.L. Rasmussen III Frederiksen I Frederiksen II