Refsbøl Mølle

Refsbøl Mølle
Hurup, Thy
Refsbøl Mølle, fotograferet i sommeren 2013
Bygget år1884
TypeJordstående Hollandsk vindmølle
AdresseBredgade 29A, 7760 Hurup
ForeningRefsbøl Mølles Venner
StatusIkke funktionsdygtig

Refsbøl Mølle er en jordstående hollandsk vindmølle med gennemkørsel. Møllen, der er opført i 1884, som erstatning for en nedbrændt forgænger, består af en ottekantet overbygning med spåntækning på et fundament af kampesten. Den krøjes manuelt. Vingerne har hækværk til sejl, og hatten er løgformet og beklædt med pap. Driften ophørte i 1963.

Det relativt sjældne amerikanske krøjeværk ses på bagsiden af møllen

.

Møllen er på et tidspunkt blevet tilføjet et krøjehjul med kæde, som er en forberedelse til automatisk selvkrøjning. Dvs. man har forsynet hatten med en "tandkrans", men sparet vindrosen. Man kunne så indtil der blev råd til vindrosen krøje møllen med krøjehjulet, som fungerede således, at man ved at trække i kæden fik hjulet og hatten til at dreje. Dette såkaldte amerikanske krøjeværk er sjældent i Europa.

Der er bevaret noget inventar fra dens tid i drift. Møllen er i 2023 ikke funktionsdygtig, men foreningen har sørget for den nødvendige vedligeholdelse.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 56°44′43″N 8°25′48″Ø / 56.745273°N 8.429950°Ø / 56.745273; 8.429950

Medier brugt på denne side

Refsbøl Mølle 02.jpg
Forfatter/Opretter: Ramloser, Licens: CC BY-SA 3.0
Refsbøl Mølle, Sydthy, Danmark
Refsbøl Mølle 01.jpg
Forfatter/Opretter: Ramloser, Licens: CC BY-SA 3.0
Refsbøl Mølle, Sydthy, Danmark