Staatkundig Gereformeerde Partij
Reformerede Politiske Parti Staatkundig Gereformeerde Partij | |
---|---|
Partileder | Kees van der Staaij |
Grundlagt | 24. april 1918 |
Hovedkontor | Burgemeester van Reenensingel 101, Gouda |
Antal medlemmer | 29.878 |
Pladser i Tweede Kamer: | 3 / 150 |
Pladser i Eerste Kamer: | 2 / 75 |
Pladser i Europaparlamentet: | 1 / 29 |
Politisk ideologi | Socialkonservatisme Calvinisme |
Politisk placering | Højrefløj |
Staatkundig Gereformeerde Partij (fortkortes: SGP) (dansk: Reformerede Politiske Parti) er et hollandsk konservativt parti, som bygger på en traditionel opfattelse af calvinisme.[1] SGP er det ældste stadig aktive politiske parti i Holland, og har aldrig været med til at danne regering.
Historie
SGP blev dannet i april 1918 af flere udbrydere fra Anti-Revolutionaire Partij, som ikke støttede kvinders valgret, som de i Holland fik i 1917. Det lykkedes ikke SGP at blive valgt ind i deres første valg i 1918, men de vandt en enkel plads i parlamentet i 1922. I løbet af 1920'erne og 1930'erne balancerede SGP mellem at have 2 og 3 medlemmer af parlamentet.
Under den tyske besættelse af Holland under anden verdenskrig, var SGP partiformanden Gerrit Hendrik Kersten sympatisk overfor nazisterne, og han fik efter krigen permanent fjernet sin plads i parlamentet for at have være sympatisk overfor tyskerne.[2]
Efter krigen fortsatte SGP, under nyt lederskab, med at ligge omkring 2-3 pladser i parlamentet. SGP har konsekvent, til og med i dag, vundet mellem 2 og 3 pladser ved hvert valg siden 1925.
Ved Europa-Parlamentsvalget 1984 vandt SGP for første gang en plads i Europaparlamentet.
I 2005 kom SGP i problemer, da byretten i Haag dømte, at det var imod FN's kvindekonvention, samt den hollandske grundlov, at partiet ikke tillod kvindelige medlemmer. Statsrådet i Holland valgte dog, at gå imod denne dom. SGP valgte dog selv ved deres årsmøde i 2006, at tillade kvindelige medlemmer i partiet. De tillod dog stadig ikke kvinder at være kandidater. Det blev de imidlertid tvunget til i 2010, da højesteretten dømte, at SGP skulle tillade kvindelige kandidater.[3] I 2014 blev Lilian Janse valgt som den første kvinde i SGPs historie ved lokalvalget i Vlissingen.[4]
Ved seneste parlamentsvalget i 2021 vandt SGP 3 pladser i underhuset.[5]
Valgresultater
Valg | Partiformand | Stemmer | % | Pladser i parlamentet |
---|---|---|---|---|
1918 | Gerrit Hendrik Kersten | 5.180 | 0,39% | 0 / 100 |
1922 | 26.744 | 0,91% | 1 / 100 | |
1925 | 62.513 | 2,03% | 2 / 100 | |
1929 | 76.709 | 2,27% | 3 / 100 | |
1933 | 93.273 | 2,51% | 3 / 100 | |
1937 | 78.619 | 1,94% | 2 / 100 | |
1946 | Pieter Zandt | 101.759 | 2,14% | 2 / 100 |
1948 | 116.937 | 2,37% | 2 / 100 | |
1952 | 129.081 | 2,42% | 2 / 100 | |
1956 | 129.515 | 2,26% | 3 / 100 | |
1959 | 129.678 | 2,16% | 3 / 100 | |
1963 | Cor van Dis Sr. | 143.549 | 2,29% | 3 / 100 |
1967 | 138.119 | 2,01% | 3 / 100 | |
1971 | Hette Abma | 148.221 | 2,35% | 3 / 100 |
1972 | 163.114 | 2,21% | 3 / 100 | |
1977 | 177.010 | 2,13% | 3 / 100 | |
1981 | Henk van Rossum | 171.324 | 1,97% | 3 / 100 |
1982 | 156.636 | 1,90% | 3 / 100 | |
1986 | Bas van der Vlies | 159.740 | 1,74% | 3 / 100 |
1989 | 166.082 | 1,87% | 3 / 100 | |
1994 | 155.251 | 1,73% | 2 / 100 | |
1998 | 153.583 | 1,78% | 3 / 100 | |
2002 | 163.562 | 1,72% | 2 / 100 | |
2003 | 150.305 | 1,56% | 2 / 100 | |
2006 | 153.266 | 1,56% | 2 / 100 | |
2010 | Kees van der Staaij | 163.581 | 1,74% | 2 / 100 |
2012 | 196.780 | 2,09% | 3 / 100 | |
2017 | 218.950 | 2,08% | 3 / 100 | |
2021 | 215.249 | 2,07% | 3 / 100 |
Referencer
- ^ "English" Staatkundig Gereformeerde Partij. Hentet 9. september 2021.
- ^ "G.H. Kersten" Parlement.com. Hentet 6. februar 2023.
- ^ Berkowitz, Ben (9. april 2010). "Dutch party must let women run for office: court" (engelsk). Reuters. Hentet 9. september 2021.
- ^ "Advocacy for the right to stand for election" European Institute for Gender Equality. Hentet 9. september 2021.
- ^ "Official election results announced today" (engelsk). NL Times. 26. marts 2021. Hentet 9. september 2021.
Eksterne henvisninger
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Olivier Bommel, Licens: CC0
The Dutch political landscape in 2012 according to Kieskompas.
Logo of the Staatkundig Gereformeerde Partij.