Redaktionssekretær

En redaktionssekretær er en redaktionel medarbejder ved et medie.

Redaktionssekretæren er typisk en journalistisk medarbejder. Modsat journalisten, der arbejder med de enkelte historier, befinder redaktionssekretæren sig i redaktionssekretariatet med overblikket over den samlede produktion.

Redaktionssekretærens arbejdsopgaver varierer fra medie til medie; på en avis kan det bestå i udvælgelse af nyheder fra journalisternes artikelforslag og fra andre medier, redigering af artikler og produktion af rubrikker, billedtekster og henvisninger, opsætning af de enkelte sider og sektioner af avisen[1][2][3]. Dertil kommer vejledning af producerende journalister og koordinering af fotografer og grafikere på tværs af medieplatforme.[4]

På et magasin kan redaktionssekretærens opgave bestå i at skabe samspil mellem skribent, layouter, tegner, fotograf og billedredaktør.

Kilder

  1. ^ "Den nye redaktionssekretær: På vej mod ændrede roller og placeringer (artikel)". Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 24. maj 2010.
  2. ^ Redaktionssekretariat (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ "Fyens MedieLab". Arkiveret fra originalen 9. april 2012. Hentet 24. maj 2010.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. februar 2005. Hentet 24. maj 2010.