Red Bay

UNESCO Verdensarvsområde
Red Bay
Red Bay set fra oven
LandCanada
TypeKultur
Kriteriumiii, vi
Reference1412
Indskrevet2013 (37. session)
Oversigtskort
Red Bay ligger i Newfoundland and Labrador
Red Bay
Red Bay
Red Bay i provinsen Newfoundland og Labrador
Canada
51°43′55″N 56°25′32″V / 51.73194°N 56.42556°V / 51.73194; -56.42556

Red Bay er et canadisk fiskerleje, der ligger i det sydøstligste Labrador i Newfoundland og Labrador-provinsen. Den lille by, der nu har 227 indbyggere, er kendt som et af de mest værdifulde undervandsarkæologiske fundsteder i Amerika. Mellem 1530 og begyndelsen af 1600-tallet var det et betydeligt baskisk hvalfangerområde. Adskillige hvalfangerfartøjer, både store galeoner og små chalupaer, sank her, og opdagelsen af disse førte til, at Red Bay i 2013 blev udpeget som et UNESCO-verdensarvsområde.[1]

Geografi

Red Bay er en naturlig havn i den bugt, fiskerlejet er opkaldt efter, hvor navnet i øvrigt skyldes de røde granitklipper i området. Ved indsejlingen til bugten ligger to øer, Penney Island og den noget større Saddle Island, som baskerne brugte som udgangspunkt for deres togter.

Historie

Mellem 1530 og begyndelsen af 1600-tallet var Red Bay, dengang kendt som "Balea Baya" ("Hvalbugten"), centrum for baskiske hvaloperationer. 15 fartøjer og 600 søfolk fra det sydlige Frankrig og det nordlige Spanien drog hver sæson til den fjerntliggende udpost i Belle Isle-strædet i forsøget på at fange nordkapere og grønlandshvaler, der levede i dette område, ifølge Memorial University of Newfoundland.

I 1565 sank en galeon, muligvis San Juan, under en storm i farvandet ud for Red Bay, tæt på Saddle Island. Skibet blev opdaget i 1978. Der er også fundet andre, mindre fartøjer, som chalupaer på stedet, og i 2004 fandt man yderligere en galeon.

På Saddle Island findes en kirkegård, hvor der er fundet skeletdele af 140 hvalfangere. Mange af dem formodes at være druknet eller døde på anden måde som følge af naturens luner.

Opgivelsen af hvalfangsten havde flere årsager, herunder nedgang i bestanden og behov for flest mulige fartøjer til den spanske armada.[2] I dag findes et besøgscenter, der illustrerer denne del af historien.[3]

Under anden verdenskrig blev bugten anvendt som fortøjningssted for allierede fartøjer, der nød godt af stedets naturlige beskyttelse.

Red Bay blev udnævnt til nationalt historisk mindesmærke i 1979, inden det i 2013 kom på UNESCO's Verdensarvsliste.

Referencer

  1. ^ "Labrador town of Red Bay gets World Heritage Site status". CBC. 22. juni 2013. Hentet 20. juli 2018.
  2. ^ Barkham, S.H. (1984). "The Basque Whaling Establishments in Labrador 1536-1632 - A Summary". Arctic. 37: 515-519. doi:10.14430/arctic2232.
  3. ^ "Red Bay National Historic Site". Parks Canada. Hentet 20. juli 2018.

Eksterne henvisninger

Canadisk geografiSpire
Denne artikel om canadisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Medier brugt på denne side

Moraine Lake 17092005.jpg
Valley of the Ten Peaks and Moraine Lake, Banff National Park, Canada. Mountains from left to right: Tonsa (3057 m), Mount Perren (3051 m), Mount Allen (3310 m), Mount Tuzo (3246 m), Deltaform Mountain (3424 m), Neptuak Mountain (3233 m)
Canada flag map.svg
Flag of Canada over country contour
RedBay-Labrador.jpg
(c) NorthernLight at tysk Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Red Bay - Newfoundland and Labrador