Re di Portogallo (1863)

Dom Luigi Re di Portogallo
Søsterskibet Re d'Italia
Klasse
Type	Panserskib
Klasse	Re d'Italia-klassen
Søsterskibe	Re d'Italia
Historie
Værft	Webb, New York
Påbegyndt	December 1861
Søsat	29. august 1863
Taget i brug	23. august 1864
Udgået	Marts 1875
Skæbne	Ophugget
Tekniske data
Deplacement	5.610 t.
Længde	83,8 m
Bredde	16,8 m
Dybgang	7,2 m
Fremdrift	Maskineri: 1.845 HK. Sejl: tre-mastet barkentine.
Fart	Maskine: 10,8 knob
Rækkevidde	1.800 sømil ved 10,5 knob
Panser	120 mm støbejern
Besætning	552
Artilleri	2 styk 25,4 cm riflede forladere 26 styk 16,4 cm riflede forladere 1870: 2 styk 25,4 cm riflede forladere 6 styk 20,3 cm riflede forladere 12 styk 16,4 cm riflede forladere Efter 1871: 20 styk 20,3 cm riflede forladere 2 styk 12 cm riflede 8 styk 80 mm riflede

Panserskibet Re di Portogallo indgik i den tredje serie af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Værftskapaciteten i Italien var begrænset, så marinen måtte gøre brug af udenlandske værfter. De to skibe i Re d'Italia-klassen blev derfor bygget i USA, og det var åbenbart intet problem for leveringen, at Unionen i de år var i krig med Konføderationen. Skibene var de hidtil største i marinen, men da de var bygget af træ, manglede der vandtætte inddelinger, og deres panser var ikke ført helt agterud til beskyttelse af roret,^[1] noget der senere fik fatale konsekvenser. Normalt blev skibet omtalt som Re di Portogallo (kongen af Portugal), men det fulde navn var Dom Luigi Re di Portogallo til ære for Ludvig 1. af Portugal, der var den italienske kong Viktor Emanuel 2.'s svigersøn.

Tjeneste

Re di Portogallo deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa mod den østrigske flåde i juli 1866. Skibet anførte den agterste 3. division af den italienske flåde, og kom i kamp med det østrigske skrue-linjeskib Kaiser. Det lykkedes for det østrigske skib at vædre Re di Portogallo, men det træbyggede linjeskib uden vædderstævn gjorde mere skade på sig selv i forsøget. Re di Portogallo's kanoner føjede yderligere ødelæggelser til Kaiser, men i den omfattende krudtrøg kom skibene derefter bort fra hinanden.

Det viste sig hurtigt, at det træ Re di Portogallo var bygget af, ikke var modnet ordentligt, og skibet begyndte efter få år at rådne. I 1871 blev det artilleri-skoleskib og det udgik af tjeneste i 1875.

Litteratur

• Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
• Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.

Noter