Re di Portogallo (1863)

  Dom Luigi Re di Portogallo
Søsterskibet Re d'Italia
Søsterskibet Re d'Italia
Klasse
TypePanserskib
KlasseRe d'Italia-klassen
SøsterskibeRe d'Italia
Historie
VærftWebb, New York
PåbegyndtDecember 1861
Søsat29. august 1863
Taget i brug23. august 1864
UdgåetMarts 1875
SkæbneOphugget
Tekniske data
Deplacement5.610 t.
Længde83,8 m
Bredde16,8 m
Dybgang7,2 m
FremdriftMaskineri: 1.845 HK.
Sejl: tre-mastet barkentine.
FartMaskine: 10,8 knob
Rækkevidde1.800 sømil ved 10,5 knob
Panser120 mm støbejern
Besætning552
Artilleri2 styk 25,4 cm riflede forladere
26 styk 16,4 cm riflede forladere
1870:
2 styk 25,4 cm riflede forladere
6 styk 20,3 cm riflede forladere
12 styk 16,4 cm riflede forladere
Efter 1871:
20 styk 20,3 cm riflede forladere
2 styk 12 cm riflede
8 styk 80 mm riflede

Panserskibet Re di Portogallo indgik i den tredje serie af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Værftskapaciteten i Italien var begrænset, så marinen måtte gøre brug af udenlandske værfter. De to skibe i Re d'Italia-klassen blev derfor bygget i USA, og det var åbenbart intet problem for leveringen, at Unionen i de år var i krig med Konføderationen. Skibene var de hidtil største i marinen, men da de var bygget af træ, manglede der vandtætte inddelinger, og deres panser var ikke ført helt agterud til beskyttelse af roret,[1] noget der senere fik fatale konsekvenser. Normalt blev skibet omtalt som Re di Portogallo (kongen af Portugal), men det fulde navn var Dom Luigi Re di Portogallo til ære for Ludvig 1. af Portugal, der var den italienske kong Viktor Emanuel 2.'s svigersøn.

Det østrigske linjeskib Kaiser vædrer uden held Re di Portogallo i slaget ved Lissa

Tjeneste

Re di Portogallo deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa mod den østrigske flåde i juli 1866. Skibet anførte den agterste 3. division af den italienske flåde, og kom i kamp med det østrigske skrue-linjeskib Kaiser. Det lykkedes for det østrigske skib at vædre Re di Portogallo, men det træbyggede linjeskib uden vædderstævn gjorde mere skade på sig selv i forsøget. Re di Portogallo's kanoner føjede yderligere ødelæggelser til Kaiser, men i den omfattende krudtrøg kom skibene derefter bort fra hinanden.

Det viste sig hurtigt, at det træ Re di Portogallo var bygget af, ikke var modnet ordentligt, og skibet begyndte efter få år at rådne. I 1871 blev det artilleri-skoleskib og det udgik af tjeneste i 1875.

Litteratur

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
  • Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.

Noter

  1. ^ Chesneau, s. 338

Medier brugt på denne side

Flag of Italy (1861-1946) crowned.svg
Forfatter/Opretter: F l a n k e r, Licens: CC BY-SA 2.5
Det er let at give dette billede en kant
Eduard Nezbeda lissa.jpg
An image of the Austrian triple-decker wooden battleship Kaiser (centre of picture) ramming the Italian ironclad Re di Portogallo, during the battle of Lissa, 1866. Painting by Eduard Nezbeda, 1911.
Re d'Italia.jpg
Ironclad Ré d'Italia, sunk at Vis battle in 1866. Error: probably this is the ship "Re di Portogallo", sister to the "Re d'Italia", as in the official site of Marina Militare italiana; it's impossible to verify in these days because the part of site related to ancient ships is offline for maintenance.