Re d'Italia (1863)
_crowned.svg){kind=small} Re d'Italia | |
|---|---|
 | |
| Klasse | |
| Type | Panserskib |
| Klasse | Re d'Italia-klassen |
| Søsterskibe | Re di Portogallo |
| Historie | |
| Værft | Webb, New York |
| Påbegyndt | 21. november 1861 |
| Søsat | 18. april 1863 |
| Taget i brug | 14. september 1864 |
| Udgået | Sænket 20. juli 1866 |
| Skæbne | Sænket |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 5.610 t. |
| Længde | 83,8 m |
| Bredde | 16,8 m |
| Dybgang | 6,2 m |
| Fremdrift | Maskineri: 1.845 HK. Sejl: tre-mastet barkentine. |
| Fart | Maskine: 10,8 knob |
| Rækkevidde | 1.800 sømil ved 10,5 knob |
| Panser | 120 mm støbejern |
| Besætning | 565 |
| Artilleri | 6 styk 20,3 cm (72 pund) forladere 32 styk 16,4 cm riflede forladere |
Panserskibet Re d'Italia indgik i den tredje serie af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Værftskapaciteten i Italien var begrænset, så marinen måtte gøre brug af udenlandske værfter. De to skibe i Re d'Italia-klassen blev derfor bygget i USA, og det var åbenbart intet problem for leveringen, at Unionen i de år var i krig med Konføderationen. Skibene var de hidtil største i marinen, men da de var bygget af træ, manglede der vandtætte inddelinger, og deres panser var ikke ført helt agterud til beskyttelse af roret,[1] noget der senere fik fatale konsekvenser. Navnet Re d'Italia (kongen af Italien) var til ære for den nye nations første konge Viktor Emanuel 2.
Tjeneste
Skibet fik en kort, men begivenhedsrig karriere. Re d'Italia fungerede som flagskib i den italienske flåde, der skulle beskytte en landgangsoperation på øen Lissa (nu kroatisk Vis) i Adriaterhavet. Før landgangen nåede at begynde, ankom den østrigske flåde, og den italienske admiral Persano skabte en del forvirring ved at skifte flagskib til Affondatore, uden at signalere det til resten af skibene. Under kampen blev Re d'Italia vædret af den østrigske admiral Tegetthoffs flagskib Erzherzog Ferdinand Max og det sank i løbet af to-tre minutter. Der er flere forklaringer på, at vædringen lykkedes. I følge nogle kilder lå skibet stille i vandet, fordi kaptajnen slog bak for at undgå sin modstander, i følge andre var roret så beskadiget af skud, at skibet ikke kunne manøvrere effektivt[2]. 381 mand af besætningen mistede livet ved forliset.
Litteratur
- Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
- Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.
Noter
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: F l a n k e r, Licens: CC BY-SA 2.5
Det er let at give dette billede en kant
Ironclad Ré d'Italia, sunk at Vis battle in 1866. Error: probably this is the ship "Re di Portogallo", sister to the "Re d'Italia", as in the official site of Marina Militare italiana; it's impossible to verify in these days because the part of site related to ancient ships is offline for maintenance.
In the naval battle near Lissa in the Adriatic Sea in 1866, won by the Austrian War Fleet, the Austrian ship "Erzherzog Ferdinand Max" rammed the Italian flagship "Re d'Italia", which sank immediately. A painting by Gustav Kappler shows this historic moment. Reproduction in the "Österreichs Hort" ("Austria's Stronghold") jubilee publication of 1908 on the occasion of Emperor Franz Josef I. reigning 60 years.
Also published in: Herbert Wrigley Wilson (1896). Ironclads in Action: A Sketch of Naval Warfare from 1855 to 1895. London: S. Low, Marston and company.