Daler

En Joachimsthaler fra 1525

Ordet daler kommer af Joachimstaler,[1] som var navnet på en sølvmønt, der blev slået fra 1518 i Joachimstal eller Jáchymov i Böhmen (Čechy). Senere er navnet daler brugt til alle mulige større sølvmønter, gerne under fantasifulde navne som "kronedaler", "speciedaler" eller "rigsdaler" og med en vægt på ca. 29 g (heraf 25-26 g rent sølv). Betegnelsen "dollar" afledes ligeledes af den middelalderlige daler.

Ældste tysk-østrigske dalere

Forløberen for daleren var en tyrolsk mønt, som blev kaldt "Guldengroschen" efter 1484. Joachimsdaleren blev ophøjet til gældende mønt for hele det tysk-romerske rige i 1566, og den blev derfor også kaldt for "rigsdaler" helt frem til 1909, da østrigerne opgav at bruge den.

I Østrig lod kejserinde Maria Theresia præge en mønt med sit eget billede. Den var gyldig mellem 1740 og 1780, men selv efter at den var gået af brug i Østrig, blev den fortsat præget med samme årstal (1780). Denne "Maria-Theresia-daleren" er den sølvmønt, der er lavet flest af i hele verden, og den var betalingsmiddel på den arabiske halvø og i Etiopien frem til ca. 1950, deraf tilnavnet "Levantdaler".

Ældste danske daler

Den ældste danske daler er præget i 1537,[1] men der var flere udenlandske mønter i omløb, og hollandske dalere udgør fx mere end 40% af de skatte, som blev nedgravet i 1600-tallet. Dette siger noget om devalueringen af de danske dalere, for man gemmer altid de mest lødige mønter væk.

Efter 1625 inddeltes den danske daler i 6 mark à 16 ß (skilling).[1] Ved speciedaler eller daler in specie forstås hele dalere i modsætning til daler kurant, dvs. i småmønt. Medens speciedaleren siden 1671 udmøntedes med 9 1/4 stk. af 1 kølnsk mark fint sølv, blev småmønten slået efter ringere møntfod. I slutningen af 1600-tallet udmøntedes store beløb efter møntfoden 1 kølnsk mark fint sølv = 10 rd. 2½ mk. i form af bl.a. Kroner (à 64 ß). I 1700-tallet blev møntfoden 1 kølnsk mark fint sølv = 11 1/3 rd. kurant den fremherskende. Medens dagliglivets små betalinger skete med den kurante mønt, kunne kontrakter indeholde bestemmelser om, at betaling skulle ske i speciedalere. Hvis debitor kun havde de kurante mønter, måtte han betale opgæld.

I 1600-tallet benyttedes også slettedaler (ental: slet daler), som var mindre værd end rigsdaleren, nemlig 4 mark.

De danske kurante mønter anvendtes også som betalingsmiddel i Hamborg, hvor der siden 1619 eksisterede en veksel- og girobank, der noterede kurser på dansk kurant i forhold til mark banco. En kurs på 122½ rigsdaler kurant pr. 300 mark banco svarede til den gode kurantmønts indhold af fint sølv.

Efter statsbankerotten i 1813

50 rigsbankdaler fra den nye rigsbanks første serie fra 1813.
Dansk rigsdaler fra 1868

Ved reformen efter statsbankerotten i 1813 blev pengesedler lydende på rigsdaler kurant ombyttet til rigsbankdaler i forholdet 6:1. Rigsbankdaleren blev som sølvmønt defineret efter møntfoden 1 kølnsk mark fint sølv = 18½ rbd. I de første år efter statsbankerotten kunne sedlerne ikke indløses til pari, dvs. dens pålydende værdi. Rigsbanksedlerne var i kongeriget Danmark tvungent betalingsmiddel som rigsbankpenge navneværdi og som rigsbankpenge sølvværdi efter den af rigsbanken (fra 1818 Nationalbanken) noterede kurs. 1. august 1813 noteredes bankkursen til 375, således at 200 rbd. sølvværdi modsvaredes af 375 rbd. navneværdi. Først fra 1845 var Nationalbankens sedler indløselige med sølvmønt til pari-kurs. Fra 1854 fik rigsbankdaleren navn af rigsdaler rigsmønt.

Ved den skandinaviske møntreform i 1873 fastsattes rigsdalerens værdi til to kroner.[2] Derfor omtales værdien "to kroner" stadigvæk som "en daler".

Se også

Referencer

  1. ^ a b c Danske mønter. danskmoent.dk. Hentet 22/10-2019
  2. ^ 1875-1907 - FRA RIGSDALER TIL KRONER. Nationalbanken. Hentet 22/10-2019

Eksterne henvisninger

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Bohemia, Joachimsthaler 1525 Electrotype Copy. VF. Obverse..jpg
Forfatter/Opretter: Berlin-George, Licens: CC BY-SA 4.0
Very fine electrotype copy of a 1525 Joachimsthaler, 39 mm in diameter and 30.09 g in weight. St Joachim is depicted above the arms of the House of Schlick. The inscription reads ar(ma) domi(norum) Sli(ckorum) Ste(phani) e(t) 7 fra(trum) com(itum) d(e) Ba(ssano)—"arms of the Lords of Schlick, Stefan and his seven brothers, Counts of Bassano". Schulten 4383; Davenport 8142.
50 Rigsbankdaler - No. 45111 - Rigsbanken - 1813.png
50 rigsbankdaler banknote issued by Rigsbanken in Copenhagen in 1813. The Danish monetary system collapsed in 1813 and this was one of the first banknotes in a new series launched by the Danish state through the new Rigsbank. References: Sieg 68, DOP 61, Pick A51. The banknote (no. 45111) was sold at Bruun Rasmussen Auctions on June 2, 2006 for DKK 13,000 (EUR 1,750). Lot 758/4427.
1868 Danish 2 rigsdaler both.png

A Danish silver two rigsdaler piece of 1868, with the head of Christian IX. "Weight .927, fineness 877. Value 4s 3/8d." Both sides shown


CHRISTIANVS IX D:G: DANIÆ V:G:REX Bare head right. In ex. W 1868 B•H
Note the engraving show "B•H", but on the coin there is "R•H", the initials of Rasmus Hinnerup, mint-master of Copenhagen mint 1891-1869
Oak wreath. In field 2 // RIGSDALER in two lines. Below 9 ¼ ST: = 1 M.E.S. (i.e. 9 ¼ pieces = 1 Cologne mark)
KM 772