Raymond Poincaré

Raymond Poincaré

Raymond Poincaré 1914.jpg

Personlig information
Født20. august 1860 Rediger på Wikidata
Bar-le-Duc, Frankrig Rediger på Wikidata
Død15. oktober 1934 (74 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
DødsårsagLungeemboli Rediger på Wikidata
GravstedNubécourt Rediger på Wikidata
Politisk partiAlliance démocratique Rediger på Wikidata
FarAntoni Poincaré Rediger på Wikidata
MorNanine Marie Ficatier Rediger på Wikidata
SøskendeLucien Poincaré Rediger på Wikidata
ÆgtefælleHenriette Poincaré Rediger på Wikidata
FamilieHenri Poincaré (farbrors søn) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedfaculté de droit de Paris Rediger på Wikidata
Medlem afAcadémie française (1909-1934),
American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, advokat, politiker Rediger på Wikidata
FagområdePolitik, jura Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverGlasgow Universitet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedParis Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserAndreasordenen,
Serafimerordenen (1913),
Storkors af Cambodjas kongelige orden,
Storkors af Annams drageorden,
Ridder af storkorset af den italienske kronorden med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1914

Raymond Poincaré (født 20. august 1860 i Bar-le-Duc, Meuse, død 15. oktober 1934) var en fransk konservativ politiker, som tjente som premierminister af Frankrig i fem separate perioder og som Frankrigs præsident fra 1913 til 1920.

Han var søn af Nicolas Antonin Hélène Poincaré, en anerkendt meteorolog. Han blev uddannet på Sorbonne og arbejdede efterfølgende som jura-redaktør for Voltaire.

Som advokat forsvarede han succesfuldt Jules Verne i en injuriesag mod den kendte forfatter anlagt af kemikeren Eugène Turpin, opfinder af det eksplosive pikrinsyre, som påstod, at den omtalte “gale videnskabsmand” i Vernes bog ‘’Face au drapeau’’ var baseret på ham selv.

Poincaré blev ansat ved landbrugsministeriet, og da han havde været der i et år, blev han valgt som parlamentsmedlem i Meuse i 1887. Der havde han et godt ry som økonom, og han sad i budgetkommissionen i 1890-1892. Han var uddannelses-, kunst- religionsminister i Charles Dupuys første regering (april-november 1893) og finansminister i hans anden og tredje regering (maj 1894 – januar 1895).

I Alexandre Ribots regering blev Poincaré minister for almen uddannelse. Selvom han ikke var minister i den efterfølgende radikale regering, var de nye regler om arveskat baseret på et forslag, han havde fremlagt året før. Han blev vicepræsident i kabinettet i efteråret 1895, og trods bitter modstand fra de radikale bevarede han sin position i 1896 og -97.

Sammen med de øvrige tilhængere af opportunisten Léon Gambetta grundlagde Poincaré den Demokratiske Republikanske Alliance (ARD) i 1902, som blev det vigtigste højrecentrale parti under den Tredje Republik. I 1906 vendte han tilbage til finansministeriet i en kortlivet Ferdinand Sarrien-regering. Poincaré havde bibeholdt sit advokatvirksomhed under sin politiske karriere og udgav i den forbindelse flere essay-bind om litterære og politiske emner.

1. verdenskrig

Poincaré blev fransk premierminister i januar 1912 og lagde fra starten op til en skarp anti-tysk politik med tætte forbindelser til Frankrigs russiske allierede. Han blev valgt til frankrigs præsident i 1913 som efterfølger for Armand Fallières og arbejdede for at gengive dette embede den stærke position, som den ikke havde haft siden MacMahons præsidentperiode i 1870'erne. Overordnet set lykkedes det ham at dominere især udenrigspolitikken, og hans anti-tyske indstilling mente nogle var årsagen til udbruddet af 1. verdenskrig. Han blev dog mere og mere kørt ud på et sidespor efter valget af Georges Clemenceau som premierminister i 1917.

Efter krigen

I 1920 sluttede Poincarés præsidentembede, og to år senere vendte han tilbage til posten som premierminister. Igen var hans embedsperiode kendetegnet ved anti-tysk politik, og det var hans beslutning, at man skulle besætte Ruhrdistriktet fra 1923 til 1924 som følge af Wilhelm Cuno-regeringens manglende betalinger af krigsskadeerstatningerne. I det lange løb blev de stigende omkostninger til denne besættelse dog en belastning for Poincarés konservative koalition, og ved valget i 1924 faldt hans regering. En finansiel krise blev ironisk nok hans vej tilbage til magten endnu engang i 1926, og han blev igen premierminister og finansminister, indtil hans fratræden i 1929.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Gnome globe current event.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Clockimportant.svg
Forfatter/Opretter:

The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.

Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPL
This image is combined from the following two images.
Order of the Elephant (heraldry).svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Chain of the Order of the Elephant in heraldry
Raymond Poincaré 1914.jpg
French President and Prime Minister Raymond Poincaré (1860-1934)