Rasmus Prehn

Rasmus Prehn
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Embedsperiode
19. november 2020 – 15. december 2022
ForegåendeMogens Jensen
Efterfulgt afJacob Jensen
Minister for udviklingssamarbejde
Embedsperiode
27. juni 2019 – 19. november 2020
ForegåendeUlla Tørnæs
Efterfulgt afFlemming Møller Mortensen
Medlem af Folketinget
Nuværende
Overtaget embede
8. februar 2005
ValgkredsNordjyllands Amtskreds (til 2007), Nordjyllands Storkreds (fra 2007)
Personlige detaljer
Født18. juni 1973 (50 år)
Høje Taastrup
Politisk partiSocialdemokratiet
UddannelseCand.scient.soc.
Uddannelses­stedLeeds Universitet
Aalborg Universitet
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Rasmus Prehn (født 18. juni 1973 i Høje Taastrup) er forhenværende minister og nuværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2005. Han bestred posten som boligordfører i sit første år i Folketinget. Fra 2006 var han videnskabs- og forskningsordfører, fra 2011 transportordfører og i 2019 minister for udviklingssamarbejde[1]. Han var minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 19. november 2020 til 15. december 2022.

Baggrund og uddannelse

Han er søn af elektriker Flemming Prehn og pædagogmedhjælper Birte Hanne Prehn. Han er gift med cand.mag. Heidi Linnemann Prehn, født Linnemann Nielsen. Han har tre børn.[2]

Han er uddannet cand.scient.soc.[2] fra Aalborg Universitet med speciale i demokrati via internettet[3] og har desuden studeret sociologi ved University of Leeds.[2]

Politisk karriere

Siden sin ungdom har han været aktiv i Socialdemokratiet. Således blev han i 1990 formand for DSU's lokalafdeling i Høje Taastrup[3] og i 1992 amtsformand for DSU Københavns Amt.[3] Fire år senere blev han medlem af landsforretningsudvalget og siden formand for det uddannelsespolitiske udvalg. I 1999 blev blev han formand for den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum Aalborg.[3]

Ved kommunalvalget i 2001 blev Rasmus Prehn valgt til byrådet i Aalborg Kommune, hvor han blandt andet sad i teknisk udvalg, bevillingsnævnet, samt ældrerådet for Aalborg Centrum. Han blev valgt som formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe midt i perioden, men trådte ud af byrådet, da han i 2005 blev valgt til Folketinget.

I sensommeren og efteråret 2022 blev han afsløret i at have rod i sine bilag, og har brugt sin ministerkort til mange dyre middage, hvilket medførte kritik fra flere kanter.[4][5][6][7][8][9]

Private forhold og civile forhold

Esbjerg Højskole ansatte i 2001 Rasmus Prehn som underviser[3] og leder af LO's medlemshvervningsprojekt. I 2002 blev han samme sted ansat som sekretariatsleder i Mindscope. Denne stilling havde han indtil 2004,[2] hvor han skiftede til freelance-underviser på Højskolen for Politik,[2] som også havde base på Esbjerg Højskole.

Han har tidligere været samfundsfagslærer på Aalborghus Gymnasium, hvor han var fra 2008 til 2014.[10]

I 2014 blev han beskyldt for at være forfatteren bag bogen Den Hemmelige Socialdemokrat, der under pseudonym beskriver den socialdemokratiske folketingsgruppe indefra.[11] Han var i 2015 med til at stifte kampagnebureauet Mærkesag, hvor han ved siden af sit medlemskab af Folketinget udarbejder kampagner.

Referencer

  1. ^ Minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn Arkiveret 31. marts 2020 hos Wayback Machine, udenrigsministeriets hjemmeside, hentet 31.12.2019
  2. ^ a b c d e Rasmus PrehnFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
  3. ^ a b c d e "RASMUS PREHN (A)". Altinget. Arkiveret fra originalen 15. april 2017. Hentet 14. april 2017.
  4. ^ Efter bilags-rod: Rasmus Prehn politianmeldt. Ekstra Bladet. Hentet 27/3-2023
  5. ^ Går i kødet på Prehn efter bilagsjusk: - Det er utrolig pinligt. TV2 Nord. Hentet 27/3-2023
  6. ^ Ombudsmanden må igen opgive at finde navn i Rasmus Prehns bilagssag . fodevarewatch. Hentet 27/3-2023
  7. ^ Minister brugte falsk navn på kvittering. newsbreak.dk. Hentet 27/3-2023
  8. ^ Rasmus Prehn har visioner, en svaghed for pølser og kan være lidt for ”vennesæl”. Nu er han kort før valget endt i sit livs politiske stormvejr. Altinget.dk. Hentet 27/3-2023
  9. ^ Rasmus Prehn politianmeldt for bilagsfusk. BT. Hentet 27/3-2023
  10. ^ "Tidligere lærere". Aalborghus Gymnasium.
  11. ^ René Just Poulsen; Jesper Vestergren (11. februar 2014). "VIDEO Er du den hemmelige socialdemokrat, Rasmus Prehn?". DR.

Eksterne henvisninger

Artiklen om politikeren Rasmus Prehn kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Medier brugt på denne side

Gilbert Stuart Williamstown Portrait of George Washington.jpg
Portrait of George Washington (1732–99)
Rasmus Prehn 2012 Folkemødet Bornholm (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: Johannes Jansson/norden.org, Licens: CC BY-SA 4.0
Rasmus Prehn på Folkemødet Bornholm 2012