Rasmus Christiansen (maler)
| Rasmus Christiansen | |
|---|---|
 Selvportræt, 1884 | |
| Personlig information | |
| Fulde navn | Rasmus Christiansen (I kirkebogen: Kristjansen) |
| Født | 13. februar 1863  Hørning Sogn, Danmark |
| Død | 11. november 1940 (77 år) København, Danmark |
| Gravsted | Vestre Kirkegård |
| Far | Kristjan Pedersen |
| Mor | Karen Marie Rasmusdatter |
| Ægtefælle | Herdis Sahlertz |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Tekniske Skole, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstnernes Frie Studieskoler |
| Elev af | P.S. Krøyer, Laurits Tuxen |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, tegner (1898-1915), illustrator |
| Arbejdssted | København |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Serdin Hansens Præmie (1933), Eckersberg Medaillen (1922) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
For alternative betydninger, se Rasmus Christiansen. (Se også artikler, som begynder med Rasmus Christiansen)
Rasmus Christiansen (i kirkebogen 'Kristjansen', født 2. februar 1863 i Bjertrup ved Hørning; død 11. november 1940 i København) var en dansk tegner og maler.
Efter at være blevet malersvend og have afsluttet den tekniske skole i Aarhus 1881 fortsatte Christiansen på Kunstakademiet, hvor han var i to år 1881-82, derefter fik han sin videre uddannelse på Kunstnernes Studieskole under P.S. Krøyer og Laurits Tuxen.
Han var på forårsudstillingen på Charlottenborg 1884 med et vinterbillede Toget kommer, der havde motiv fra en jernbaneoverkørsel i Jylland.[1]
'Motiv fra en Jernbaneoverkjørsel i Jylland'. 1884.
Han foretog udlandsrejser med Vilhelm Hammershøi til Berlin og og andre byer, og han hjalp Tuxen med billedet af Dronning Victoria af Storbritanniens diamantjubilæum.[2]
Christiansen har udført dyremalerier, portrætter, genrestykker og landskaber; i de senere år virkede han også som illustrator. Han bidrog til hæfteskrifter og ugeblade, blandt andet Punch, Klods-Hans, Blæksprutten og dagbladet Politiken, deriblandt med karikaturtegninger. Desuden anskuelsestavler til brug i undervisning.
Galleri
|
|
Noter
- ^ "Rasmus Christiansen", bind 4, side 914 i Salmonsens konversationsleksikon af kunst- og litteraturhistoriker Sigurd Müller
- ^ "The Family of Queen Victoria", 1887
Eksterne henvisninger
- Rasmus Christiansen på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Merete Bodelsen: Rasmus Christiansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2017 fra denstoredanske.dk
|
Medier brugt på denne side
Toget kommer. Motiv fra en Jernbaneoverkjørsel i Jylland, 1884 af Rasmus Christiansen, dansk maler og tegner 1863-1940
Olie på lærred – 94 x 125 cm. (37 x 49.2 in.)
_-_cropped.png)
Forfatter/Opretter:
Jyske Lov var den tredje og sidste af de landskabslove, Valdemar Sejr udstedte i sin regeringstid. Den blev givet i hans dødsår 1241 og ceremonien fandt sted ved hans borg i Vordingborg. Litografi på papir, opklæbet på pap.
Signeret nederst til højre: R: Chr 1891. Tekst: Danmarks Historie i Billeder XXV, Jydske Lov gives. Alfred Jacobsens litogr. Etablissement, København K. Samlingen omfatter 50 billeder, mus.nr. 17.001-17.049. Nr. VI og L mangler. Samlingen er udgivet i 1898, se V.E. Clausen: Folkelig grafik i Skandinavien, 1973 s. 144. 70.9 Cl f.
Udstillet i juli-august 1906 iflg. årsberetning 1906-07. 1 dublet._-_cropped.png)
Forfatter/Opretter:
Valdemar Atterdag gik i land på Gotland i 1361, nedslagtede en bondehær foran Visbys mure og erobrede både byen og øen. Litografi på papir, opklæbet på pap.
Signeret nederst til højre: R: Chr: 91. Tekst: Danmarks Historie i Billeder XXVIII, Valdemar Atterdag indtager Visby. Alfred Jacobsens litogr. Etablissement, København K. Samlingen omfatter 50 billeder, mus.nr. 17.001-17.049. Nr. VI og L mangler. Samlingen er udgivet i 1898, se V.E. Clausen: Folkelig grafik i Skandinavien, 1973 s. 144. 70.9 Cl f.
Udstillet i juli-august 1906 iflg. årsberetning 1906-07. 1 dublet.Selvportræt fra 1884 af den danske maler og tegner Rasmus Christiansen, 1863-1940
'1884 Kunstmaler Rasmus Christiansen (selvportræt B1879 Billeder Hørning Lokalarkiv' via søgefunktion på https://arkiv.dk/
_-_cropped.png)
Forfatter/Opretter:
Efter et års belejring overgav Københavns bystyre byen til kong Christian III, og han red ind i staden i august 1536. Farvelitografi på papir, opklæbet på pap.
Signeret nederst til venstre: R: Chr:. Tekst: Danmarks historie i Billeder XXXIV, Köbenhavns overgivelse til Christian den Tredje. Alfred Jacobsens litogr. Etablissement, København K. Samlingen omfatter 50 billeder, mus.nr. 17.001-17.049. Nr. VI og L mangler. Samlingen er udgivet i 1898, se V.E. Clausen: Folkelig grafik i Skandinavien, 1973 s. 144. 70.9 Cl f.
Udstillet i juli-august 1906 iflg. årsberetning 1906-07. 1 dublet._-_cropped.png)
Forfatter/Opretter:
Niels Ebbesen hørte til den danske landadel og gik i spidsen for et oprør mod grev Gerhard III af Holstein-Rendsburg ("Grev Gert"), som han dræbte i Randers i april 1340. På billedet ses Niels og hans mænd ride bort fra stedet, med den ødelagte bro over Gudenåen i baggrunden. Litografi på papir, opklæbet på pap.
Signeret nederst til højre: R: Chr: 91. Tekst: Danmarks Historie i Billeder XXVII Nils Ebbesön. Alfred Jacobsens litogr. Etablissement, København K. Samlingen omfatter 50 billeder, mus.nr. 17.001-17.049. Nr. VI og L mangler. Samlingen er udgivet i 1898, se V.E. Clausen: Folkelig grafik i Skandinavien, 1973 s. 144. 70.9 Cl f.
Udstillet i juli-august 1906 iflg. årsberetning 1906-07. 1 dublet._-_cropped.png)
Forfatter/Opretter:
Kong Christian II besluttede efter megen modgang at forlade Danmark. Litografiet viser, hvordan han i april 1523 afsejlede fra København med sin familie. Farvelitografi på papir, opklæbet på pap.
Signeret nederst til højre: R: Chr:. Tekst: Danmarks historie i Billeder XXXII, Kristian den Anden forlader Kjöbenhavn. Alfred Jacobsens litogr. Etablissement, København K. Samlingen omfatter 50 billeder, mus.nr. 17.001-17.049. Nr. VI og L mangler. Samlingen er udgivet i 1898, se V.E. Clausen: Folkelig grafik i Skandinavien, 1973 s. 144. 70.9 Cl f.
Udstillet i juli-august 1906 iflg. årsberetning 1906-07. 1 dublet._-_cropped.png)
Forfatter/Opretter:
Slaget ved Svarterå - oftest omtalt som slaget ved Axtorna - var det eneste større feltslag i den Nordiske Syvårskrig. Det fandt sted i oktober 1565 og trods talmæssig underlegenhed førte Daniel Rantzau de danske tropper til sejr. Traditionen fortæller, at den danske hær knælede i bøn inden kampen. Farvelitografi på papir, opklæbet på pap.
Signeret nederst til højre: R:Chr:91. Tekst: Danmarks historie i Billeder XXXV, Slaget ved Svarteraa. Alfred Jacobsens litogr. Etablissement, København K. Samlingen omfatter 50 billeder, mus.nr. 17.001-17.049. Nr. VI og L mangler. Samlingen er udgivet i 1898, se V.E. Clausen: Folkelig grafik i Skandinavien, 1973 s. 144. 70.9 Cl f.
Udstillet i juli-august 1906 iflg. årsberetning 1906-07. 1 dublet.