Raphael Henrich Tønder

Raphael Henrich Tønder
Født19. juli 1740 Rediger på Wikidata
Død21. oktober 1814 (74 år) Rediger på Wikidata
FarHenrik Andreas Tønder Rediger på Wikidata
BarnJens Peter Tønder Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSøofficer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Raphael Henrich Tønder (19. juli 174021. oktober 1814) var en dansk søofficer.

Han var søn af oberst Henrik Andreas Tønder i første ægteskab. 1759 blev han sekondløjtnant i Marinen, 1763 premierløjtnant, 1772 kaptajnløjtnant, 1776 kaptajn, 1789 kommandørkaptajn og 1797 kommandør. 1800 blev han karakteriseret og 1803 virkelig kontreadmiral.

Efter et togt med linjeskibet Sejeren 1762 var han 1765-70 chef for et marinedetachement i Vestindien. 1770 foretog han et togt med linjeskibet Sophie Magdalene, var derefter 1771-72 interimistisk ekvipagemesterGammelholm, 1773-74 var han atter på togt, 1778-80 overlods i Vestindien. 1781 førte Tønder fregatten Søridderen, der var vagtskib på Københavns Red, men sendtes samme år til Newport i Irland for at overtage kommandoen over fregatten Bornholm, hvis chef Mathias Bille var død, og som i næsten synkefærdig tilstand var indløbet i denne havn. 1787 og 1788 var han chef for kadetfregatterne og i de følgende år linjeskibschef i de store eskadrer, der udrustedes til neutralitetens beskyttelse; da regeringen 1800 udsendte en eskadre, som demonstrerede mod en engelsk flåde, der under admiral Manley Dixon optrådte på en truende måde i Øresund, førte han linjeskibet Odin. I slaget på Reden 1801 tog han derimod ikke del. 1805 førte han en evolutionseskadre i Sundet og døde 21. oktober 1814.

Tønder var en type på officererne af den gamle skole, myndig og djærv i sin tale, mere frygtet end afholdt af sine underordnede.

14. februar 1770 ægtede han Elisabeth de Hemmer (28. marts 1750 – 1. marts 1808), datter af plantageejer J.P. de Hemmer på St. Croix.

Kilder

  • C. With, "Raphael Henrich Tønder", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.