Ranunkel

Ranunkel
Lav ranunkel (Ranunculus repens) - et besværligt ukrudt.
Lav ranunkel (Ranunculus repens)
- et besværligt ukrudt.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenRanunculales (Ranunkel-ordenen)
FamilieRanunculaceae (Ranunkel-familien)
SlægtRanunculus
Hjælp til læsning af taksobokse

Ranunkel (Ranunculus) er en slægt, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika. Flere arter, særligt bidende ranunkel, kaldes på dansk populært Smørblomst.[1] Det er stauder eller enårige urter med talrige støvdragere og frugtanlæg. Kronbladene har nektarkirtler ved grunden. Frugten er en nød. Her omtales kun de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her.

Arter
  • Agerranunkel (Ranunculus arvensis)
  • Vorterod (Ranunculus ficaria)
  • Bidende ranunkel (Ranunculus acris)
  • Knoldranunkel (Ranunculus bulbosus)
  • Krybende ranunkel (Ranunculus reptans)
  • Lav ranunkel (Ranunculus repens)
  • Mangeblomstret ranunkel (Ranunculus polyanthemos)
  • Nyrebladet ranunkel (Ranunculus auricomus)
  • Penselvandranunkel (Ranunculus penicillatus)
  • Stivhåret ranunkel (Ranunculus sardous)
  • Tiggerranunkel (Ranunculus sceleratus)
  • Uldhåret ranunkel (Ranunculus lanuginosus)

Vandranunkel

Vandranunkel er en gruppe af vandplanter i slægten Ranunkel (Ranunculus). Arterne blev tidligere indplaceret i en selvstændig slægt, Batrachium, en navngivning der ikke længere opretholdes af botanikere, men som stadig bruges i visse populære skrifter. For oversigtens skyld nævnes disse planter samlet nedenfor.

Gruppen Vandranunkel består af 6-7 arter, der alle lever i ferskvand. De fleste af arterne har bladdimorfi med hårformede undervandsblade og hele flydeblade. Blomsterne har fem hvide kronblade, 8 – 30 støvblade og 10 – >30 småfrugter. Blomsterne bestøves overvejende af svirrefluer.

  • Almindelig vandranunkel (Ranunculus aquatilis) – Almindelig Frøpeber
  • Flodvandranunkel (Ranunculus fluitans) – Flod-Frøpeber
  • Kredsbladet vandranunkel (Ranunculus circinatus) – Kredsbladet Frøpeber
  • Storblomstret vandranunkel (Ranunculus peltatus)
  • Strandvandranunkel (Ranunculus baudotii) – Strand-Frøpeber
  • Vedbendvandranunkel (Ranunculus hederaceus) – Vedbend-Frøpeber

Noter

  1. ^ [1] haveABC - Smørblomst

Medier brugt på denne side

Ranunculus repens(04).jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0