Rank potentil

Rank potentil
Rank potentil (Potentilla recta) Foto: Matt Lavin
Rank potentil (Potentilla recta)
Foto: Matt Lavin
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenRosales (Rosen-ordenen)
FamilieRosaceae (Rosen-familien)
SlægtPotentilla (Potentil)
ArtP. recta
Hjælp til læsning af taksobokse

Rank potentil (Potentilla recta) er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende til opret vækst. Bladene er femfingrede med tandet rand. De lysegule blomster sidder i endestillede stande. Planten er knyttet til varm og tør bund i fuld sol eller let skygge. Den er karakterplante i naturtypen Tidvis våd eng.

Kendetegn

Rank potentil er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende til opret vækst. Stænglerne er forgrenede fra grunden, og de er dækket af stive hår og kirtelhår. Bladene sidder spredt, og de er 5-7 fingrede med småblade, der er smalt, omvendt ægformede med groft tandet rand. Begge bladsider er tær hårklædte og lyst grågrønne. Blomstringen foregår i juni-august, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede stande. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med lysegule kronblade, der er længere end bægerbladene. Frugterne er små, glatte nødder.

Rodsystemet består af en kort, tyk rodstok, der bærer trævlede rødder.

Planten når en højde på ca. 0,50 m og næsten samme bredde.

Udbredelse

Indikatorværdier
rank potentil
L = 9T = 7K = 5F = 3R = 5N = 2

Rank potentil er naturligt udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, Sibirien og Kina. I Europa findes den naturligt i Syd-, Øst og Centraleuropa[1]. I Danmark anses den for at være indslæbt[2]. Arten er knyttet til lysåbne voksesteder med en veldrænet jord, som er rig på kalk, men fattig på kvælstof.

Pouzdřany steppen og Kolby skovområdet ligger i det nationale naturreservat Pouzdřanská step-Kolby. Reservatet ligger i det sydlige Mähren ovenfor landsbyen Pouzdřany og ca. 25 km syd for Brno. Her findes et af de bedst bevarede skovsteppeområder i Tjekkiet, og her vokser arten sammen med bl.a. aksrapunsel, almindelig fjergræs, almindelig merian, svalerod, bakkejordbær, bjergkløver, bjerglæbeløs, farvevisse, glat lakrids, grenet edderkopurt, gul reseda, gul skabiose, gul snerre, havemalurt, hvid diktam, håret flitteraks, jordstar, knoldet mjødurt, lav iris, lille voksurt, nikkende limurt, pilealant, prikbladet perikon, smalbladet klokke, småblomstret salvie, sommeranemone, sort fladbælg, tysk poppelrose, vild løg, virgilasters, våradonis og ædelkortlæbe[3]

Galleri

Rank potentil.
Bladet med de 7 fingre.
Kronbladene er længere end bægerbladene.
Rodsystemet.
Biotop.

Noter

  1. ^ "GRIN: Potentilla recta". Arkiveret fra originalen 9. november 2012. Hentet 11. juni 2013.
  2. ^ Frederiksen, Rasmussen og Seberg: Dansk Flora, 2006, ISBN 978-87-02-03032-7, side 398
  3. ^ Jan Roleček: Pouzdřany Steppe and Kolby Forest - en grundig gennemgang af områdets vegetation (på (engelsk))
Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:

Medier brugt på denne side

5668-fingerkraut-r-020607.jpg
Forfatter/Opretter: NaturKamera, Licens: CC BY-SA 3.0
Hohes Fingerkraut (Potentilla recta)
Potentilla recta (3727315624).jpg
Forfatter/Opretter: Matt Lavin from Bozeman, Montana, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
the pale yellow petals, lack of well developed basal leaves, well developed stem leaves, and hirsute stems are characteristic of this species
Potentilla recta (3727305610).jpg
Forfatter/Opretter: Matt Lavin from Bozeman, Montana, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
the pale yellow petals, lack of well developed basal leaves, well developed stem leaves, and hirsute stems are characteristic of this species
Potentilla recta (3726500359).jpg
Forfatter/Opretter: Matt Lavin from Bozeman, Montana, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
the pale yellow petals, lack of well developed basal leaves, well developed stem leaves, and hirsute stems are characteristic of this species