Raketmotor
En raketmotor skaber fremdrift ved at kaste masse bagud med høj hastighed. Som regel gøres dette ved at foretage en forbrænding i et brændkammer, hvorved der opstår et højt tryk og en høj temperatur. Ved at lade gassen passere igennem en raketdyse accelereres gassen op i fart, på bekostning af tryk og temperatur, der begge falder på vej gennem dysen.
Et fartøj, der drives frem af en raketmotor, kaldes oftest en raket.
Raketmotorer er reaktionsmotorer, hvilket vil sige, at de driver sig selv frem ved at kaste masse bagud, jævnfør Newtons tredje lov.
Der findes også raketmotorer, som ikke fungerer vha. en kemisk forbrænding, f.eks. atommotorer, "kold-gas-thrustere" og ionmotorer.
Der findes grundlæggende tre forskellige former for raketmotorer:
- Motorer med flydende brændstof og iltningsmiddel
- Motorer med fast brændstof og iltningsmiddel
- Hybridmotorer, typisk med fastbrændstof og flydende (eller gasformigt) iltningsmiddel, men somme tider også omvendt.
De fleste andre forbrændingsmotorer medbringer kun selv deres brændstof i en brændstoftank; oxygenen til forbrændingen kommer fra atmosfæren. Det gælder f.eks. både benzin- og dieselmotorer til biler, samt f.eks. jetmotorer til fly. Raketmotorer medbringer dog altid selv deres eget iltningsmiddel. Hvis der er tale om en flydende-brændstof-raketmotor, medbringes iltningsmidlet i en særlig tank, og brændstof og iltningsmiddel blandes sammen i brændkammeret, og forbrændingen foregår omgående. Hvis der er tale om en fastbrændstof-motor, blandes brændstof og iltningsmiddel grundigt sammen og anbringes i brændkammeret længe inden raketopsendelsen.
At raketmotorer medbringer deres egen ilt gør, at de kan anvendes i det lufttomme rum. Derfor er raketter og raketmotorer helt uundværlige til rumrejser.
Raketmotorer findes over en enorm størrelsesskala: De mindste raketmotorer i brug er mikroskopiske, de største er på størrelse med et hus.
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Sanjay Acharya, Licens: CC BY-SA 3.0
The Viking 5C Rocket Engine. The engine was designed and manufactured by six countries: France, Germany, Spain, Belgium, Sweden and Italy. It was used in first stage of Ariane 4 from 1990 to 2003. Picture taken at the National Air and Space Museum's Steven F. Udvar-Hazy Center, Chantilly, Virginia, USA.
Length: 2.87 m (9 ft 5 in). Weight: 399 Kg (880 lb). Thrust: 760700 N (171500 lb) Propellants: Nitrogen tetroxide & unsymmetrical dimethyl hydrazine (UDMH).
Manufacturer: SNECMA for the European Space Agency.An RS-68 engine undergoing hot-fire testing at NASA's Stennis Space Center during its developmental phase. RS-68 being tested at NASA's Stennis Space Center. The nearly transparent exhaust is due to this engine's exhaust being mostly superheated steam (water vapor from its propellants, hydrogen and oxygen)