Raimonds Gerkens

Raimonds Gerkens (8. maj 1952 i Skrunda i Lettiske SSR) er en lettisk iværksætter og medejer af virksomhederne Gerkens un Co, Gerkens un partneri og Mēbeļu nams.[1]

Raimonds Gerkens er født ind i en familie bestående af otte børn. Hans skolegang foregik i Skrundas syvårige skole, senere i Rigas Finans og Kreditteknikum. Han arbejdede et år som forsikringsagent, men de næste 20 år som tjener og bartender i flere restauranter og barer i Riga og Jūrmala. I 1988 medvirkede Gerkens ved etableringen af én af de første private kooperativer i det ellers kommunistiske sovjetiske system. Året efter grundlagde han virksomheden Gerkens un Co, der senere udviklede sig til en kæde af 40 butikker i hele Letland.

Gerkens er også kendt som mæcen, hvilket bevirkede at han den 12. april 2001 udnævntes til Kavaler af Trestjerneordenen.[2] I adskillige år finansierede Gerkens tidsskriftet Karogs' romankonkurrence.

Kildehenvisninger

  1. ^ "Raimonds Gerkens" (lettisk). Latvijas ļaudis. oktober 2003. Arkiveret fra originalen 28. august 2011. Hentet 7. november 2011.
  2. ^ "Ar Triju Zvaigžņu ordeni apbalvoto personu reģistrs" (lettisk). Letlands Præsidentkancelli. Arkiveret fra originalen (doc) 11. januar 2017. Hentet 7. november 2011.


FirmaSpire
Denne biografi om en erhvervsleder er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
LetlandSpire
Denne biografiske artikel om en lette, eller en person født i Letland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side