Ragnar Östberg
Ragnar Östberg | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 14. juli 1866 Stockholm, Sverige |
Død | 5. februar 1945 (78 år) Engelbrekts kirkesogn, Sverige |
Gravsted | Norra begravningsplatsen |
Ægtefæller | Elsa Östberg (1909-1919), Carin Thiel (1919-1945) |
Barn | Susanna Ramel |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Kungliga Akademien för de fria konsterna (1888-1891), Kungliga Tekniska Högskolan (1884-1888) |
Medlem af | Royal Academy |
Beskæftigelse | Arkitekt |
Arbejdsgiver | Kungliga Akademien för de fria konsterna |
Kendte værker | Sjöhistoriska museet, Stockholms stadshus |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Royal Gold Medal (1926) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ragnar Östberg (14. juli 1866 i Stockholm – 5. februar 1945 smst.) var en svensk arkitekt, kunstner og møbelformgiver, der var professor i arkitektur ved Kungliga Konsthögskolans arkitektskole fra 1922 til 1932. Östberg blev kendt som en af de førende svenske arkitekter i begyndelsen af 1900-tallet og var blandt andet den skabende kraft bag Stockholms stadshus.
Östberg var oprindeligt handelsuddannet, men læste i årene 1884-91 arkitektur ved Kungliga Tekniska Högskolan og Konstakademien. Som stipendiat foretog han en længere studierejse på cykel rundt i England, Frankrig, Italien og Grækenland fra 1896 til 1899.
Han blev en central skikkelse i den svenske nationalromantiske bevægelse og var meget optaget af den regionale og traditionelle svenske arkitektur. Hans hovedværk er Stockholms Stadshus, der er blevet kaldt "et digt i mursten". Blandt andre byggerier er en række villaer i Stockholm og omegn, først og fremmest i bydelene Djurgården og Djursholm. Et eksempel er Nedre Manilla, der blev bygget til Bonnier-familien. Efter sit professorat fik han kun opført et mindre antal bygninger. Blandt hans senere værker kan anføres Sjöhistoriska Museet i Stockholm, opført 1938 i klassicistisk stil.
Ragnar Östberg var medlem af Royal Academy.
Eksterne henvisninger
|